Kommunehospitalet

Det skal du vide på forhånd

Personens navn og omtrentligt år for, hvornår vedkommende var indlagt eller døde på Kommunehospitalet.

Sådan bruger du materialet

• Patientregistre 1863-1912:
  • Slå personen op i registret efter år/efternavn. Notér patientens indskrivningsdato.
  • Oplysningen om dagbogsnummer kan du ikke bruge til noget..
• Patientprotokoller 1863-1912:
  • Find personen i protokol over indlagte patienter efter den indskrivningsdato, du har slået op i registret. I protokollen står der også oplysning om, hvilken stue patienten blev indlagt på.
  • Med den oplysning kan du slå op i stueoversigten for Kommunehospitalet for at se, hvilken afdeling vedkommende blev indlagt på og bestille patientjournalen. Bemærk, at patientjournalerne er ordnet efter udskrivningsdato.

• Døde 1863-1940:
  • Dødeprotokoller 1863-1940: slå personen op under efternavn i registret bagest. Ud for personen står et sidetal. Brug sidetallet til at finde personen.
  • Oplysningen om stue kan du bruge til at se, om der er en patientjournal for vedkommende, se ovenfor.
• :Fattigvæsnets protokoller (over patienter 1863-1880 og sygejournal 1881-1882):
  • Slå den person, du leder efter op under navn og år. Protokollerne er ordnet alfabetisk efter årgang.
  • Sygejournalen er opdelt i hhv. indenbys og udenbys patientener, dvs. om personer skulle forsørges af Københavns Kommune eller af andre kommuner.

Oplysninger i protokollerne

• Patienter 1863-1912:
  • Patientregistre: dagbogsnummer, navn, stilling, alder, fødested, indkommet, udgået, evt. dødsdato, evt. anmærkning. Stilling, alder og fødested findes kun frem til 1871.
  • Patientprotokoller: Løbenummer, dato, alder, stilling, fødested, bemærkning ved indlæggelsen, stue, eventuelle andre bemærkninger. Løbenummer og dagbogsnummer er ikke det samme.
• Døde 1863-1940:
  • År, løbenr., begravelsesdato, navn, stilling, alder, fødested, indlæggelsesdato, stue, dødsårsag, hvor begravet og hvem der har sørget for begravelsen. Fra 1875-1940 får du også oplysning om dødsdag, adresse samt dagbogsnummer.
• Perioden 1893-1904
  • Registre og protokoller for perioden 1893-1904 er ikke bevaret. I denne periode kan du prøve at se efter i uge- og kvartalslister over indkomne patienter. Du skal kende indlæggelsesdatoen nogenlunde.
  • Hvis patienten døde på Kommunehospitalet, se Døde 1863-1940.
  • Uge- og kvartalslisterne er ikke digitaliseret.

• Fattigvæsenets protokoller:
  • Om patienter der var indlagt på fattigvæsenets regning. Her finder du enkelte andre oplysninger end i de almindelige patientprotokoller.
    Oplysninger om bl.a. navn, fødselsdato- og sted, løbenummer, hospitalsnummer, datoer for ind- og udskrivelser, informationer om forsørgelse, om der kan ventes arv og refusion, og anmærkninger.

Papirmateriale

Der findes mere materiale fra Kommunehospitalet, som ikke er digitaliseret.

Mere om Kommunehospitalet

Kommunehospitalet blev oprettet i 1863 i forlængelse af koleraepidemien. Kommunehospitalet blev bygget på Øster Farimagsgade, uden for voldene i grønne omgivelser ned mod søerne, stort, lyst og med adgang til frisk luft. Ved åbningen havde det plads til ca. 850 patienter.

Hospitalet havde fra begyndelsen 4 afdelinger: 1. afdeling Kirurgisk, 2. og 3. afdeling Medicinsk og 4. afdeling Hud- og kønssygdomme. Afdelingerne var inddelt i stuer for kvinder og mænd. I 1870 oprettede hospitalet 5. afdeling, en blandet kirurgisk og medicinsk afdeling. Den blev i 1875 opdelt i to afdelinger, 5. afdeling Kirurgisk og 6. afdeling Psykiatrisk.

Kommunehospitalet lukkede i 1999.