Jubilaren Christoffer Valkendorf
Christoffer Valkendorf (1525-1601) var topembedsmand i 1500-tallets dansk-norske kongerige. Hans store historiske betydning understreges af, at der endnu i dag findes en gade og et kollegium i indre by, der bærer hans navn.
På Københavns Rådhus møder vi også Valkendorf. Han findes portrætteret ved indgangen til Borgerrepræsentationens sal på anden sal i fornemt selskab med videnskabsmændene Niels Stensen, Ole Rømer og Tycho Brahe. Valkendorf var ikke videnskabsmand, men han støttede universitetet, studerende og latinskoler som mæcen.
Udover portrættet finder vi spor efter Valkendorf i arkivets kælder. Her opbevares et af arkivets smukkeste arkivalier: Valkendorfbogen.
Det er lidt af et mirakel, at bogen stadig eksisterer, for siden 1581 har den overlevet indtil flere brande og krige, hvor arkivalier måtte reddes fra ødelæggelse. Det er en bog der blevet passet på. Fra starten var der en forståelse af, at det var en uvurderlig skat.
Bogen har netop gennemgået en gennemgribende konservering foretaget af eksperter på Det Kongelige Bibliotek, hvilket er sket på initiativ af Valkendorfianersamfundet og med støtte fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, som Københavns Stadsarkiv takker for samarbejde og generøsitet.
Valkendorfbogen
Valkendorfbogen er en håndlavet pergamentbog på 300 sider. Bogen er en vigtig kilde til Københavns historie. Den indeholder afskrifter af nogle af de ældste og vigtigste dokumenter om byens historie, de såkaldte privilegiebreve. De ældste breve er fra 1200-tallet og er skrevet på latin, men ledsaget af danske oversættelser. En del af de originale privilegiebreve er siden hen forsvundet, så kilderne i Valkendorfbogen er på flere måder helt unikke.
Da bogen blev givet til byen, var der mange blanke sider i den. De blev udfyldt bl.a. med en levnedsbeskrivelse om Valkendorf, hvor alle hans gode gerninger blev oprullet og nedskrevet for eftertiden. På den måde blev bogen også et vigtigt minde om Valkendorf. Endnu senere er der bl.a. indført kongebreve i bogen fra 1600-tallet.
Valkendorf gav også byen en anden smuk bog, nemlig en såkaldt jordebog over de ejendomme bystyret, kirkerne, Frue skole, Helligåndshospitalet og fattigvæsenet ejede i byen. Den findes også i arkivet og rummer oplysninger om ejendomme og københavnere i 1500-tallet, som der ellers kun findes sparsom viden om.
En omrejsende og dygtig embedsmand
Christoffer Valkendorf stammede fra Glorup på Fyn og blev født den 1. september 1525. Begge forældrene var adelige. Morens familie var fra Fyn, mens farens slægt stammede fra Walkendorp i Mecklenburg. Vi ved næsten intet om hans barndom, men som 28-årig blev han kongens sekretær, og her begyndte hans lange karriere som topembedsmand.
Et par år senere blev han udnævnt som lensherre i Bergen, der var en af de vigtigste byer i Norden. I Bergen viste hans sin beslutsomhed overfor de egenrådige hanseatiske købmænd og håndværkere. Hanseaternes position i byen blev svækket da de blev afkrævet troskab til kongen, hvilket var med til at styrke byen og kongemagten. Valkendorfs administrative evner førte ham vidt omkring i kongens riger og lande, hvor han arbejdede på Island, Øsel (ved Estland) og Gotland.
I 1574 førte karrieren Valkendorf til København, hvor han skulle være rentemester. I 15 år stod han for at bestyre kongens finanser. Det var et job, der forudsatte, at han boede i Kongens København, hvilket bragte ham tæt på kongen, og han endte med at sidde i nogle af rigets mest magtfulde stillinger som statholder, rigsråd og rigshofmester.
Som embedsmand havde han en fast og ordnende hånd, der satte forhold i system, udarbejdede registre og skabte konsekvens. Valkendorf viede sit liv til kongemagten og forblev ugift frem til sin død den 17. januar 1601.
