Nyt rådhus på gammelt fundament
Under den store brand i 1728 brændte næsten halvdelen af den gamle middelalderbys huse, heriblandt rådhuset.
Det nye rådhus, det fjerde i rækken, blev efter branden opført på de gamle fundamenter med generalbygmester Johan Conrad Ernst og den senere overlandbygmester Johan Cornelius Krieger som arkitekter. Rådhuset blev opført i barokstil, hvor stensøjler og -figurer samt Christian den 6.s buste og det kongelige våbenskjold udgjorde facadens udsmykning.
Et mægtigt leben
Også på bygningens mere ydmyge bagside blev det kongelige våben anbragt og i de to symmetrisk anbragte gavlfelter ses Københavns byvåben. Ligesom i det nedbrændte rådhus førte åbne arkader i bygningens bagside ind til arresten og rådhusets værtshus, der var indrettet i den høje kælderetage. Herover lå byretssalen, brandvagtstuen, politikammeret og forvaltningens øvrige kontorer.
Rådhushallen var samlingsstedet for alle, der havde et ærinde i rådhuset. Så her var der et mægtigt leben. Det var også her byens borgere blev bekendt med nye forordninger om stort og småt vedr. livet i byen. De blev læst op fra galleriet, der førte ind til magistratens rådssal, og siden slået op på rådhusets dør.
Værtshus i rådhuskælderen
Det var en tradition, at der i rådhuset var et værtshus – en tradition, der i hvert fald gik tilbage til Christoffer af Bayerns stadsret fra den 14. oktober 1443. Her blev det slået fast, at Magistraten, dvs. borgmestre og rådmænd, havde ret til en stadskælder, som det blev kaldt dengang. Så vidt vi ved, er det første gang, at en sådan nævnes.
Allehånde slags vin og øl
Magistraten drev ikke værthus selv, men lejede det ud. Af udlejningskontrakterne fremgår, hvilke slags drikke der måtte sælges. Bl.a. i værtshusholder Johan Daniel Kleins kontrakt fra 1685. Her står, at der i lighed med tilsvarende rådhuskældre i udlandet skulle udskænkes ”Adskillige Slags baade af Rinsk, Spansk og franske Viine saavel som Alle Andre Slags Vine og Allehaande Slags fremmed Øll.”
Rådhusarresten
I hvert fald fra 1610 og indtil det fjerde rådhus nedbrændte i 1795 havde der også været indrettet arrest i rådhuset.
I det fjerde rådhus var der indrettet celler både på første sal, stue og i kælder. Cellerne lå ikke alene tæt ved bystyrets og byretten lokaler, men også tæt på vinkælderen og andre lokaler, hvor byens borgere kom. Ingen, der kom i bygningen, kunne derfor undgå at bemærke stanken og støjen fra de ofte overfyldte celler. Og gennem de højtsiddende tremmevinduer og gitterhuller i celledørene kunne de indsatte følge med i livet uden for og komme i kontakt med folk, der færdedes i bygningen.
En broget skare
Rådhusarresten eller “byens hægte”, som den også blev kaldt, fungerede primært som varetægtsfængsel. Arresten var befolket af en ganske broget skare. Det ses af et notat fra politimester Frederik Horn i 1761, hvor han skrev: ”Mand- og Qvindfolk, Civile og Militaire, Fornemme og Gemene, Besmittede og Ubesmittede, Tyve, Spitzbube, Galne, Beskjænkede p.p., som af Vægterne om Natten blive opbragte, pêle mêle kommer tilsammen, hvoraf ufeilbarligen flyde mange vederstyggelige Suiter.”
Der blev efterhånden skredet ind over for den sociale og kønsmæssige sammenblanding af de arresterede De mere velstillede blandt de indsatte fik en særskilt celle, det samme gjorde kvinderne. Her indsattes ”alle slags Fruentimmere, Beskiænkede, Afsindige, Syge og fulde af Utøy, saa den paa en Nat kand blive stinkende og opfyldt med krybende Kreaturer.”
