Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
Forfatter Indlæg
Link til denne post #16482
Forfatter
Registrator
Deltager

Taster siden dec 2017

Indlæg

I jeres indtastningsvejledning gør I en del ud af, at der skal tastes kildetro – med god grund. Derfor harmonerer det ikke særlig godt med de rettelser, jeg har fået, hvor jeg bliver bedt om at taste mandens vielsesdato ind i kvindens (tomme) felt. Jeg har observeret mange tilfælde, hvor der står en del forskellige datoer med vielser, enkestand, forladthed eller separation næsten oven i hinanden. Dvs. det er ikke altid, at det står nævnt, hvem han har været gift med tidligere – eller evt. senere. Jeg tror, det vil vise sig senere, at der kommer for mange fejl, hvis man blot antager, at kvinden kan ”overtage” mandens vielsesdato som udgangspunkt. Jeg tror, vi skal lade feltet være tomt.

Oplys i øvrigt venligst, hvad et lille, nogle gange tilføjet ”U” i rubrik 6, betyder?

mvh Hanne

Link til denne post #16484
Forfatter
Eva Greve Mortensen
Keymaster

Arkivar ved Københavns Stadsarkiv

Indlæg

Kære Hanne

Du har helt ret i din observation: vi afviger vores princip om kildetro, når det kommer til feltet civilstatus, men det er der en god grund til. Reglen i Folkeregistret var nemlig, at den kvindelige ægtefælle stod på mandens kort og derfor kan man gå ud fra at kvindens vielsesdato er den samme.

Meeeen, som der står i vejledningen: Er der derimod flere civilstande, men kun en dato, er det ikke altid til at afgøre, hvilke der hører sammen. Kan det ikke afgøres, tastes dato ikke.

Så hvis det er MEGET indviklet kan datoen udlades. Men jeg skal faktisk til at skrive lidt til vejledningen og her vil jeg netop pointere at man skal låne vielsesdatoen fra mandens side.

U står for uden statsborgerret eller udenlandsk, som jo i denne sammenhæng betyder det sammen. Så du skal bare skrive U under rubrik 6.

Venlig hilsen Eva

Forfatter
Indlæg
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forummet 'Om indtastningen af Folkeregisterkort (Spørgsmål, tydning af skrift mv.) LUKKET for indlæg!' er lukket for nye emner og svar.