Under luppen
Inden CPR-systemet og folkeregisteret blev der også holdt skarpt øje med befolkningen i København.
Politiet holder øje med københavnerne
I 1816 havde præsterne i hele landet havde fået til opgave at føre tæt opsyn med, hvem der rejste ind og ud af sognene. Myndighederne ville særligt holde øje med fremmede, tjenestefolk og løsarbejdere. Modsat resten af landet blev det politiet, der fik til opgave at udføre registreringen i København. Hvert halve år blev byens indbyggere registreret. Politiet uddelte skemaer til byens husejere, der noterede, hvem der boede i deres ejendomme, og afleverede listerne til politiet.
Et register med spøjse kommentarer
Mandtallene var ordnet efter politikredse og gadenavne. Det gjorde det – stik modsat intentionen – svært at finde en navngiven person. Derfor begyndte politiet at ordne oplysningerne efter navn på personlige registerblade i 1890.
Fra 1816 til 1923 registrerede politiet alle byens indbyggere over ti år to gange om året
Det blev et kæmpe personregister. Nu kunne politiet bedre lave individuelle opslag. På bladene er nogle personer også omtalt som løsagtige kvindfolk, ågerkarle, bondefangere, dagdrivere og tankelæsere. For politiet var det et værktøj til at registrere befolkningen og byens lyssky elementer. Hvad enten man var efterlyst, straffet eller skyldte børnepenge, blev det noteret. Der sneg sig også subjektive bedømmelser ind.
I dag er mere end 1,4 millioner registerblade indtastet og søgbare på arkivets hjemmeside.
Gå selv på opdagelse
Hør podcast:
