Langtidseffekter af barndommens vilkår og hændelser
Et nyt ph.d. projekt peger på, at de levende vacciner mod kopper og tuberkulose, som blev udfaset i Danmark i 1970’erne og -80’erne, er forbundet med lavere dødelighed helt op tidligt i voksenlivet.
Projektet der er gennemført cand. scient. san. publ. Andreas Rieckmann ved Statens Serum Institut, har bl.a. brugt Stadsarkivets omfattende samling af skolelægejournaler som kilde.
Helt konkret har de mange skolelægejournaler gjort det muligt at studere vaccinationer før og under skoletiden blandt københavnere født mellem 1965 og 1976. Informationerne fra journalerne blev sammenkoblet med danske sundhedsregistre for at studere vaccinernes effekt.
Projektet peger på, at levende vacciner lader til at have en generel positiv effekt på sundheden – et resultat, der er værd at se på i disse år, hvor verden er tæt på at kunne udrydde polio og mæslinger, og dermed også udfase de dertilhørende levende vacciner.
Men det er langt fra første gang at skolelægejournalerne har været i spil som kilde til et medicinsk forskningsprojekt. Stadsarkivet omfattende samling af skolelægejournaler har de seneste 10 år været en uvurderlig basis for en lang række studier af udvikling og følger af overvægt hos børn under Professor Thorkild I. A. Sørensens ledelse; senest en artikel publiceret den 5. april 2018 i det ansete medicinske The New England Journal of Medicine om sammenhængen mellem overvægt i barndommen og risikoen for udviklingen af type 2 diabetes.
Skolelægejournalernes brede anvendelighed
De 410.000 københavnske skolelægejournaler, som går tilbage til 1930, er imidlertid ikke kun interessante for den medicinske forskning. Journalerne er også interessante i en kulturhistorisk sammenhæng, idet de bidrager til den spændende fortælling om udviklingen af velfærdsstatens institutioner.
Oprettelsen af skolelægeordningen var en markant nyskabelse, som især var med til at forbedre sundhedstilstanden blandt landets mindrebemidlede. I 1946 gjorde folketingets partier skolelægeordningen obligatorisk i hele landet, men i Københavns Kommune blev de første spæde forsøg med en skolelægeordning gjort med ansættelsen af fire skolelæger ansat i en forsøgsordning 1897.
Har sundhedsplejerskejournalerne samme potentiale?
Mens de lidt større børn var omfattet af skolelægens tilsyn, tog Sundhedsplejen sig af de helt små børn. Den kommunale Sundhedspleje findes i København fra 1921, men der findes først journaler fra 1956. De københavnske sundhedsplejejournaler fra perioden 1956-1971 har i en længere årrække været deponeret hos Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, men er nu returneret til Københavns Stadsarkiv.Tiden vil vise om forskningen kan finde samme brede anvendelighed af sundhedsplejerskejournalerne, som med skolelægejournalerne.
Din skolelægejournal
Skolelægejournalerne rummer oplysninger om private forhold og er derfor først tilgængelige for offentligheden, når de er 75 år gamle. Er der dog tale om din egen sag – eller nogen i din nærmeste familie, har du mulighed for at søge om tilladelse til at se materialet før der er gået 75 år.