Fra kvarter til ejerlav
København er inddelt i en række kvarterer. Hvert kvarter har sin egen betegnelse. I dag hedder det ikke længere formelt kvarter, men ejerlav.
Kvartererne frem til 1600
København var oprindeligt inddelt i fjerdinger, svarende til byens fire sogne, Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nikolai. Fjerding betyder fjerdedel.
I 1496 var byens indbyggertal steget så meget, at byen måtte inddeles i 6 kvarterer, kaldet rodemål (eller Rodemaal). Betegnelsen ’fjerding’ passede ikke længere. De 6 rodemål var: Østre Rodemaal, Arild Vogns Rodemaal, Vestre Rodemaal, Nørre Rodemaal, Kødmanger Rodemaal og Klædeboders Rodemaal.
I 1510 havde byen 8 rodemål: Østre Rodemaal, Strands Rodemaal, Snares Rodemaal, Vestre Rodemaal, Nørre Rodemaal, Kødmanger Rodemaal, Klædeboders Rodemaal og Frimans Rodemaal. Arild Vogns Rodemaal var blevet delt op i to, Strands og Snares; Frimans Rodemaal var kommet til.
Kvartererne i 1600- og 1700-tallet
I 1633 ændrede man rodemålene til en egentlig kvartersinddeling, hvor kvartererne fik følgende navne: Øster Kvarter, Strand Kvarter, Snarens Kvarter, Vester Kvarter, Nørre Kvarter, Købmager Kvarter, Klædebo Kvarter og Frimands Kvarter.
I løbet af 1600-tallet kom tre kvarterer mere til. I 1661 Skt. Annæ Kvarter og i 1668 Rosengaards Kvarter, der senere blev kendt under navnet Rosenborg Kvarter. I 1675 blev Christianshavn indlemmet i København og dermed opstod et nyt kvarter, Christianshavns Kvarter. I 1749 blev Skt. Annæ Kvarter blev delt i to, Skt. Annæ Østredel og Skt. Annæ Vestredel.
Kvartererne i 1749
Fra 1749 var København med andre ord inddelt i følgende 12 kvarterer:
- Christianshavns Kvarter
- Frimands Kvarter
- Klædebo Kvarter
- Købmager Kvarter
- Nørre Kvarter
- Rosenborg Kvarter
- Snarens Kvarter
- Skt. Annæ Vester Kvarter
- Skt. Annæ Øster Kvarter
- Strand Kvarter
- Vester Kvarter
- Øster Kvarter
Kvartererne i 1800-tallet
I 1813 nævnes to nye kvarterer for første gang, nemlig Udenbys Vester og Udenbys Klædebo. De nye kvarterer var en inddeling af Københavns jorde uden for selve byen. Udenbys Vester Kvarter var området uden for Vesterport, mens alt det øvrige lå under Udenbys Klædebo Kvarter. De to kvarterer kaldtes også Vester Kvarter uden Vester Port og Klædebo Kvarter uden Nørre og Øster Porte.
I 1871 efter voldenes fald opstår voldkvartererne, Vestervold, Nørrevold og Østervold kvarterer. De fleste kvarterer blev på samme tidspunkt delt i underafdelinger, kaldet roder. I 1893 kom Københavns 18. kvarter til, Frihavnskvarteret.
Kort
Kvartererne i 1900-tallet
I 1901-1902 indlemmede København en række tidligere landsbyer i kommunen. Det betød, at byen blev udvidet med 13 nye kvarterer. De nye kvarterer fik følgende navne:
- Brønshøj Kvarter
- Damhussøen
- Eksercerpladsens Kvarter
- Emdrup Kvarter
- Husum Kvarter
- Kongens Enghave Kvarter
- Utterslev Kvarter
- Sundby Overdrev Kvarter
- Sundbyvester Kvarter
- Sundbyøster Kvarter
- Valby Kvarter
- Vanløse Kvarter
- Vigerslev Kvarter
I 1904 blev Amagerbro, tidligere under Christianshavns Kvarter, udskilt som et selvstændigt kvarter i byen.
Kvartererne i København i dag – samlet liste
Den samlede liste over Københavns 32 kvarterer, i dag kendt som ejerlav, er (med forkortelsen i parentes):
- Amagerbro Kvarter (AB)
- Brønshøj Kvarter (BR)
- Christianshavns Kvarter (CH)
- Damhussøen (ingen forkortelse)
- Eksercerpladsens Kvarter (EK)
- Emdrup Kvarter (EM)
- Frihavnskvarteret (FH)
- Frimands Kvarter (FM)
- Husum Kvarter (HU)
- Klædebo Kvarter (KL)
- Kongens Enghave Kvarter (KE)
- Købmager Kvarter (KØ)
- Nørre Kvarter (NØ)
- Nørrevold Kvarter (NV)
- Rosenborg Kvarter (RO)
- Snarens Kvarter (SN)
- Skt. Annæ Vester Kvarter (AV)
- Skt. Annæ Øster Kvarter (AØ)
- Strand Kvarter (ST)
- Sundby Overdrev Kvarter (SO)
- Sundbyvester Kvarter (SV)
- Sundbyøster Kvarter (SØ)
- Udenbys Klædebo Kvarter (UK)
- Udenbys Vester Kvarter (UV)
- Utterslev Kvarter (UT)
- Valby Kvarter (VB)
- Vanløse Kvarter (VL)
- Vester Kvarter (VE)
- Vestervold Kvarter (VV)
- Vigerslev Kvarter (VI)
- Øster Kvarter (ØK)
- Østervold Kvarter (ØV)