De første kvinder i Borgerrepræsentationen

Det første møde i Borgerrepræsentationen, hvor der deltog kvinder, blev afholdt 12. marts 1909.

Der findes desværre ingen fotografier på Københavns Stadsarkiv af de første kvinder i Borgerrepræsentationen. Derfor dette billede af den tomme sal. 1914. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.

Året inden, i 1908, var loven om kvinders kommunale valgret blevet vedtaget, og det betød, at ”kvinder – såvel gifte som ugifte” nu måtte stemme og stille op til kommunevalg.

I marts 1909 blev der afholdt kommunevalg, og kvinder, der ønskede at deltage aktivt i politik, tog plads på de offentlige talerstole og gik ind i det omfattende arbejde med at skaffe stemmer.

Ved det første møde i Borgerrepræsentationen efter valget, deltog 26 gamle borgerrepræsentanter sammen med 16 nyvalgte, syv af dem var kvinder.

Socialdemokraten Borgbjerg bød kvinderne velkommen og sagde, at det var en historisk begivenhed, ja – ligefrem en revolution fuldbyrdet i fredeligste form, og tilføjede:

”Jeg har aldrig næret et øjebliks tvivl om, at kvindens valgret […] vil føre os fremad, fremad imod en stadig kraftigere og inderligere udfoldelse af den humanitet, den menneskelighedsfølelse, den menneskekærlighed, der har sit dybeste udspring i moderkærligheden.”

Han sluttede af med at byde kvinderne velkommen endnu engang og sagde, at nu skulle der arbejdes ”i endnu stærkere tempo end hidtil, under frisindets og humanitetens lysende bannermærker.”

Forsamlingen besvarede denne udtalelse ved at rejse sig, og derefter gik de over til valg til formandsposterne. Ingen af disse poster blev besat af kvinder. Den samme tendens viste sig i en række udvalg, hvor der kun blev plads til Alvilda Harbou Hoff (Det Radikale Venstre) i udvalget for æresoprejsning og socialdemokratiske Anna Johansen og Thora Knudsen fra Højre i udvalget for Hambros Badeanstalt.

Første kvindelige taler

Første gang en kvinde talte i Borgerrepræsentationen, var til mødet den 19. april 1909. Det var Vibeke Salicath (Højre), som udtalte sig om Johannes Stiftelsen, hvor de såkaldte gangpiger, 19 i alt, boede på tre værelser. De trange forhold gjorde, at det var ”vanskeligt at skaffe ordentlige piger, og at de ofte skifter”, sagde Salicath.

Der var adskillige andre gode grunde til at sikre de ansatte på stiftelsen bedre boligforhold, og fru Salicath anbefalede, at der blev bevilliget penge til dette formål.

Første kvindelige udvalgsformand

I maj var et emne til et af møderne: ”Fornyelse af koncessionen for Københavns telefonkiosker”. Det var aktieselskabet KTK, der bestyrede telefonkioskerne, hvor kunderne kunne telefonere og købe frimærker og aviser. Personalet var kvinder, og nu skulle kontrakten med KTK genforhandles.

Sagen blev grundigt diskuteret af borgerrepræsentanterne, og undervejs sagde Julie Arenholt fra Det Radikale Venstre, at det burde være et krav, at de ansatte fik bedre arbejdsforhold i de små kiosker.

Hun satte også fokus på kvindernes dårlige arbejdstider og ringe løn, og sagde, at selv om kvinderne havde ret til 14 dages sommerferie, så havde de ”aldrig ret til en fridag, hverken hverdag eller søndag eller nogen som helst helligdag.”

En af de omtalte telefonkiosker. 1904. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.
En af de omtalte telefonkiosker. 1904. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.

Arenholt henstillede derfor til at det udvalg, der skulle nedsættes for at tage beslutninger om koncessionen, skulle ”influere lidt på disse forhold.” Og så bad hun det kommende udvalg om at imødegå et ønske fra KTK.

De ville nemlig gerne udvide kioskernes sortiment, så der kunne sælges cykellygter om aftenen og om søndagen, og byens ca. 80.000 cyklister dermed kunne købe cykellys udenfor butikkernes åbningstid: ”En sådan ordning vil blive modtaget med stor glæde af byens cyklende publikum”, sluttede Arenholt.

I juni blev der nedsat et udvalg, der skulle tage sig af koncessionen. Arenholt blev formand, og dermed første kvindelige formand for et udvalg.

Tilfældigheden der blev til handling

Alt dette fremgår af borgerrepræsentanternes forhandlinger fra 1909. En sag lader dog til ikke at være skrevet ind i referatet.

En af de nyvalgte kvinder, Thora Knudsen, holdt i efteråret 1909 et foredrag i foreningen Kvindevalgretsklubben, hvor hun fortalte om kvindernes første måneder i borgerrepræsentationen.

Hun beskrev Borgbjergs tale, den første kvindelige taler og den første kvindelige udvalgsformand. Og så fortalte hun, at hun selv ”tilfældigt” var kommet til at tale i Borgerrepræsentationen den 26. april om en sag angående det forestående folketingsvalg:

”Valglisterne til folketingsvalgene var udskrevne og forelå færdige. I hver af Københavns 13 eller 14 valgkredse skal 2 borgerrepræsentanter have sæde som formand eller næstformand. Der udspandt sig nu en mindre debat om, hvorvidt kvinderne havde ret til at forlange at komme med i valgbestyrelsen, da de nu var borgerrepræsentanter.”

Ifølge udskriftet af Knudsens foredrag mente nogle borgerrepræsentanter, at det var en god idé med kvinder i valgbestyrelsen, mens en unavngiven person erklærede: ”At kvinderne absolut intet havde at gøre dér, da de ikke havde politisk valgret.”

Sagen var nemlig, at selv om kvinder kunne stemme og stille op til kommunevalg, så havde de i 1909 endnu ikke fået adgang til Folketinget.

Knudsen fortalte derfor til foredraget, at hun til det kommunale møde, havde sagt, at selv om kvinderne ikke havde hverken valgret eller var valgbare, kunne ingen hindre dem i at ”tale ved politiske valgmøder”.

Ved at tale og være aktive kunne de få politisk indflydelse, og derfor burde kvinderne være med i valgbestyrelserne.

Knudsens tilfældighed fik konsekvenser. For selv hendes ord ikke fremgår af referatet, så ligger der akter blandt Stadsarkivets arkivalier, der vidner om, at der blev lyttet og reageret på hendes indlæg.

I en arkivkasse med journalsager fra Borgerrepræsentationen ligger to forskellige lister over forslag til ”Sammensætningen af valgbestyrelserne ved folketingsvalget i maj 1909.”

På det første forslag optræder kun mænd i de forskellige valgkredse. På det andet forslag, der bærer titlen ”Ændringsforslag til Magistratens forslag til sammensætning af valgbestyrelserne ved folketingsvalget i maj 1909” fremgår det, at der blev placeret kvinder i tre af valgbestyrelserne.

Og Thora Knudsen var blevet næstformand i valgbestyrelsen for 12. kreds på Nørrebro.

Hvis du selv vil læse mere om de første kvinder i Københavns Borgerrepræsentation

Borgerrepræsentationen. Journalsager J. 1261-1335

Thora Knudsens foredrag om kvindernes første måneder i Borgerrepræsentationen

Bøger, som findes på Stadsarkivets Læsesal:

  • Samlinger af Bestemmelser vedrørende Københavns Kommune. 1908-1910. København 1911
  • Københavns Borgerrepræsentanter Forhandlinger. 70. Aarg. 1909-10. Bind 1