Huset med ro og velvære
I takt med saneringsbølgen fik de kommunale badeanstalter nye funktioner, sådan som vi senest har set det i Sjællandsgadebadet.
Ud over det traditionelle karbad eller brusebad lokkede Sjællandsgadebadet i nyere tid med andre fristelser så som karbad med æteriske olier, bademælk eller salt fra Det døde Hav, saunagus for kvinder, wellness fra top til tå eller massage. Det var ikke uden grund at Sjællandsgadebadet til sit navn havde føjet: Huset med ro og velvære. Sundhedsprojektet af i dag havde langt flere strenge at spille på end det havde, da badeanstalten blev opført.
Et kulturhus
Sjællandsgadebadet har i vores dage også haft en anden og ganske betydningsfuld funktion på det multikulturelle Nørrebro. Det fungerede som socialt værested, hvor brugerne uforpligtende kunne mødes og komme i snak på tværs af kulturelle skel.
Blandt de mange protester mod lukningen af badeanstalten blev netop stedets funktion som kulturhus da også fremhævet. Det var ikke første gang et sådant argument lød mod lukningen af en byens badeanstalter.
Det gjorde det også i 1918, da borgerrepræsentationen valgte en endelig lukning af den gamle badeanstalt ved Rundetårn, der var selvejende men drevet af kommunale midler. I en henvendelse til Magistraten fra badeanstaltens mandlige brugere, der blev omtalt i Social Demokraten i juni 1918, blev lukningen betegnet som et indgreb mod byens badeliv og ”et Tilbageskridt i Kultur.”
Badeanstalten genåbnet privat efter lukning
Sjællandsgade Bad blev som den sidste kommunale badeanstalt officielt lukket i 2010 som led i kommunens spareplan. I 2012 blev ejendommen der husede Sjællandsgade Bad fredet, og i foråret 2013 åbnede den private forening Sjællandsgade Bad atter dørene til Sjællandsgadebadet for Københavns borgere.