Livets begivenheder spredt i arkiverne
Et menneske, der blev født for 150 år siden og levede et rimelig almindeligt liv har efterladt sig forskellige spor i arkiverne.
Slægtsforskere ved, at hvis du vil få et indtryk af en fjern forfaders liv og levned skal du besøge forskellige arkiver og undersøge forskellige kilder, fx folketællinger og kirkebøger på Rigsarkivet og for københavnernes vedkommende; begravelsesprotokoller og registerblade på Københavns Stadsarkiv. Af disse forskellige kilder kan der sammensættes et livsforløb og en række familierelationer.
Et nyt stort forsknings- og udviklingsprojekt, kaldet Link-Lives, vil prøve kræfter med samme øvelse – bare i en helt anden skala.
De mange historiske livsforløb giver forskningen nye muligheder
Link-Lives vil gøre det muligt at forske i de aspekter af menneskers sociale og biologiske liv, som har udfoldet sig over flere generationer. For sundhedsforskere vil Link-Lives åbne nye muligheder for at forske i mønstre på tværs af generationer fx i sygdomsforekomster, både arvelige og miljøpåvirkede.
For samfundsforskere og historikere vil Link-lives give rige muligheder for at forske i demografi, social mobilitet, immigration og familiemønstre på tværs af generationer på nye måder.
Livsforløb samlet af forskellige kilder
Link-Lives bruger machine-learning-baseret dataintegration, til at samle den registrering af livets begivenheder, der i dag er gemt i arkiverne, til livsforløb og familieforbindelser for (næsten) alle mennesker, der har levet i Danmark fra 1787 til cpr-systemet blev indført i 1968. Machine-learning er også kendt som kunstig intelligens.
I forskningsverdenen har ideen om at sammensætte arkivernes spredte oplysninger til et register over historiske livsforløb på nationalt niveau været et tilbagevendende tema – og en drøm – længe. Men opgaven har været så stor og kompleks at ingen har kastet sig over den før nu, hvor et stærkt samarbejde er etableret.
Bidrag for slægtsforskere
Københavns Stadsarkivs bidrag til projektet vil bl.a. bestå i at bygge et website hvor offentligheden kan få adgang til og søge i de livsforløb, der opstår når computerne har forbundet de forskellige kilder. Men websitet skal også være et sted, hvor vi kan afprøve og teste forskellige måder, hvorpå slægtsforskere kan bidrage til at skabe livsforløb.
Det vil nemlig ikke være muligt at skabe rekonstruerede livsforløb over alle mennesker den digitale vej. Her må der i stedet erfarne slægtsforskere på banen, der kan kvalitetssikre familierelationer og livsforløb og bidrage med nye sammenhænge til andet kildemateriale.
På den måde vil Link-Lives udvikle sig til et samarbejde mellem borgere og forskere med arkiverne som faciliterende bindeled.
Den store opgave at forbinde de forskellige kilder er forankret hos historisk demograf Barbara Revuelta-Eugercios på Rigsarkivet, der i første omgang vil fokusere på at forbinde folketællinger.
Projektet muliggjort af fyldige arkiver og flittige mennesker
De danske arkiver rummer oplysninger om enkeltpersoner for hele befolkningen gennem mere end 200 år, som i mængde, kvalitet og kontinuitet kun matches få steder i verden.
Igennem de sidste 25 år har flere danske arkiver involveret slægtsforskere i at indtaste disse oplysninger og transformere dem fra krøllede bogstaver til digitale data.
Det er denne store indsats fra tusindvis af flittige mennesker, der nu vil blive løftet fra enkelte datasæt til et samlet register over Danmarks befolkning historisk set.