Har der engang ligget en forurenende virksomhed her?
I efteråret 2022 begyndte et kæmpe detektivarbejde i forbindelse med gennemgang af ca. 2000 grunde i Københavns Kommune. Arbejdet var igangsat af Region Hovedstaden. På grundene havde der tidligere været bl.a. tankstationer og renserier. Derfor kom de under mistanke for at være forurenede. I undersøgelsen bliver der brugt enorme mængder arkivmateriale til at dokumentere, om aktiviteterne har været på ejendommen eller ej.
Nye brugere på arkivet
Gennem det sidste halvandet år har samlingerne på Københavns Stadsarkiv fået en ny gruppe af faste brugere. På fjernmagasinets læsesal kommer geologer, miljøingeniører og biologer ofte på besøg og gennemgår arkivkasser med dokumenter.
Læsesalen ligger i fællesmagasinet på Erik Husfelts Vej i Høje Taastrup. Den er omgivet af store vinduespartier. På den ene side er der udsigt over nabolaget med veje, træer og lejligheder. På den anden side er der udsigt mod det store Fællesmagasin. I det kølige magasin står store dele af Københavns historie og knap 43 hyldekilometer med arkivalier på de høje reoler.
Fra magasinet køres arkivkasser ind i metalbure til læsesalen til gæsterne fra ingeniørfirmaet Dansk Miljørådgivning. De bruger arkivets kilder til at kortlægge jordforurening i nutidens København. I deres undersøgelse har oplysninger fra arkivet, om fortidens København, en helt central rolle.
Detektivarbejde i fortiden
En af de nye brugere er ingeniøren Mette Bjerregaard. Hun forklarer, at arbejdet udføres for Region Hovedstaden, der er myndighed på jordforureningsområdet. Baggrunden for undersøgelsen er Jordforureningsloven. Den bestemmer, at regionerne i hele Danmark skal identificere de ejendomme og grunde, hvor der kan være jordforurening. Region Hovedstaden har bestilt Dansk Miljørådgivning til at udarbejde en række historiske redegørelser om udvalgte lokaliteter, hvor tidligere og nuværende aktiviteter kan have medført jordforurening.
Mette Bjerregaard forklarer, at deres opgave består i:
”at finde ud af om der er materiale, som kan bekræfte, at der har været en aktivitet, der kan forurene.”
De historiske redegørelser afdækker om knap 2000 grunde og ejendomme, kan være jordforurenede. Mette Bjerregaard og hendes kollegaer bruger arkivet i deres detektivarbejde. De indsamler kilder, der kan belyse om der har været forurenende aktiviteter på en ejendom.
2000 lokaliteter i søgelyset
Det er et kæmpeprojekt at afdække og indsamle dokumentation om aktiviteter i København. Der er tusindvis af ejendomme og dokumenter, der skal gennemgås. København har ændret sig siden industrien i byen toppede i 1950’erne. Derfor er det ikke nok at se på ejendommene, som de ser ud i dag, eller slå op i Kraks. Der skal dokumentation og arkivalier til at identificere en mulig forureningsrisici.
Udgangspunktet for kortlægningen er en liste med knap 2000 lokaliteter. Den dækker over ejendomme, hvor der muligvis har været aktiviteter, der kan være jordforurenende. Listen er baseret på en rapport fra Miljøkontrollen fra 1998 om den historiske arealanvendelse i København. På listen er der erhverv og industrier, som f.eks. autoværksteder, tankstationer, renserier og maskinfabrikker. Udover industrier, undersøges også områder, der har været brugt til brandslukning, lossepladser og deponi af jord.
Kilder fra 1700-tallets kringlede håndskrifter til nutidens digitale systemer
Mette Bjerregård og hendes kollegaer indsamler kilder, der kan dokumentere, om der været forurenende aktiviteter på de 2000 lokaliteter. Det er kilder der går tilbage til den første anvendelse eller bebyggelse på ejendommen og frem til vore dage. Det ældste materiale går tilbage til 1700-tallet, mens det nyeste hentes i digitale systemer, der stadig er i brug i kommunen.
Dokumentationen indsamler Mette Bjerregård og hendes team flere steder. En del af materialet er afleveret til arkivet fra kommunale forvaltninger. Det kommer bl.a. fra brandvæsen, miljøkontrol og sundhedskommission. Det er materiale, der er afleveret, fordi myndighederne ikke længere havde brug for materialet i deres daglige arbejde, men som kan være brugbart i undersøgelserne.
Andre kilder stammer fra byggesager, der også kan rumme oplysninger om, hvad der er foregået på en ejendom. På Københavns Stadsarkiv findes der byggesager fra nedrevne ejendomme, mens byggesager for eksisterende ejendomme findes i det digitaliserede byggesagsarkiv på filarkiv.
En anden type kilder der også belyser ejendommenes brug, er kort og fotografier. En del af dem finder Mette Bjerregaard på Kbhbilleder.dk, hvor der findes fotografier og kort, der også bidrager med vigtige oplysninger.
Undersøgelser frem til 2031
Det tager tid at gennemgå 2000 ejendomme. Dansk Miljørådgivnings arbejde fortsætter frem til 2031.
Undersøgelsens omfang betyder, at der bliver gennemgået store mængder materiale. Efter halvandet års arbejde, har Mette Bjerrregaard og hendes kollegaer bestilt mere end 2300 kasser med arkivalier. Det svarer til ca. 1/3 af alle bestillinger i Københavns Stadsarkiv på et år.
I undersøgelserne er det vigtigt, at der er flere og forskellige kilder, der kan belyse aktiviteter og forurening på en ejendom. Det er ikke nok at indsamle en kilde om en ejendom, flere er bedre:
”En kilde er ikke nødvendigvis nok. Til at man siger, at der kan have været forurening. Det er summen af alt det, vi kigger på, der afgør det.”
Når alt relevant materiale for en ejendom er identificeret og indsamlet, bliver det gennemgået og de relevante oplysninger bliver skrevet ind i en rapport. Rapporterne skrives løbende og varierer i omfang, fra enkelte til mange sider. Det afhænger af, hvilke oplysninger der bliver indsamlet.
Rapporterne bliver sendt til Region Hovedstaden, der bruger det i deres arbejde med jordforurening. Herfra indgår oplysningerne fra arkivundersøgelserne i vurderinger af, hvad der skal ske. Her kan oplysninger fra arkivet, betyde at mistanken om jordforurening er bekræftet, og der er brug for yderligere undersøgelser. Oplysningerne kan også være med til at afkræfte mistanke, så ejendomme kan fjernes fra listen over mistænkelige ejendomme.