Det ældste byvåben
I middelalderen brugte man segl i stedet for underskrifter, når et dokument skulle erklæres gyldigt. Seglet fra 1275 er den ældst bevarede udgave af Københavns byvåben. Det sidder på en aftale om pligter og rettigheder mellem københavnerne og roskildebiskoppen, Peder Bang. I middelalderen var København nemlig underlagt Biskopperne i Roskilde, der havde ret til at udforme byens stadsretter. Ved at besegle dokumentet med byvåbenet bekræftede byens borgere, at aftalen var gyldig. På samme måde bekræftede Peder Bang dokumentets gyldighed ved at besegle det med sit eget ovale bispesegl.
Biskop Peder hilser os
I dokumentets første linje hilser Biskop Peder Bang os læsere: Peder, af Guds nåde biskop i Roskilde, hilser med Gud alle, der ser dette brev. Det står på latin, for biskoppen skrev naturligvis på latin. Efter at have hilst på læseren fortæller Peder, at han omhyggeligt har læst sin forgænger, biskop Jakob Erlandsens bylove fra 1254 og konstateret, at det næsten 21 år gamle pergament ikke var blevet ødelagt. I 1275-dokumentets næste mange linjer gengives bylovene fra 1254.
Afslutningsvis tager biskop Peder igen ordet. For i dokumentets sidste linjer skriver han, at han betragter bylovenes “indrømmelser og bestemmelser” for gyldige. Derfor fornyer han dem med det nye dokument, som han den 20. februar 1275 besegler med sit eget og Københavns segl. Peder skriver videre, at dokumentet blev beseglet i nærværelse af en lang række “gode og hæderlige mænd”.
Slanke tårne
I senmiddelalderen ændrede byvåbenet form. Den udgave af byvåbenet, som blev brugt fra midten af 1400-tallet og hundrede år frem, kan blandt andet ses på Frederik 1.s pergamentsbrev fra 1524. Seglet adskiller sig tydeligt fra tidligere udgaver, idet den massive borgmur nu er væk. I stedet er der en stor port i det høje midterste tårn, der er forbundet til de to mindre tårne med en lav mur. De tre tårnes mere slanke udseende er kommet for at blive.
Frederik 1.s pergamentsbrev stammer fra en turbulent tid, hvor uro, borgerkrig og religiøse splittelser hærgede Danmark. Også i København var der ballade og her agerede kongen fredsmægler. Kirken og københavnerne var uenige om brugsretten til den jord, som kirken ejede i byen. Kongen løste konflikten ved at give københavnerne lov til at anvende noget af den katolske kirkes jord mod, at de afholdt sig fra at følge den kætterske lutherske lære. Borgerne beseglede selvfølgelig aftalen med byvåbenet med de tre tårne.
Symbolik i byvåbnet
- Borgen: På seglet ser vi en stor borgmur med takker og to sidetårne. I midten bag muren er der en bygning med et stort tårn og spidst tag. Man er usikker på, om det forestiller den berømte Absalons borg eller snarere bare er et billede på en by i modsætning til en landsby.
- Himmellegemer: På himlen over borgen ses en stjerne og en måne. Himmellegemer var typiske elementer i middelalderens byvåben, men deres symbolik er uklar. I nogle udlægninger kan stjernen og månen være et symbol for Jomfru Maria. I middelalderen var København under ”Vor Frues” beskyttelse, hvilket kan være udfoldet symbolsk i seglet. I andre udlægninger knyttede himmellegemerne sig til byens domsmyndighed, der gjaldt hele døgnets 24 timer.
- Bølgerne: Under borgen ser man bølger, hvilket må betragtes som en henvisning til, at København ligger ved Øresund.
- Inskriptionen: På seglet står der: Sigillum civitatis hafnensis, der betyder Københavns bys segl.
