Indtastningsvejledning – Begravelser 1861-1940

Læs indtastningsvejledningen grundigt inden du begynder at indtaste begravelser i Kildetasteren. Vejledningen gennemgår indtastningen felt for felt.

Indholdsfortegnelse – spring i vejledningen

Generelt om indtastningen

Sådan foregår indtastningen

Markering af indtastningsområdet

Løbenummer

Fornavne

Efternavn

Fødenavn

Køn

Fødselsdato

Fødested

Alder

Gadenavn

Gadenummer

Bogstav

Etage

Institution/Sted

Resten af Danmark/verden

Erhverv

Civilstand

Dødsdato

Dødsårsag

Døds- eller findested

Fra (kapel mv.)

Sogn

Til (kirkegård)

Om gravstedet

Kommentar


Generelt om indtastning

Begravelserne er indført i fortrykte skemaer med 6-8 poster på hver side. Hver post omhandler en afdød person/en begravelse.

Oplysningerne skal indtastes i felter, der ikke svarer 100 % til navngivningen i de fortrykte skemaer i protokollerne. Indtastningen er nemlig opdelt i flere felter, for at gøre de indtastede data bedre at søge i.

Ikke alle oplysninger i begravelsesprotokollerne skal indtastes. Vi har fx valgt at undlade dato, tidspunkt og prisen for begravelsen.

Overstregede poster, gravstedsfornyelser og regnskabsbilag indtastes ikke. Du kan kende en gravstedfornyelse ved at der ikke står noget om den afdøde person, men kun et navn, evt. nogen arvinger, samt et beløb.

Kildetro indtastning

Vi indtaster begravelsesprotokollerne kildetro. Det betyder at vi taster det, der står i protokollerne.

Hvis begravelsesprotokollen og en kirkebog indeholder forskellige oplysninger om fx en fødselsdato, skal du skrive datoen fra begravelsesprotokollen. I kommentarfeltet kan du evt. skrive oplysningerne fra kirkebogen, inkl. en henvisning tik kilden.

På samme måde, hvis navne er stavet forskelligt i begravelsesprotokollen og kirkebogen. Indtast det, der står i begravelsesprotokollen og brug evt. kommentarfeltet til yderligere oplysninger.

Andre kilder, som fx kirkebøger, kan bruges til at afklare tvivl eller afkode svært læselig skrift. Men informationer fra andre kilder må kun skrives i kommentarfeltet. Også selvom oplysningerne kan bruges til at udfylde evt. tomme felter eller manglende oplysninger i begravelsesprotokollerne.

Valg fra lister er også kildetro

For at hjælpe indtastningen og forbedre søgemulighederne, har du ved mange felter mulighed for at vælge fra en fast liste. Det er fx gader, sogne og kirkegårde.

I listerne er:

  • Forkortelser er udskrevet
  • Stavefejl er rettet
  • Variationer i stavemåde er ensrettet
  • Der er brugt nutidig retskrivning

Hvis du ikke kan finde det, der står i kilden på listen, skal du vælge *skal oprettes.

Listerne tager altid udgangspunkt i det, der står i kilden, ikke hvad der står i andre kilder. At indtaste med hjælp fra lister er derfor også kildetro.

Listerne vises, når du har indtastet to eller flere bogstaver. Listerne er ordnet, så de mest sandsynlige værdier ligger øverst, nemlig således:

  1. de mest almindelige værdier, der starter med det indtastede
  2. øvrige værdier, der starter med det indtastede
  3. de mest almindelige værdier, der indeholder det indtastede
  4. øvrige værdier, der indeholder det indtastede

Du kan, når du søger i en liste, erstatte et enkelt tegn med _ og flere tegn med %. Det kan være en hjælp, hvis du kun kan læse nogle af bogstaverne. Fx kan du i dødsårsagslisten taste ca%ø og få Cancer øsophagi frem.


Sådan foregår indtastningen

Indtastningen af en post er opdelt i flere trin.

Efterhånden som du indtaster oplysningerne, fremgår de nederst i indtastningsvinduet.

Du kan rette i de oplysninger, du har indtastet under foregående trin, ved at klikke på blyanten ud for oplysningen.

Du kan også springe frem og tilbage mellem trinene ved at klikke på de farvede felter til venstre.

Gennemgå de oplysninger, du har indtastet til sidst, inden du klikker gem.

