Monopol, konflikt og fællesskab
En skriftrulle med det sære navn skrå fortæller os om byens borgere for 600 år siden. Skråen er skrevet på et 132 centimeter langt stykke pergament og beskriver på plattysk de regler, som københavnske guldsmede skulle efterleve fra 1429.
I skråen stiftede Erik af Pommern og dronning Philippa et guldsmedelav i byen. Et lav var en forening for et specifikt fag. Lavet havde særlige rettigheder, der gav det eneret på et håndværk eller en handelsvare. Derfor var konkurrencen begrænset. Til gengæld skulle lavene levere varer i ordentlig kvalitet og til rimelig pris, samt uddanne lærlinge og svende. Det var samfundskontrakten mellem lavene og kongen.
I skråen fik seks københavnske guldsmede monopol på deres håndværk, mens lavets love blev fastsat. Fx skulle lærlinge være ægtefødte og ikke såkaldte horeunger af ugifte forældre. Guldsmedemestrene måtte ikke ansætte hinandens svende, uden det var aftalt. Det var også forbudt at trække kniv, slås, hælde øl på hinanden og bruge æreskrænkede bandeord.
Parykker og trange tider
Arkiverne fra knap 60 københavnske håndværks- og handelslav er blandt stadsarkivets ældste. Dokumenterne vidner om sammenhold og interne brydninger, om op- og nedgangstider. Et andet fag, parykmagerne, havde således deres storhedstid i 1700-tallet, hvor enhver med respekt for sig selv bar paryk. Men omkring 1800 gik parykken af mode og nu gik faget trange tider i møde. Sådan fortæller lavsarkiverne om almindelige borgere og dagligliv i byen, om erhvervenes kommen og gåen og deres århundreder lange historie.
Gå selv på opdagelse i digitaliserede lavsarkiver
Store dele af lavsarkiverne er digitaliserede. Se dem her og find oplysninger om personer, der var medlem af et lav i København fra 1565-1932.