Et pompøst værk
Det var ikke uden grund, at Valkendorfbogen i en beskrivelse fra 1646 blev benævnt med det pompøse navn ”den forgyldte bog”. Bogens omslag er nemlig lavet af blødt kalveskind beklædt med gulddekorationer, forgyldte sølvbeslag, ligesom bogens sider har guldsnit og ciseleringer. Bogen er kunstfærdigt udført i alle detaljer.
Valget af materialet pergament er også opsigtsvækkende, for i 1582 var det ikke længere almindeligt at lave hele pergamentsbøger. Pergament var meget dyrt, det understreger gavens overdådighed. Det var så dyrt og fint at udføre, at det var vanskeligt at forfalske. Så bogens fornemme udstyr var med til at blåstemple indholdet og give bogen troværdighed.
Det oprindelige indhold er skrevet med samme hånd. Der har været tale om en professionel skriver, der har mestret sit håndværk til fingerspidserne. Igennem bogen begynder hvert ny pergamentside med et stort smukt tegnet bogstav. En halv snes begynder med A, mens hele 80 sider starter med W. Alle disse A’er og W’er skrevet forskelligt – fuld af fantasi og kunstfærdighed. En anden kunstnerisk hånd, har udført en række tegninger af bibelske motiver i bogen.
Den anden bog
På Det Kongelige Bibliotek findes en bog, der minder om Valkendorfbogen, men er mindre pompøs. Der er tale om et forarbejde til arkivets bog skrevet på papir, uden forgyldninger og med bogstaver, der heller ikke er udført så flot som i den endelige bog. Derudover er flere af illustrationerne forskellige, det vidner om, at der er lavet forskellige forandringer under arbejdsprocessen før den endelige Valkendorfbog blev udført.
Forarbejdet understreger, hvor stort et arbejde det var at skabe Valkendorfbogen. Bogen i Det Kongelige Bibliotek er dateret den 4. september 1581, mens Valkendorfbogen er dateret den 8. marts 1582. Det antyder, at skriveren sandsynligvis har brugt det meste af et halvt år på at skrive den endelige udgave. Hele processen foregik næsten sikkert under Christoffer Valkendorfs tilsyn.
Valkendorf og København
Gennem karrieren opholdt Valkendorf sig mere og mere i København. Som rentemester var han ikke en del af kongens følge, når kongen var på rejse. Mens han som statholder var byens øverste myndighed i kongens fravær. På den måde fik Valkendorf en stærkere tilknytning og interesse for byen og dens borgere.
På titelbladet til Valkendorfbogen står der således, at bogen er blevet til på Valkendorfs befaling, og at det er en gave til hans ”gode venner” i bystyret, som skal være ”til nytte og gavn” for Københavns indbyggere.
Konflikt mellem byens råd og borgere
Det lød jo meget fredsommeligt, men sandsynligvis blev bogen til på baggrund af en konflikt mellem bystyret og københavnerne i 1580, som Valkendorf havde mæglet i. Det startede i 1578, da bystyret i Malmö ønskede at blive undtaget for kongeskat, sådan som det var tilfældet med bystyret i København. Da borgerne i København hørte om det, blev de sure over, at bystyret ikke betalte skat på lige fod med alle andre og havde flere andre økonomiske fordele. Københavnerne var ikke kun sure, de satte også spørgsmålstegn ved, hvad grundlaget var for disse privilegier.
Den 6. januar 1581 blev der med Valkendorfs mellemkomst indgået et forlig mellem bystyret og borgerskabet. Forliget blev nedfældet i en såkaldt stadsret, som findes bevaret i arkivet. På den måde blev skabt klarhed omkring bystyrets privilegier.
Flere historikere har peget på, at det var i denne sammenhæng, at Valkendorfbogen blev skabt og givet til København. Valkendorfbogen var altså ikke kun en smuk gave. Med bogen skabte embedsmanden Valkendorf orden og gennemsigtighed omkring de love, regler og privilegier som byen var omfattet af.
Måske var den smukke gave også en løftet pegefinder om, at byen skulle have bedre styr på sine arkivalier, for uden dem kan hvem som helst påstå hvad som helst. På den måde minder Valkendorfbogen os om, hvor vigtigt det er at bevare kilderne til fortiden. Det vidste Christoffer Valkendorf.