Du kan bruge genvejstaster i Kildetasteren. Find en oversigt øverst på denne side.

VIGTIGT – Personen/begravelsen gemmes først efter sidste trin (trin 5)! Du må derfor ikke lukke Kildetasteren ned efter trin 3, for så mister du de oplysninger du har indtastet under 3 de første trin.

I tvivl om hvad der står?

Skriv ?? som erstatning for et eller flere bogstaver i de felter, hvor du frit kan skrive.

I felter, hvor du skal vælge fra en liste, vælg *kan ikke læses.


Markering af indtastningsområde

Her skal du markere det område i protokollen, der handler om den person/begravelse, som du vil indtaste.

Du skal markere hele det område, som handler om personen/begravelsen – ikke kun det område, hvor de konkrete informationer, der skal indtastes er. Dvs. at delen med oplysninger om gravens dybde, antallet af ligbærere, ligvogn mv. også skal med i markeringen. Husk også at få alle beløb yderst til højre med. Brug de streger, der afgrænser begravelsen i protokollen, til placere markeringen.

Protokollerne er fortrykt med lidt forskellig udseende gennem tiden. Uanset hvordan protokollen ser ud, er det hele området for hver begravelse, der skal markeres.

Systemet foreslår et område og en størrelse.

Hvis det foreslåede område matcher med protokollens streger, klikker du OK og fortsætter. Hvis det ikke matcher, kan du tilpasse området ved at trække i siderne på den foreslåede markering.

Markeringen bruges til at skabe det billede, som bruges i søgeresultatet.

HUSK

  • Gravstedsfornyelser og andre poster, der ikke er egentlige begravelser, som fx regnskabsbilag, springes blot over. De markeres ikke og indtastes ikke. En gravstedfornyelse kan genkendes ved at der ikke står anført andet end et navn og en pris, evt. en kirkegård.
  • Hele området – også bunden af posten – skal med i markeringen.
Hele dette område skal markeres som indtastningsområde. Sådan ser en begravelse ud i protokollerne fra perioden april 1914-1929. Før april 1914 er fødselsdato og og fødested ikke fortrykte felter. I 1930 ændrer protokollen helt udseende, med en ny type opstilling af informationerne og 8 i stedet for 6 begravelser på hver side.
Hele dette område skal markeres som indtastningsområde. Sådan ser en begravelse ud i protokollerne fra perioden april 1914-1929. Før april 1914 er fødselsdato og og fødested ikke fortrykte felter. I 1930 ændrer protokollen helt udseende med en ny type opstilling af informationerne og 8 i stedet for 6 begravelser på hver side.

Løbenummer

Systemet zoomer automatisk ind på det område, du har markeret. Du kan zoome yderligere, hvis det er nødvendigt (se liste over genvejstaster under menuen til venstre).

Her fokuserer vi kun på den del af området, hvor der står oplysninger om personen.

Øverst i venstre hjørne ses løbenummeret.

Fra april 1930, ses ved siden af løbenummeret et såkaldt R.nr. lige efter løbenummeret. R.nr. registreres ikke.

Løbenummeret står øverst i venstre hjørne.
Løbenummeret står øverst i venstre hjørne.

Begravelses dato og tidspunkt tastes ikke

På de øverste linjer i hver indførsel står der oplysninger om hvilken dato og tidspunkt begravelsen foregik.

Fra april 1930, står oplysninger i stedet næsten nederst, sammen med information om hvor på kirkegården begravelsen er sket.

Disse oplysninger tastes ikke.

Dato og sted for begravelsen tastes ikke.
Dato og sted for begravelsen tastes ikke.

Fornavne

Her skrives samtlige for- og mellemnavne på afdøde. Feltet er obligatorisk.

