Præmierede erindringer fra 1995
I 1995 indsamlede Københavns Stadsarkiv pensionisterindringer. Med breve og avisannoncer blev pensionister opfordret til at skrive om deres barndom, ungdom og liv i København fra 1920-1950. 11 erindringer blev præmieret og dem kan du høre oplæst her.
Svajerne på Argus af Tage Bredmose Jensen
Hop op på cyklen og kom med gennem 1930’ernes broget, hyggelige og stemningsfyldte København sammen med Tage, Ludvig og Skuffekaj med det enorme underbid – og vær vidne til de til tider hårrejsende oplevelser, de har som helt unge cykelbude.
Tage Bredmose Jensen er født 1910 og vokser på Islands Brygge, Nørrebro og Østerbro.
I 1929, da han er 19 år og arbejdsløs, tager Tage Bredmose Jensen arbejde i en af Københavns mange og senere største budcentraler i Ny Adelgade 12. Her bliver han i mange år og avancerer fra cykelbud til kontorassistent og til sidst bestyrer, indtil han i 1939 gifter sig og flyttede til Fredericia.
Haven på Nebraskavej af Leif Jensen
Leif Jensen er en ud af seks børn. Børnene har en god barndom selvom familien lever under små kår. De overlever på kærlighed, grød og glæde til livet – godt krydret med moderens store opfindsomhed og kreativitet til livets opretholdelse.
Leif Jensen er født i 1926. Med en enkel afbrydelse bor familien på Nebraskavej på Amager fra 1931-40. Da forældrene bliver skilt flytter moren og børnene til det indre København og til Østerbro.
Da Leif er 14 år slutter ‘de glade drengeår’ og han får arbejde som bud. I 1951 bliver Leif gift og får arbejde hos Philips Medico. Her er han ansat i 32 år. Først som lagerassistent og senere, efter fire års uddannelse på aftenskole, som teknisk tegner.
Kommunehospitalets Reservelægegang af Ruth Plum
Et herligt leben på Kommunehospitalets Reservelæge gang, hvor fire reservelægefamilier bor i ‘kollektiv’ i værelserne langs gangen. Her leger børnene, mens portørerne kører madvogne og sengevogne med patienter – og undertiden også de døde – gennem gangen.
Ruth Plum er født på Nørrebro 1914. Faren er læge og moren hjemmegående og stammer oprindeligt fra Sydtyrol. Familien flytter i 1921 fra en lejlighed på fjerde sal på Nørrebrogade til Kommunehospitalets Reservelægegang, hvor hendes to brødre bliver født. Senere flytter de til Østerbro i 1924 og i 1927 til Gentofte.
I 1932 bliver Ruth student fra Nørre Gymnasium, i 1940 læge og i 1947 dr.med.
Hun gifter sig med Claus Munk Plum i 1939, der i 1944 får titlen dr.phil. og bliver i 1952 laboratorieforstander ved Kolonien Filadelfia. De har fire børn, ti børnebørn og otte oldebørn.
To værelser på Nørrebro af Alex Fischer
En kvik dreng med store hænder, små fødder og mange kræfter i armene, sørger for, at familiens koksforbrug bliver dækket ind til en hel vinter – takke være hans store ihærdighed og ansvarsfølelse for sin familie.
Alex Fischer er født i 1919 i Vanløse. Alex Fischers mor stammer fra Holbæk og er udlært dameskrædder og hans far er blikkenslagermester. Familien køber hus i Vanløse, hvor faren indretter et værksted, som går konkurs på grund af bankkrak i 1921. Forældrene bliver skilt i 1924 og alt sælges på tvangsauktion.
Moderen flytter med sine fem børn i husvildebolig og et par år efter til Humlebækgade på Nørrebro i en 2-værelses lejlighed. I opgangen bor fire andre enlige mødre og i alt 20 børn, og der er stor hjælpsomhed og godt sammenhold blandt mødre og børn i opgangen.
Alex Fischer uddannes til skrædder og er i mange år ansat på Den Militære Klædefabrik.
Aviskonens datter af Ingeborg Andersen
Mange familier bor i korridorlejligheder side om side. Om natten sover de subsistensløse i de lange mørke gange. De er fredelige, men Ingeborg og hendes to søskende kan ikke lide dem, når de møder dem meget tidligt om morgen, når de skal hjælpe mor med at dele aviser ud.
Ingeborg Andersen er født i Fredensgade i 1921. Hun vil gerne læse videre på gymnasiet ligesom sin søster, men der er ikke penge nok til at to børn læser. Ingeborg går ud af skolen som 14-årig og kommer i nådlerlære, og får arbejde på en skofabrik.
I 1941 gifter hun sig, men må undværede sin mand over længere perioder, da han skal tage arbejde i Tyskland under besættelsestiden. De får to børn og efter 22 år i en lille lejlighed i Thorsgade med toilet i gården, får de til sidst en større lejlighed på Amager.
Tre generationer i Nyhavn af Torben Holck Colding
Træd ind i stuerne i Toldbodgade 2 og oplev en tidslomme fra 1800- tallets skik, brug og tale, som udspiller sig i hjemmet i 1920’ernes København. Her følger far, mor og de to børn de gamle traditioner så godt det kan lade sig gøre – men finder sidenhen glæde ved en mere nutidig livsstil – som betyder, at en særlig epoke er slut.
