Cykeltyveri under Besættelsen

I løbet af 1920’erne og 1930’erne var cyklen blevet et populært transportmiddel, fordi det var en nem, hurtig og billig måde at komme frem på. Noget, der gjorde sig særligt gældende under Besættelsen.

Baggård 1945 med vasketøj og cykel


Mangel på varer

En lang række varer var underlagt rationering under 2. Verdenskrig, fordi der var mangel på dem. Med rationeringen forsøgte regeringen at give alle borgere adgang til den samme mængde af f.eks. smør, sukker, kød, kaffe og benzin. Sidstnævnte resulterede i, at man ikke så let kunne køre med bil. Derfor blev cyklen et uundværligt transportmiddel, og den blev således udnyttet og presset til sit yderste.

Cykelbarberer og halmslanger

Gummi var også en mangelvare. Hvis en cykel punkterede, brugte mange halm eller snoet papirreb som erstatning for gummislangerne. Var den gal med dækket, kunne man bruge erstatningsdæk lavet af træ eller kasserede bildæk.

Dette gjorde cykler og deres reservedele til eftertragtede handelsgenstande på den sorte børs. Det var et kriminelt marked, hvor sortbørshandlerne ulovligt solgte rationerede varer, rationeringsmærker og tyvekoster. Cykelejerne skulle derfor vogte sig. Men ikke alle var lige opmærksomme. Mange cykler blev ”skrællet” af de såkaldte cykelbarberer, der rippede dem fra alt udstyr og solgte det videre med god fortjeneste på den sorte børs.

Cykeltyveri i Vagtværnsrapporter

Efter deportationen af politiet i september 1944, overtog Københavns Vagtværn flere af deres opgaver. På Stadsarkivet ligger nogle af Vagtværnets rapporter. Her skal man ikke bladre længe, før man støder på adskillige sager om cykeltyveri. De viser alle, hvor omfattende problemet var.

I starten af december 1944 blev Vagtværnet eksempelvis kaldt ud til Nørrebrogade 182. Her havde ejendommens vicevært opdaget en person, der trak en cykel ind i porten og pillede ved den. Under Vagtværnets forhør indrømmede han at have flyttet på cyklen, fordi den stod for udsat. De troede imidlertid ikke på denne forklaring, og tyven overførtes til Vestre Fængsel. I andre rapporter blev Vagtværnets egne cykler forsøgt stjålet. I en sådan sag undskyldte den anholdte sig med, at han ”kun” havde ladet vandet op ad cyklen – også her endte cykeltyven i Vestre Fængsel.

Hvis du vil undersøge mere

Du kan finde Vagtværnets rapporter i Magistratens 1. afdelings hovedjournalsager, som kan bestilles i Starbas til brug på læsesalen.