HUSK

  • Børns navne kan godt være skrevet til sidst, som her: Oversergent Petersens søn Einar.
  • Forældre eller ægtefællers for- og efternavne skrives i kommentarfeltet under trin 5, således ex: Mors navn: Anna Jensen
  • Skriv ”Udøbt” ved spædbørn, der ikke nåede at få et navn. 
  • Skriv “Dødfødt” ved børn, hvor det fremgår at de ikke levede ved fødslen (husk stadig at indtaste den angivne dødsårsag)
  • Skriv “Abort” hvis dette er angivet (husk stadig at indtaste den angivne dødsårsag eller gentage “abort”)
  • Er fornavnet ikke angivet, skriv ‘uoplyst’
  • Kaldenavne tastes ikke, men kan skrives i kommentarfeltet.
  • Hvis der er flere afdøde noteret i samme begravelse (fx tvillinger eller når både mor og barn døde under fødslen):
    Tvillinger: Skriv ‘dødfødte tvillinger’ eller ’udøbte tvillinger’.
    Søskende: Skriv begge børns fornavne adskilt af ‘&’. Ex.: Fornavn: Alma Theresia & Hjalmar. Hvis dødsårsagen er den samme, tilføjer du én dødsårsag, hvis dødsårsagen er forskellig, flere dødsårsager.
    Mor og barn: Skriv: ’Morens fornavn & udøbt/dødfødt barn’. Hvis barnets køn er angivet, skrives dette. Dvs. Morens fornavn & Udøbt dreng/Udøbt pige/Dødfødt dreng/Dødfødt pige”, alt efter hvad der står i posten.
  • Anonyme kvinder og børn fra Frederiks Hospital, Almindelig Hospital, Fødselsstiftelsen eller Rigshospitalet indtastes med fornavnet Uoplyst og efternavnet Anonym nr. XXX. Hvis efternavnet fremgår, tastes efternavnet efterfulgt af nummer. Eksempel: Hansen, nr. 657 A
  • Svært at læse: Brug to spørgsmålstegn ?? i teksten til at angive at du er i tvivl om hvad der står.
Fornavn: Grethe Solvej
Fornavn: Grethe Solvej

Efternavn

Her skrives den afdødes efternavn. Feltet er obligatorisk.

HUSK

  • Børns efternavne er ofte ikke opført efter deres fornavne, men som en del af faderen eller moderens navn, fx ugift Betty Petersens datter Ellen Augusta.
  • Skriv efternavnet på den opførte moder eller fader ved dødfødte og spædbørn, der ikke nåede at få et navn.
  • Børn af ugifte mødre fik somme tider farens efternavn. Skriv morens fulde navn i kommentarfeltet.
  • Er efternavnet ikke angivet, skriv ‘uoplyst’.
  • Hvis et navn indeholder von, von der eller lignende, indtastes dette som fornavn. Eksempel: Carl von Bülow (I feltet efternavn indtastes Bülow, og i feltet fornavn indtastes Carl von).
  • Anonyme kvinder og børn fra Frederiks Hospital, Almindelig Hospital, Fødselsstiftelsen eller Rigshospitalet indtastes med fornavnet Uoplyst og efternavnet Anonym nr. XXX. Hvis efternavnet fremgår, tastes efternavnet efterfulgt af nummer. Eksempel: Hansen, nr. 657 A
  • Hvis der er flere afdøde noteret i samme indførsel med forskellige efternavne, skrives begge efternavne i efternavnsfeltet, adskilt af et &.
  • Svært at læse: Brug to spørgsmålstegn ?? i teksten til at angive at du er i tvivl om hvad der står.
Efternavn: Andersen
Efternavn: Andersen

Fødenavn

Her indtastes en kvindes eventuelle fødenavn (pigenavn).


Køn

Her tastes den begravedes køn.

Hvis kønnet ikke kan udledes af det, der er noteret om begravelsen, vælges ‘ukendt’.


Alder

Der er flere felter til angive afdødes alder, nemlig år, måned, uge, dag og time.

Brug som udgangspunkt kun det felt, der svarer til den eller de tidsangivelser, der er brugt i protokollen.

Hvis der er angivet en alder, skal du altid udfylde ‘År’. De øvrige felter efterlades tomme, hvis tidsangivelsen ikke er brugt.

Der tastes den alder, der står i protokollen – kildetro – uden at omregne fra dage til uger eller fra uger til måneder. Kun ved halve og kvarte år bruges månedsfeltet som supplement til år.

Hvis der ikke er angivet en alder efterlades felterne tomme. Udregn ikke alderen udfra evt. fødselsdato og dødsdato.

Alder – år
Her skrives afdødes alder i år. Er det et barn, der ikke nåede at fylde 1 år eller er dødfødt, skrives 0.

Halve og kvarte år skrives i månedsfeltet, som henholdsvis 6 måneder og 3 måneder. 2 ½ år tastes derfor som 2 år og 6 måneder.

