Rundt om i byen kan man finde bygninger, hvor der på facaden står "opført af Københavns Kommune". Her ses skriften på en ejendom på Sønder Boulevard. År: 2020. Foto: Københavns Stadsarkiv.
Side

Da kommunen solgte 19.000 lejligheder

I begyndelsen af 1990'erne ejede Københavns Kommune 19.000 billige lejelejligheder, som med tiden var blevet en økonomisk klods om benet for byen, der valgte at sælge de mange boliger.
Det er sparsomt med billedmateriale af de fattigste kvarterer i København omkring koleraepidemiens begyndelse. Billedet viser Peder Madsens gang, der lå ved Kongens Nytorv. Det illustrerer de forhold fattige københavnere levede under. Årstal: Cirka 1870. Foto: Københavns Museum
Side

Københavns Kommune bliver husvært

Fra midten af 1850’erne til begyndelsen af 1900-tallet mener et flertal af Borgerrepræsentationen, at kommunen ikke skal bygge boliger og agere konkurrent til det private boligmarked. Holdningen ændrer sig i takt med, at bolignøden tager til.
Kongens foged har sat en families indbo på gaden, da de ikke har betalt huslejen. År: Ca. 1908. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum
Side

Opgør med lejeboligernes husværtstyranni

Byggesvindel, bankkrise i 1908 og en stagneret byggebranche er startskuddet på den boligkrise, der rammer København i 1916 og fortsætter langt ind i det 20. århundrede.
Baggården i Pilestræde 8. Gårdinteriør mod forhusets facade. Nedslidt bindingsværk med svalegange. Til venstre står lokummerne. Ca. 1880. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
Side

Bolignød

Fra midten af 1850’erne til begyndelsen af 1900-tallet mente et flertal af Borgerrepræsentationen, at kommunen ikke skulle bygge boliger og agere konkurrent til det private boligmarked. Holdningen ændrede sig i takt med, at bolignøden tog til.
Side

Boligmangel

I 1910'erne var der mangel på boliger i København. Den store bolignød ramte ikke mindst fattige og børnerige familier.
Et misligholdt køkken i kvistetagen. 1953. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Stadsarkiv
Side

Saxogade – et slumkvarter

Rotter, overbefolkning, fugt og væggelus forpester livet for lejerne på Saxogade 17-19.
Familien, der boede i den lille toværelses lejlighed i forhuset, brugte værelset mod gaden som spise- og dagligstue. Formodentlig blev det også brugt som soveværelse for en eller flere af familiens medlemmer. 1953. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Stadsarkiv
Side

Et kig ind i lejlighederne

Mange af lejlighederne i Saxogade var små og i dårlig stand. Der var mangel på varmt vand i køkkenerne og mange af beboerne måtte dele toilet.
Der er ikke mange meter mellem bygningerne. Den nærmeste ejendom er Saxogade 17-19, og det er ejendommens første baggård mellem forhus og mellemhus, der ses på billedet. 1953. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Stadsarkiv Boligkommissionens billedarkiv
Side

Saxogade 17 – 19

I anden halvdel af 1800-tallet opførtes et hus på Saxogade. For at kunne huse flest muligt blev der bygget både tæt og trangt, hvilket resulterede i begrænset privatliv og overhængende brandfare.
Kig ud over Saxogades tage og baggårde. 1953. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Stadsarkiv.
Side

Et hus på Vesterbro

Historien om Saxogade 17-19 fra spekulationsbyggeri og slum til bysanering, lys og luft.
Da bolignøden i København nåede et kritisk niveau i 1916, blev det besluttet at bygge ’midlertidige’ træbarakker til at huse mange af de husvilde børnefamilier. Billedet er fra den første barak-by, som var placeret mellem Sundholm og Sundbyvester Skole på Amager. Barakkerne blev brugt de næste 50 år. Foto: Ukendt fotograf, 1933, Københavns Museum.
Nyhed –

Københavns Kommune blev husvært

Fra midten af 1850’erne til begyndelsen af 1900-tallet mener et flertal af Borgerrepræsentationen, at kommunen ikke skal bygge boliger og agere konkurrent til det private boligmarked. Holdningen ændrer sig i takt med, at bolignøden tager til.