Københavns tusinde tårne
I Københavns Kommune var der igennem 1900-tallet mange afdelinger, der havde udviklet deres egne særlige udgaver af byvåbenet. Det betød, at der blev brugt forskellige udgaver af byvåbenet fra forskellige kommunale afdelinger.
Det faldt dog ikke i god jord. En af kritikerne var grafikeren Erik Ellegaard Frederiksen. For ham var der ganske enkelt for mange udgaver af det tretårnede byvåben. I 1972 efterspurgte han et mere gennemtænkt og ensartet grafisk udtryk:
Hvornår går det op for Københavns Kommune, at byen trænger til et entydigt mærke, der ikke alene kan fungere, men også kunne være den katalysator, der bragte oprydning, ensartethed, ansigt og good-will?
Ensartet udtryk
I 1994 blev kritikken til handling. Overborgmesteren bestemte, at der skulle skabes en såkaldt grafisk helhed for hele byen. Det var grafikeren Erik Ellegaard Frederiksen, der i sin tid havde efterspurgt et fælles logo, der var med til at designe logoet.
I 2018 blev der skabt en ny version af byvåbenet i form af Københavnermærket, der stadig tog udgangspunkt i det oprindelige segl. Det blev skabt af designere i virksomheden e-Types og kommunens designafdeling KK Design. Sammen med det nye Københavnermærke, blev der også en udviklet en ny skrifttype ”KBH” og nye vejskilte blev taget i brug. Til sammen skulle tiltagene afspejle at København var blevet en moderne metropol, og være med til at tydeliggøre kommunen som afsender.
Hvem kan få byvåbentilladelse?
I Danmark er kommuners byvåben i dag underlagt styrelsesloven. Den siger, at byvåben, der er registreret som varemærker er forbeholdt den enkelte kommune. I København betyder det, at byvåbnet fra 1661 i dag er registreret i det danske varemærkeregister. Det indebærer, at kommunen kan beskytte sit byvåben mod misbrug. I værste fald kan retsstridig brug af et byvåben endda straffes efter straffeloven.
Der er dog mange i København, der har ansøgt og fået tilladelse af kommunen til at bruge byvåbnet fra 1661. Det kræver dog, at man søger tilladelse og får det. I vurderingen tages der bl.a. højde for om byvåbenet bruges kommercielt, at det ikke bruges uønskværdigt, og at det rent faktisk ligner Københavns byvåben.
Byvåbenet der knytter os sammen
I dag er det ikke kun kommunen, der bruger byvåbnet. Det bliver flittigt brugt at foreninger, borgere og festivaler, der gerne vil vise, at de hører til i København. Det bliver gjort ved at indarbejde de tre tårne og bølgerne i deres eget logo, og på den måde vise, at de er en del af hovedstadens historie og identitet.
Det gamle byvåben lever også videre som et aktivt tegn i byens moderne kulturliv. På festivalen Copenhell, der hver sommer samler titusindvis af rock og -metalfans, er byvåbenets motiv også blevet brugt. Her er de tre tårne blevet brugt på plakater, merchandise og endda tatoveringer. Men med ild i tårnene! Ikke alene henvises der hermed til byvåbenets, men også til Københavns historie med ildebrande.
En anden københavnsk kulturinstitution, der bruger byvåbenet til at vise sit tilhørsforhold til byen er fodboldklubben FCK. Frem mod 2024/2025-sæsonen nyfortolkede fodboldklubben 1661-udgaven af byvåbenet. I den nye udgave var der bl.a. tilføjet en bro som i stenbroen, trommer som i stemningen på tribunen og en løvinde, der markerer klubbens kvindehold.