Der kan ikke stå decimaltal i feltet

Alder – måned
Brug kun feltet, hvis protokollen bruger tidsangivelsen måned. – Eller hvis der er angivet et halvt eller et kvart år.

Står der 3 måneder, skrives 3. Står der 6 måneder, skrives 6 (og ikke 0,5 år). Står der 8/12, skrives 8. Står der 3 ½ måned, skrives 3,5. Står der 18 måneder, skrives 1 år og 6 måneder.

Alder – uge
Brug kun feltet, hvis protokollen bruger tidsangivelsen uge.

Står der 8 uger, skrives 8 (og ikke 2 måneder). Står der 2 ½ uge skrives 2,5

Alder – dag
Brug kun feltet, hvis protokollen bruger tidsangivelsen dag.

Står der 10 dage, skrives 10 (og ikke 1 uge og 3 dage)

Alder – time
Brug kun feltet, hvis protokollen bruger tidsangivelsen time.

Står der 12 timer, skrives 12 (og ikke ½ dag)

HUSK

  • Udfyld også år (med 0 år), hvis der er tale om et barn under 1 år, og alderen er opgivet i måneder, uger, dage eller timer.
  • Udfyld også år (med 0 år), hvis der er tale om et dødfødt barn eller abort.
  • Du kan skrive decimaltal i alle aldersfelter, undtagen år og time. Brug komma.
  • Er der to personer, som ved søskende eller mor og barn, skrives alderen på den førstnævnte. Alderen på den anden nævnte person, skrives i kommentarfeltet.

Eksempler på indtastning

  • 77 3/4 år = 77 år og 9 måneder
  • 4/12 år= 0 år og 4 måneder
  • 4 uger = 0 år og 4 uger
  • 42 uger = 0 år og 42 uger
  • 1½ uge = 0 år og 1,5 uge
  • 6 ½ måned = 0 år og 6,5 måneder
  • 17 måneder = 1 år og 5 måneder
  • 10 dage = 0 år og 10 dage
  • 17 timer = 0 år og 17 timer
Alder skrives kildetro, dvs. at vi bruger den tidsangivelse, som er brugt i protokollen uden at omregne mellem år, måneder, uge og dage. Her betyder 2 3/4, 2 år og 9 måneder.
Alder skrives kildetro, dvs. at vi bruger den tidsangivelse, som er brugt i protokollen uden at omregne mellem år, måneder, uge og dage. Her betyder 2 3/4, 2 år og 9 måneder.

Fødselsdato

Fødselsdato begynder først at optræde i begravelsesprotokollerne fra omkring januar 1913 og bliver et fortrykt felt fra april 1914.

Datoen skrives dd-mm-åååå. 

Du kan udelade 0 foran datoer med 1-9 og fx skrive 2-4-1933.

HUSK

  • Hvis fødselsdatoen ikke er komplet i protokollen, dvs. at enten dag eller måned mangler, erstattes den oplysning, der mangler med 1. Det betyder at en fødsel fra marts 1912, hvor den præcise dato ikke er opført, skrives 1-3-1912. 
  • Hvis fødselsdatoen ikke er angivet i protokollen efterlades feltet tomt. Udregn ikke fødselsåret ud fra dødsdato og alder.
Registreringen af fødselsdato indføres i løbet af 1913 og bliver et fortrykt felt fra april 1914. Fra 1930 er protokollerne fortrykt som på dette billede.
Registreringen af fødselsdato indføres i løbet af 1913 og bliver et fortrykt felt fra april 1914.

Fødested

Fødesteder er først med som fortrykt felt i begravelsesprotokollerne fra slutningen af marts 1914.

Fødestedet indtastes i to felter, nemlig Fødested (kildetro) og Fødested (standard til søgning).

Dette er valgt fordi en fælles liste på tværs af arkiver, indtastningsprojekter og forskere er under udarbejdelse. Ved at indtaste fødesteder på to forskellige måder bidrager du til denne fælles liste.

I feltet Fødested (kildetro) indtastes fødestedet præcis, som det er skrevet i protokollen.

HUSK

  • Forkortelser skrives ikke ud, ældre stavemåder bevares og eventuelle stavefejl i kilden rettes ikke.

I feltet Fødested (standard til søgning) vælges den værdi på listen, der svarer til den kildetro indtastning.

