En ildsjæl med blik for historien
”Fotografisamlingen vil en gang i tiden blive af meget stor betydning for byens historie. Fotograferingen er jeg nødsaget til selv at udføre for at få de billeder, som jeg anser for nødvendige, og jeg må anføre, at det har været et stort arbejde for mig at få taget de 773 plader, som nu findes i samlingen.”
Sådan skriver Københavns rådhusforvalter Ernst Nyrop Larsen december 1908 i et brev til borgerrepræsentant Chr. Christiansen om den samling af fotos, som nu for første gang kan ses på kbhbilleder.dk.
Nyrop Larsen var en pioner og en ildsjæl hvad angår skildringen af Københavns historiske forandring. I 1900-tallets første årti bevægede Nyrop Larsen som få andre sig ihærdigt omkring i byen med sit kamera og var på pletten ved nedrivninger og nyanlæggelser. Siden blev billeder taget af andre fotografer en del af hans samling. Den langsomme forvandling af byrummet er dermed mirakuløst indfanget i denne unikke samling af fotografiske glasplader.
Aktiv og energisk samler og fotograf
Til trods for tidens tunge kameraudstyr var rådhusforvalteren over alt i byen: forgangne fælleder, volde, broer og barakker blev ligesom kongelige besøg, flotte husarer til hest og legende børn i gaderne registreret af den energiske forvalter, som også passede sit job som leder af rådhusbetjentene, nattevagterne og kedelhusets personale.
Indkøb og offentlige toiletter sorterede også under forvalter Nyrop Larsen, som med ildhu holdt hanke i alt hvad han kunne få sine hænder i. Og det var ikke så lidt: med næse for byhistorie bjergede forvalteren på sine mange ture rundt i byen alskens gipsmodeller, brændmandsudstyr, gadeskilte og arkitekttegninger, som ellers var gået til i glemsel.
Sine mange byhistoriske skatte anbragte Nyrop Larsen i Rådhusets høje, ubenyttede loftskamre. Han åbnede hurtigt sit ’Modelkammer’ op for byens borgere, der sammen med elever fra tekniske skoler, kunstakademiet og lignende uddannelsessteder flittigt besøgte den.
Fotografiet som dokumentation og formidling
Kræsen var Nyrop Larsen ikke; alt hvad der illustrerede byens udvikling fortjente en plads i hans samling. Fotografiet havde dog, som citatet i indledningen viser, en særlig plads i forvalterens hjerte. For mens fotografer hidtil i høj grad havde arbejdet indendørs i et studie, hvor de straks efter optagelse måtte fremkalde deres glasplader, gjorde den tekniske udvikling omkring århundredeskiftet det lettere for tidens fotoentusiaster at tage ud på optagelse med apparaturet.
Som den ivrige amatør-lokalhistoriker Nyrop Larsen var, indså han straks fotografiets potentiale som redskab i historieformidlingens tjeneste.
Fra rådhusets loft til et rigtigt museum
Imidlertid var et officielt Rådhusmuseum indstiftet af Københavns byråd i 1901. Forholdet mellem Rådhusmuseet og Rådhusforvalteren blev hurtigt køligt: den ihærdige men selvrådige Nyrop Larsen så mest af alt en blodfattig vissenpind i den stilfærdige magistratsfuldmægtig Peter Købke, der var leder af Rådhusmuseet.
Købke blev i 1915 skiftet ud med en professionel museumsmand, Chr. Axel Jensen hentet fra Nationalmuseet, og det blev snart besluttet at lægge de to rådhussamlinger sammen under Rådhusmuseet. Til Rådhusforvalterens forbitrelse måtte han læse om beslutningen om at fratage ham hans elskede Modelkammer i avisen.
Rådhusforvalteren kæmpede en desperat kamp for at beholde sin samling og forsøgte særligt at skabe interesse og sympati for sin fotografiske samling ved at vise den frem for borgerrepræsentationen. Men den siddende borgmester erklærede, at ”dette Arbejde ikke har hverken Betydning eller Interesse” og forlangte at forvalteren holdt inde med sin fotografiske virksomhed.
Nyrop Larsen argumenterede forgæves med, at han havde skabt det hele for ingen penge og havde imponerende høje besøgstal i sit loftrumsmuseum. Men den ildfulde forvalter havde skabt sig et image som besværlig og stejl – og fandt ingen støtte.
Nyrop Larsen indstillede sin fotovirksomhed, men rådhusforvaltningen med ham i spidsen fortsatte med at indsamle fotografier af Københavns udvikling, længe endnu. Samlingen dækker derfor perioden frem til 1948.
Rådhusmuseet blev siden til Bymuseet, i dag Københavns Museum. At billederne nu kan vises på kbhbilleder.dk skyldes bl.a. dygtige frivillige, som har hjulpet med at finde informationer om de fotos, hvor der har været huller i rådhusforvalterens ellers flittige registrering.