Københavns Stadsarkitekt
I 1886 blev Stadsarkitekten oprettet som kommunens egen tegnestue, hvor kommunens arkitektvirksomhed blev samlet. Den var til i mere end 110 år og tegnede alt fra de store linjer til de små detaljer, fra store bygninger og elværker til plakatsøjler og ledningsmaster. Stadsarkitekten blev oprettet i en tid, hvor København voksede voldsomt. Der flyttede mange mennesker til og kommunen byggede meget. En stor del af det stod Stadsarkitekten for.
Stadsarkitektens tegnestue spillede en stor rolle i at udbrede de tre tårne i byens rum. Skolebygninger, elektricitetsværker, transportmidler og meget andet blev udsmykket med byvåbenet i forskellige udformninger og fortolkninger. Tegnestuen indsamlede også viden om byvåbenets historie og hjalp kommunens andre afdelinger med at designe deres udgave af logoet.
Ludvig Fenger og de tre tårne
Ludvig Fenger var den første Stadsarkitekt. Han tegnede bl.a. Vestre Fængsel, Hovedbrandstationen, Sundby Hospital og Elektricitetsværket i Tietgensgade. På hans bygninger ser vi mange eksempler på byvåbenet i forskellige udformninger.
Fenger stod også for at tegne mange nye skoler, som der var behov for i samtiden. Det var bl.a. Den Classenske Legatskole, Rådmandsgades Skole, Jagtvejens Skole og Husumgades Skole. Fenger tegnede i en historicistisk stil og udsmykkede gerne bygningerne med ornamenter. Her inddrog han Københavns byvåben i de murede facader, relieffer og detaljer.
Fenger var ikke den eneste arkitekt hos Stadsarkitekten, han var også chef for andre arkitekter. En af dem var Ludvig Clausen, der tegnede den velkendte gadebelysning i København, hvor byvåbenet er blevet brugt som udsmykning.
Københavns Rådhus
Siden middelalderen har København haft mindst seks rådhuse. I slutningen af 1800-tallet var byen og kommunen vokset ud af det hidtidige dom- og rådhus på Gammeltorv. Der var brug for en stor og flot bygning, der kunne rumme styret og administrationen af en driftig storby.
Det nye rådhus skulle være borgernes hus og ligge på det gamle voldterræn ved Vesterport. Det var en historisk og symbolsk placering, der lå centralt og på kanten mellem den gamle og den nye, fremvoksende og moderne by.
Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence og i 1890 blev det afgjort, at Martin Nyrop skulle stå for at opføre det nye Rådhus. Det var et kæmpe byggeri. Det begyndte i 1892 og i 1905 åbnede man dørene.
Martin Nyrops rådhus
På Rådhuset er døre, mure, gange og lokaler, indvendigt og udvendigt, dekoreret med fantasifulde figurer, mønstre og relieffer. Udsmykningen er inspireret af vikinger, nordiske sagn og byens egen historie.
Nyrop var inde over alt fra arkitekturen, dekorationen, møblerne og belysningen. På Rådhuset møder vi Københavns byvåben i nicher, på skulpturer, lysekroner, stolerygge, tæpper og rækværk. Selv det mindste nøglehul blev udformet med omtanke, og alt var håndværk af højeste klasse.
Den intense brug af de tre tårne på Rådhuset vidner om en udpræget bevidsthed om tid og sted. Byvåbnet og udsmykningen understreger samtidig, at Københavns Rådhus er bygget som et palads til københavnerne og til demokratiet.