HUSK

  • Findes stednavnet ikke på listen, vælg *skal oprettes
  • Findes stednavnet flere steder i landet og kan du ikke ud fra kilden vurdere hvilket, der er det rigtige fødested, vælges *ikke entydigt fødested/kan ikke nærmere bestemmes.
  • Vælg den værdi på listen, der svarer til den kildetro indtastning.
  • Ved udenlandske stednavne vælges landets navn på listen, uden yderligere præcisering. 

Eksempel

  • Står der Kbhvn, tastes: Fødested (kildetro): Kbhvn, Fødested (standard til søgning): København
  • Står der Saltum, tastes: Fødested (kildetro): Saltum, Fødested (standard til søgning): Saltum. Vælg ikke Saltum Sogn, med mindre, der står Saltum sogn i protokollen.
Fødested bliver først registreret i begravelsesprotokollerne fra april 1914. Fra 1930 er protokollerne fortrykt som på dette billede.
Fødested bliver først registreret i begravelsesprotokollerne fra april 1914. Kbhvn indtastes i feltet Fødested(kildetro), mens der vælges København fra listen i Fødested (standard til søgning).

Gadenavn

Her skrives navnet på den gade, der står skrevet som bopæl. Vælg fra listen.

HUSK

  • På listen er også gadenavne fra Frederiksberg og Gentofte.
  • Står gaden ikke på listen vælger du *skal oprettes.
  • Optræder gadenavnet flere gange på listen, evt. med en bydel i parantes efter, kan du ud fra de øvrige oplysninger vurdere hvilken, du skal vælge. Oftest vil oplysninger om ‘Fra (kapel)’, sogn eller ‘Til (kirkegård)’ kunne hjælpe dig. Hvis du ikke kan afgøre det vælg *kan ikke læses, så kan en lokalkendt superbruger tage over.
Her er opgivet en adresse. Nogen gange er der i stedet for en adresse opgivet en institution. Så springes gadenavn og nummer over og Institutionens navn vælges fra listen.
Her er opgivet en adresse. Nogen gange er der i stedet for en adresse opgivet en institution. Så springes gadenavn og nummer over og Institutionens navn vælges fra listen under Institution/Sted.


Gadenummer

Her skrives husnummeret på afdødes bopæl.


Bogstav

Her tilføjes et evt. bogstav til gadenummeret.


Etage

Her skrives hvilken etage afdøde boede på. Vælg fra listen.

HUSK

  • Etagen står ofte med romertal.

Institution/Sted

Her skrives institutioner og steder, som er angivet som bopæl, men som ikke er noteret som en adresse. Vælg fra listen og hvis institutionen/stedet ikke optræder på listen, vælg *skal oprettes.

HUSK

  • Hvis stedet er noteret med både en stednavn og en adresse, indtastes begge dele. Hvis kun institutionen/stedet er angivet, indtastes kun denne.

Resten af Danmark/verden

Brug kun dette felt i de tilfælde, hvor afdøde ikke havde bopæl i København, Frederiksberg eller Gentofte. Udfyld feltet med det stednavn/adresse, der står under bopæl. Skriv alt hvad der står i samme felt, både evt. gade- og stednavne.

HUSK

  • Feltet skal være tomt, hvis gadenavn er udfyldt.
  • Udenlandske bopæle skrives land, by. Ex Italien, Rom. Brug det stednavn der er skrevet i protokollen – også selvom byen/landet i dag har skiftet navn. Ret til moderne retstavning.

Erhverv

Her vælges erhvervet. I feltet “relation” Anføres om det er afdødes egen stilling eller ægtefælles/faderens/moderens etc. stilling. Derudover tilføjes arbejdssted/organisation, hvis det fremgår af protokollen.

Er erhvervet udfyldt er relationen obligatorisk felt.

