Find sager om værger og umyndige
Registre til værgemålsager 1805-1903 er digitaliseret og kan findes i Kildeviseren. Se nedenfor. Registrene henviser til sager, der skal bestilles til brug på læsesalen.
For perioden efter 1903 skal både registre og sager benyttes på læsesalen
Om værger og kuratorer
I København foretog magistraten beskikkelser til to slags hverv, nemlig værge og kurator. De førte begge opsyn med personer, der ikke var fuldt myndige.
- En værge handlede på vegne af umyndige personer i eks. økonomiske forhold.
- En kurator havde mindre handlerum end en værge, og handlede sammen med personen, hvis forhold vedkommende var kurator for. Det betød, at personen fx selv bestyrede sin formue, men det foregik under kurators tilsyn og krævede kurators samtykke.
Hvem var ikke fuldt myndig?
Umyndige personer var oftest børn og unge under 18 år, hvor eks. barnets fader manglede og en anden måtte træde til.
Men det var ikke kun børn, der kunne være underlagt værgemål. Værgemål kunne også komme tale i andre tilfælde som bl.a. sindssygdom eller ødselhed.
Før 1857 havde ugifte kvinder, uanset alder, brug for et værgemål under nærmeste mandlige slægtning. Efter 1857 var ugifte kvinder under opsyn af kurator.
Hvem var mindreårig?
18-25-årige blev betegnet som mindreårige frem til 1922.
Igennem historien har myndighedsalderen ændret sig. I Danske Lov fra 1683 var under 18-årige umyndige, 18-25-årige var mindreårige, og over 25-årige var fuldmyndige. Aldrene var gældende indtil 1922, hvorefter myndighedsalderen gradvist blev sat ned, indtil den i 1978 endte på 18 år.
Registre over værgemål 1805-1903
Registrene er ført efter år og dernæst navn.