Torben Holck Colding er født 1918 i København som søn af cand.polit., chef for Københavns Børneværn, R.E. Colding (1882-1863) og Alexandra Colding (1887-1956). I 1926 flytter familien fra Østerbro til Nyhavn, hvor de bor indtil 1936 sammen med Alexandra Coldings forældre, cand.polyt., lynledningsingeniør T.A. Colding (1949-1933) og hustru Anna Kirstine Sollohub (1850-1931).
Torben Holch Colding er cand.jur. og dr.phil. i kunsthistorie og er formand for Ny Carlsbergfondets direktion indtil han går på pension i 1988.
En lille butik på Østerbro af Gerd Skogemann
I dette fantastiske persongalleri møder vi den tandløse dame, med pibende fistelstemme, omgivet af stram lugt af mølkugler og gammel parfume i lejligheden på Brorsonsvej. Vi møder også den hjulbenede skolelærerinde, Frk. Håhr, med langt, smalt ansigt og venlige øjne og ikke mindst ‘Proppen’, som drak direkte fra ølflasken og hvis hobby var begravelser.
Gerd Skogemann er født 1920 på Frederiksberg. Da hun er otte år flytter familien til Østerbro, men året efter dør faren, og moren står alene med fem børn. Hun forsørger familien med en lille butik på Østerbro, hvor Gerd Skogemann sover i butikken på en feltseng foran disken til duften af grøntsagerne. Da Gerd er 14 år går hun ud af skolen og i 1936 bliver hun elev hos KTAS, hvor hun arbejder som telefonistinde i over ti år. Hun gifter sig med toldbetjent Holger Skogemann og de får to børn. 1957-82 er hun ansat som telefondame ved Københavns Rådhusforvaltning.
Et arbejderhjem i Brønshøj af Else Haagensen
I det idylliske landlige Brønshøj bor en arbejderfamilie med klaver i hjemmet. Faren arbejder i industrikvarteret Nordvest, men har sammen med sin kone, drømme om, at deres børn kan få en balletkarriere på Det Kongelige Teater. Med kreativitet får familien det bedste ud af livet og har skønne ture i Tivoli og søndagsudflugter til Bella Bio.
Else Haagensen bliver født 1921 i Brønshøj. Hendes far er mekaniker på Bagermestrenes Rugbrødsfabrik, og hendes mor er nådler på en skotøjsfabrik. Som 6-årig kommer hun til optagelsesprøve på Det kongelige Teaters Balletskole, men bliver ikke optaget.
Else går ud af skolen efter 7. klasse og bliver ansat på Københavns Telefonkioskers kontor. I 1943 bliver hun gift med en inspektør i Irma, flytter til Husum og får et barn. Kort efter bliver hun skilt, får ansættelse i Mikrovaerk, hvor hun yderligere uddanner sig på aftenskole og arbejder som bogholder i 30 år.
Bakkehusene af Tove Stæhr
I skæret af Besættelsestidens rationeringer og kolde vinterhalvår oplever Tove Stæhr idyllisk kernefamilieliv og romantiske ungdomsår i indre København – til lyden af wienermusik fra Søpavillonen og herlig stemning fra Friluftsteatrets syngespil.
Tove Stæhr er født på Bakkevej ved Bellahøj 1926 som det yngste af tre børn. Hendes far, Poul Strange, er lærer og senere skoleinspektør på Rugbakkens skole. I 1944 bliver Tove student fra Nørre Gymnasium, og får defektriceuddannelse på det daværende Rådhusapotek. Senere bliver hun skolesekretær, og går på pension i 1993 efter 30 års tjeneste i Københavns Skolevæsen. I 1947 bliver hun gift og flytter til Tårnby kommune, men flytter til Frederiksberg 11 år senere.
Østerbros herligheder af Kai Tolstrup
Et skønt liv i hjertet af Østerbro, hvor flere generationers liv folder sig ud. Familielivet udleves i bydelen, som har alt hvad man kan ønske sig og har brug for – både som barn, ung og voksen.
Kai Tolstrup er født på Østerbro i 1921 ud af en børneflok på fem. Hans forældre prioriter, at børnene går på privat skole. Det skal vise sig, at være en fremragende investering, trods små kår i familien. Tiden på Øster Borgerdyd er i mange år omdrejningspunktet i hans liv og kammeratskabet og skolens ånd følger ham i livet fremover.
Kai Tolstrup får en flot karriere. Han bliver student i 1939, gifter sig i 1944 og tager en medicinsk embedseksamen. Han skriver disputats, bliver læge ved Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling i 1960 og professor ved Københavns Universitet 1971. I 1991 går han på pension.
Et glimt af en vanfør piges liv af Inge Hansen
En skole på taget af Toldbodgade 34 for handicappede børn – med renskurede lærerinder i praktisk tøj, midterskilning og knude i nakken. De er som kaldet til lærergerningen, og giver børnene en god skolegang og oplevelser i skønne omgivelser på Esplanaden.
Inge Hansen er født i 1926 uden venstre arm til under albuen. Som 6-årig starter hun i Samfundet og Hjemmet for Vanføres børneskole på Esplanaden. Hun er en skoleglad, kvik pige, der klarer sig godt som alle de andre børn.
Hun bliver uddannet korrespondent i tysk og engelsk og i 23 år er hun ansat som kontorassistent på Ortopædisk Hospital og derefter som sproglærer for flygtninge under Røde Kors. I 1951 gifter hun sig med overbandagist ved Ortopædisk Hospital Olaf Hansen. De får to sønner, som er hhv. læge og advokat.