HUSK

  • Optræder erhvervet eller arbejdsstedet ikke på listen vælges *skal oprettes
  • Er afdøde opført som plejebarn, adoptivbarn, hemmeligt fødende eller barselspatient, anføres dette under “erhverv”.
  • Er både afdødes egen stilling og afdødes ægtefælles stilling opført, tilføjes en stilling mere – husk at udfylde afdødes relation til stillingen.
  • Har afdøde flere stillinger, kan du tilføje flere felter.
  • Er stillingen forhenværende, dvs. at afdøde ikke var erhvervsaktiv ved dødstidspunktet, vælges “forhenværende/pensioneret”.
  • Hvis den afdødes ægtefælle er pensioneret vælges ”Ægtefælles forhenværende erhverv”, ellers vælges “Ægtefælles erhverv”. Dette gælder uanset den afdødes egen civilstand, som blot angives under civilstand. Ex – hvis afdøde er skilt fra en pensioneret murer, så vælges ”Ægtefælles forhenværende erhverv” + “Skilt” i civilstand.
    ex – hvis afdøde er enke efter en arbejdsmand, så vælges “Ægtefælles erhverv” + “Enke” i civilstand
  • Fremgår civilstanden på en forælder til et afdødt barn, vælges civilstanden som erhverv, men ikke som civilstand, der kun bruges om afdøde. Husk at udfylde afdødes relation til stillingen. Er moderen fx ugift tjenestepige udfyldes to erhverv 1) ugift 2) tjenestepige – begge med moderens erhverv som relation.
Erhverv: Arbejdsmand Relation til erhverv: Fars stilling.
Erhverv: Arbejdsmand Relation til erhverv: Fars stilling.

Civilstand

Vælg afdødes civilstand fra listen. Civilstanden er fortrykt i protokollerne.

Børn under 15 år har normalt ingen civilstand. Feltet springes over, undtagen hvis afdøde står i protokollen som ægtefødt eller uægte barn.

HUSK

  • Hvis ingen af de fortrykte muligheder er markeret udfyldes feltet kun, hvis civilstanden fremgår ud fra teksten, fx med Ugifte Betty Petersen, Enke Anne Petersen eller Arbmd. Andersens’ Hustru. Ellers efterlades feltet tomt.
  • Hvis der i protokollen er skrevet et spørgsmålstegn eller skrevet en kommentar om at civilstand ikke kendes – vælg ”Vides ikke (ukendt?)” på listen. Denne værdi skal ikke vælges, hvis civilstand bare ikke er oplyst, jf. ovenfor.
  • Det er afdødes civilstand der noteres, ikke en evt. forælders civilstand. Er der fx tale om et barn af en ugift kvinde, kan moderens civilstand anføres under erhverv.
Civilstand: Udfyldes ikke, da der er tale om et barn.
Civilstand: Udfyldes ikke, da der er tale om et barn.

Dødsdato

Her skrives den dato der står efter ”død d.”. Datoen skrives dd-mm-åååå. Året ses enten af protokollens navn eller øverst på siden.

HUSK

  • Vær særligt opmærksom på datoer omkring årsskifte. Der er mange eksempler på mennesker, der er døde i slutningen af december og først begravet efter nytår.
  • Protokoller efter 1903 er opført efter finansår, der løb fra 1. april til 31. marts. Vær derfor særlig opmærksom omkring årsskifte og perioden frem til 31. marts hvert år. Kig øverst på siden og på de omkringliggende indførsler.
  • Hvis dødsdatoen ikke er komplet i protokollen, dvs. at enten dag eller måned mangler, erstattes den oplysning, der mangler med 1. Det betyder at et dødsfald, som foregik i marts 1912, men hvor den præcise dato ikke er opført, skrives 1-3-1912.
  • Er den begravede fundet død, gælder skrives findedatoen som dødsdatoen.
Dødsdato: 17-10-1916
Dødsdato: 17-10-1916

Dødsårsag

Vælg fra listen. Hvis dødsårsagen ikke står på listen vælges *skal oprettes.

HUSK

  • Dødsårsager kan være svære at læse. Er du i tvivl, vælg *kan ikke læses
  • Dødsårsagen skrives, som den står, dvs. kildetro. Står den på latin, vælg latin. Står den på dansk, vælg dansk. Står der en historisk betegnelse, vælg den historiske betegnelse, også selvom du kender den nutidige betegnelse.
  • Dødfødte børn angives med dødsårsagen ‘Dødfødt’. Hvis der er flere dødsårsager, tilføj et felt for hver dødsårsag.
  • Dødsårsagerne indtastes i den rækkefølge de står og skrives kildetro, på nær forkortelser, variationer i stavemåder og åbenlyse stavefejl.
  • Er der opført flere dødsårsager tilføjes et felt.
  • Kan du se at der er tale om flere dødsårsager, der alle mangler på listen, opretter du et felt til hvert dødsårsag og udfylder med *skal oprettes.
  • En dødsårsag på latin kan bestå af flere ord:
    Et navneord (med stort forbogstav) med et eller flere efterfølgende ord (med lille forbogstav). Eksempel: Cancer ventriculi
    En række ord, hvor der optræder småord eller &-tegn imellem. De udgør ofte en helhed og skal så vælges på listen. Eksempel: Cancer vesicae felleae et hepatis
  • TIP – en ny dødsårsag på latin kan kendes ved, at den (oftest) starter med stort bogstav.
  • Hvis der er flere personer noteret på samme indførsel, fx tvillinger, søskende eller når både mor og barn døde under fødslen: Er dødsårsagen er den samme, tilføjer du én dødsårsag, hvis dødsårsagen er forskellig, flere dødsårsager.
Dødsårsag: Meningitis tub. er en forkortelse for Meningitis tuberculosa.
Dødsårsag: Meningitis tub. er en forkortelse for Meningitis tuberculosa.

Døds- eller findested

Hvis der er angivet et dødssted eller findested i protokollen, taster du det her. 

Feltet skal kun udfyldes, når det klart fremgår, at det er et døds- eller findested.

Vælg en værdi fra listen. Her finder du hospitaler, privatklinikker mv., samt enkelte findesteder som fx Gasværkshavnen, Sortedamssøen og Christianshavns Kanal. Ved personer afgået ved døden til søs bruges: Ombord på skib.

Kan du ikke finde stedet eller adressen på listen, skal du bruge en af de overordnede kategorier som ’Se kommentar’, ’Anden adresse i København’, ’anden adresse uden for København, Frederiksberg og Gentofte’ eller ’Udlandet’. Hvis du er i tvivl, brug *skal oprettes.

Når du bruger de overordnede kategorier, er det vigtigt at du i kommentarfeltet indtaster kildetro, hvad der står. Indled med enten Dødssted: [kildetro afskrift af det præcise dødssted] eller Findested: [Kildetro afskrift af det præcise findested].

Hvis der er tale om et findested, skal du altid bruge kommentarfeltet og skrive Findested: [Kildetro afskrift af det præcise findested i kommentarfeltet. 

Et eksempel: I protokollen står ‘Funden i havnen ved Islands Brygge’. I dødsstedsfeltet vælges ‘Havnen’ på listen og i kommentarfeltet tastes ‘Findested: Funden i havnen ved Islands Brygge’.

HUSK

  • Vælg ’Egen adresse’, hvis personen er død på egen bopæl.
  • Vælg “Anden adresse i København, Frederiksberg eller Gentofte”, hvis personen er død eller fundet på en anden adresse (gadenavn og nummer). Skriv adressen i kommentarfeltet. Tjek altid først om en adresse tilhører en institution, hospital, virksomhed eller klinik ved at søge adressen frem i listen først. Hvis ingen hits, vælger du ’Anden adresse …’ 
  • Vælg “Uden for København, Frederiksberg eller Gentofte”, hvis personen er død eller fundet et andet sted. Skriv stedet i kommentarfeltet. Bemærk at en del hospitaler m.v. uden for København er oprettet som dødssteder. 
  • Vælg ’Udlandet’, hvis personen er død i udlandet. Skriv det nøjagtige sted i kommentarfeltet.
  • Vælg ’Se kommentar’, hvis døds- eller findestedet er beskrevet med en længere tekst og har karakter af at være meget specifik/unik. Skriv hele teksten i kommentarfeltet.
  • Vælg *skal oprettes, hvis du er i tvivl.
Døde på K.H., Som er en forkortelse for Kommunehospitalet.
Døde på K.H., Som er en forkortelse for Kommunehospitalet.

Fra (kapel mv.)

I dette felt blev det registreret, hvorfra liget blev fragtet inden det ankom til enten den kirke, hvor begravelsen foregik eller til selve kirkegården. I feltet kan der derfor både optræde kapeller, lighuse, hospitaler og bopælsadressen.

HUSK

  • Står der samme adresse som under ”Bopæl” vælges ”Bopæl – hjemmet”.
  • Forkortelser skrives ud, således at det uforkortede ord tastes. Se oversigten over forkortelser.
Fra Nordre Kapel
Fra Nordre Kapel

Sogn

Vælg fra listen. Fra ca. 1880’erne begyndte man (relativt konsekvent) at registrere bopælssognet på pladsen foran ”Til”. Det er dog ikke anført i protokollen, at det er bopælssognet, der er tale om. Området i protokollen, hvor bopælssognet er noteret ”hedder” dermed ingenting. Først i 1930 kommer der et fortrykt felt til bopælssognet.

HUSK

  • Står der ikke noget på dette område i protokollen – springes feltet over.
  • Ofte vil man kunne aflæse sognet ud fra kirkegården. Dette indtastes dog ikke. Der skrives kun noget i dette felt, hvis det står noget foran ”Til”.
Sogn: Sankt Matthæus
Sogn: Sankt Matthæus

Til (kirkegård)

Feltet udfyldes med den tekst, der kommer efter ”Til” og mellem ”Ass. Kirkeg” eller ”Kirkeg.”.

Indtil 1903 er fortrykt ”Ass. Kirkeg.” efter 1903 blot ”Kirkeg. Før 1903 teksten er ikke konsekvent overstreget, selv når begravelsen ikke skete på Assistens Kirkegård.

Vælg en af mulighederne på listen.

HUSK

  • Se bort fra evt. tekst, der står foran ”Til” – det er ikke den, der skal indtastes her.
  • Finder du en kirkegård, der ikke er på listen vælges *skal oprettes.
  • Vær opmærksom på, at det er kirkegården og ikke kirken, hvor begravelsen foregik der indtastes.
  • På Assistens kirkegård havde mange sogne sin egen afdeling. Vi indtaster oplysninger om den afdeling på kirkegården, hvor folk blev begravet.
  • Oplysningen om afdelingen på Assistens kirkegård kan ikke bruges til at regne ud, hvilket sogn afdøde boede i. Nogle gange blev folk gravlagt efter bopælssogn, andre gange ikke. Efter 1880 ophørte Assistens kirkegård med at være opdelt efter sogn. Læs mere om Assistens kirkegård og se kort over afdelingerne.
  • Er du i tvivl, brug *skal oprettes.
Kirkegård: Vestre
Kirkegård: Vestre

Om gravstedet

Fra 1930 kan man nederst se to felter, kaldet Papirer og Gravsted.

Her kan der stå oplysninger om hvor på kirkegården vedkommende er begravet, pris på begravelsen og andre typer oplysninger, der indtil 1930 stod ‘under linjen’ i protokollen.

Disse to felter og informationer deri tastes ikke. 

Oplysninger om graven og gravsted tastes ikke. Sådan ser informationerne ud fra 1930.
Oplysninger om graven og gravsted tastes ikke. Sådan ser informationerne ud fra 1930.

Kommentar

I kommentarerne kan du skrive oplysninger om begravelsen eller personen, som ikke passer ind i de andre felter.

Du skal altid bruge kommentarfeltet, hvis du i et felt har valgt en værdi på en liste, der ikke svarer præcis til det, der står i protokollen.

Skriv således i kommentaren [Navn på feltet, hvor oplysningen hører til]:[skriv præcis det der står i protokollen].

Ex. i begravelsesprotokollen står: Amerikansk Ambassadør på gennemrejse. Vælg ‘Ambassadør’ på listen i feltet Erhverv og skriv i kommentarfeltet således: Erhverv: Amerikansk Ambassadør på gennemrejse.

Hvis moren eller farens fornavn fremgår af teksten, kan denne oplysning indtastes her, således ex: Mors fornavn: Anna

Du kan også bruge kommentarfeltet til at henvise til. supplerende oplysninger fra andre kilder. Indtast ikke selve indholdet fra den supplerende kilde i kommentarfeltet, men blot navnet på kilden, dato og evt. link. Ex “Omtale af dødsfald i Frederiksborg Amts Avis 8. maj 1890, link”


Godkend og gem

På sidste trin kan du se en oversigt over de oplysninger du har indtastet. 

Hvis du opdager en slåfejl, kan du rette den med det samme ved at klikke på blyanten.

Gem posten. Hvis du ikke gemmer, går din indtastning tabt.

Når du har gemt indtastningen kan du bruge linket til at dele begravelsen på forum eller Facebook.

Du kan først dele en indtastning. når den er gemt. Kopierer du adressen fra browseren før du har gemt, vil den der klikker på linket ikke kunne se det du har indtastet.