Fra tunge protokoller til database
I 2016 gik frivillige ildsjæle i gang med et kæmpeprojekt, der skulle berige og løfte de store, tunge begravelsesprotokoller fra 1800- og 1900-tallet ind i det 21. århundrede.
Protokollerne er en af arkivets mest brugte kildegrupper og målet var klart. Oplysningerne og den kringlede håndskrift skulle tydes, tastes og gøres søgbare på nettet. Protokollerne stammer fra en tid, hvor København voksede kraftigt – også antallet af døde. I 1861 blev administrationen af kirkegårdene centraliseret og med få undtagelser, blev alle døde og udgifterne til deres begravelser registreret.
Begravelsesprotokollerne er i dag digitaliseret og kan ses på Stadsarkivets hjemmeside. Det er oplysninger om de døde, navn, adresse og alder, erhverv, familieforhold, civilstand, dødsårsag og -sted, der bliver indtastet og registreret i en stor database.
Et fællesskab af frivillige
De frivillige møder under hver indtastning et levet liv og får indblik i skæbner, ulykker, epidemier og død. Indtastningen foregår typisk hjemme hos de frivillige på deres egen computer i et online værktøj. Her tastes begravelse efter begravelse. Efterfølgende bliver oplysningerne kontrolleret af andre frivillige, og der bliver rettet fejl og debatteret på online fora for at sikre, at de mange data om begravelserne bliver fuldstændig korrekte.
I 2020 blev de frivillige færdig med at indtaste den første periode fra 1861-1912. Her havde 165 frivillige registreret oplysninger om mere end 300.000 københavnere og gjort det søgbart. Herefter begyndte arbejdet med at indtaste perioden frem til 1940.
Gå selv på opdagelse
Hør podcast: