For 85 år siden
Den 9. april er 85-årsdagen for, at de tyske tropper besatte Danmark og indledte fem år års undertrykkelse, afsavn og mørke. Det er også en dag, der giver anledning til eftertanke over historie og nutid. Den 9. april er også en dag, der på forskellig vis har fundet vej ind i arkivets samlinger.
Et af krigens første ofre
Besættelsen af Danmark blev indledt tidligt om morgenen den 9. april 1945. Kvart over fire havde de tyske soldater gået over grænsen flere steder i Sønderjylland. Besættelsen af Danmark var et led i besættelsen af Norge der blev indledt den samme dag.
I Sønderjylland var et af besættelsens første ofre københavneren Jørgen Jørgensen, der var udstationeret som mening soldat. De to verdenskrige indrammede hans liv. Han blev født den 12. september 1918, ca. to måneder inden afslutningen på Første Verdenskrig og døde under besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig.
Fem dage efter, den 14. april, blev Jørgen Jørgensen i København begravet på Vestre Kirkegård. Derfor blev hans skæbne også ført ind i begravelsesprotokollerne, der registrerer begravede københavnere. Her er det noteret, at han døde af skud i lungen på et lazaret i Flensborg. Jørgen Jørgensen var ikke den eneste danske soldat der faldt. I alt døde 16 danske soldater og 23 såredes.
Jørgen Jørgensens navn dukkede fandt også vej til en mindetavle på en skole i København.
”Oprop” fra himlen over København
Fem minutter efter de tyske soldater havde overskredet den dansk-tyske grænse lagde det tyske troppeskib Hansestadt Danzig til ved Langelinie. Herfra gik omkring 800 soldater i land og omringede i de efterfølgende timer Kastellet. Ved Amalienborg kom det til kortvarige kampe mellem tyske soldater og vagtstyrken. På himlen begyndte tyske krigsfly at flyve rundt over København. Få timer senere kl. 6 kapitulerede Danmark.
Begivenhederne fra den 9. april har fundet vej ind i flere af de erindringer, der senere blev skrevet og afleveret til Københavns Stadsarkiv af københavnske pensionister.
For den femårige Kirsten Becker var det flyene på himlen og hendes forældres reaktion, der fandt vej ind i de erindringer, hun skrev ned som pensionist i 1995. Som barn boede hun med sine forældre i en lejlighed over for Jesuskirken i Valby og det var herfra at besættelsen meldte sig på himlen:
Der var vid udsigt ud over Kalvebodeme mod Amager. Og det var herudefra, at de tyske maskiner, Messerschmidteme og Junkeme, strøg lavt ind over kirketårnet den 9. april 1940. Jeg kan huske, at mine forældre sagde : – men du godeste, der er hagekors på vingeme!! Samtidig begyndte der at dale papirer ud fra maskinerne og ned på gaden. Min far skyndte sig ned og kom temmelig hvid i ansigtet op i gen. Jeg kan ikke huske indholdet, for jeg kunne ikke læse på det tidspunkt, kun eet, at det begyndte med det temmelig udanske ord “Oprop”. Og kort tid derefter blev vores tørrekælder, der var stor og lys og lun, indrettet til beskyttelsesrum. Far og mor fortalte mig, at der skulle vi ned, selv midt om natten, når sirenerne lød, og det skulle jeg ikke være bange for!
Et alvorstungt møde i Borgerrepræsentationen
Et andet sted i arkivets samlinger, hvor den 9. april kan mærkes, er i forhandlingerne fra Borgerrepræsentationen. Siden 1840 er det talte ord blevet skrevet ned og trykt. Det er sket både som en demokratisk sikringsordning, der giver befolkningen mulighed for at føre kontrol med politikerne, men også som et historisk redskab som politikere og borgere kan tage ved lære af.
Den 11. april holdt Københavns Borgerrepræsentation sit første møde siden besættelsen var en realitet. Fra starten af mødet stod det klart, at godt nok var mødet en fast og tilbagevende begivenhed, men dette var ikke et møde som de andre.
Formanden for Borgerrepræsentationen, den socialdemokratiske borgerrepræsentant Karmark Rønsted, indledte mødet med ord, der var præget af den nye virkelighed. Den alvorlige alvorstunge stemning, blev understreget af at forsamlingen stod op og lyttede til formandens ord:
Med bøjet hoved og med tungt hjerte mødes forsamlingen i dag for at begynde arbejdet i det nye finansår. Ingen af os kan se ind i fremtiden. Vi kan kun håbe, at det må blive sandhed, at det danske folks frihed agtes, og at dette lands fremtidige uafhængighed fuldt ud sikres. Jeg opfordrer til at stå sammen i disse tunge dage om den opgave, som borgernes repræsentanter, at yde vor tjeneste til bedste for vor by og dens borgere.
Du kan læse i Borgerrepræsentationens forhandlinger på arkivets læsesal.
Fotos af og film fra besættelsestiden
Du kan på kbhbilleder.dk finde mange fotos og enkelte film fra besættelsestiden.