Byvåbenet i det tidlige moderne København
Byvåbenet var en vigtig del af bybilledet allerede fra tidlig moderne tid. Det blev flittigt brugt af bystyret på plakater, hvor love og regler blev offentliggjort. De tre tårne var også på de særlige adgangstegn, der gav privilegerede borgere fri passage gennem byens porte uden at betale portpenge.
På byens gamle rådhus, der indtil branden i 1795 lå mellem Gammeltorv og Nytorv, prydede byvåbenet bygningens vægge sammen med kongens våbenskjold. Det var et klart tegn på byens betydning for kongeriget. 1661-byvåbenet kan også ses på Caritasbrønden på Gammeltorv. Caritasbrønden er Københavns ældste springvand og fungerede også som vandforsyning.
Her der og alle vegne
Vi finder byvåbenet på en række mindre, men vigtige objekter i byrummet. Bænke, gadeskilte, lygtepæle, kloakdæksler og skraldespande bærer alle de tre tårne og viser dermed kommunens ansvar for byens orden. I perioden fra 1850 til 1950 voksede befolkningen i København enormt. Mange kommunale bygninger, såsom skoler og hospitaler, blev opført for at følge med tiden. Også gadeinventaret var designet med både funktionalitet og æstetik for øje. Når byvåbenet er her, der og allevegne på gadeinventaret bliver borgerne også mindet om, at byen og dens vækst blandt andet er et resultat af kommunal planlægning.
Byvåbnet på skinner
I 1952 blev byens sporvogne, trolleyvogne og omnibusser udsmykket med et nyt og forenklet byvåben. Baggrunden var et forslag fremsat af Arne Sundbo, også kendt som sporvognsborgmesteren. Forslaget blev mødt med både opbakning og modstand. Sundbo mente, at det ville være en god idé at følge eksempler fra andre storbyer og dekorere sporvognene. Dog var flere modstandere af idéen, og nogle misforstod symbolerne, mens andre påpegede, at man ville gå glip af reklamepladsen på køretøjerne.
I forbindelse med forslaget havde Sundbo fået udformet et nyt byvåben af statens heraldiske konsulent, P.B. Grandjean, hvor løverne ikke indgik. Det fik avisen Socialdemokraten til at skrive at: ”Arne Sundbo vil slagte Københavns løver”. Men forslaget blev vedtaget. Først med en forsøgsperiode på to år og siden som en mere permanent ordning.
