Kommunehospitalet

Find oplysninger om patienter og døde på det store Kommunehospital fra 1863-1940.

Kommunehospitalet 1870. Kort- og tegningssamlingen, Københavns Stadsarkiv

Om Kommunehospitalet 1863-1940

Kommunehospitalet blev oprettet i 1863. Det skete i forlængelse af koleraepidemien, der kostede et utal af døde i København. Hospitalet lå på Øster Farimagsgade. Kommunehospitalet var for den tid et topmoderne hospital.

En del af Kommunehospitalets store arkiv er digitaliseret. Det drejer sig om patientregistre, patientprotokoller, dødeprotokoller og patientjournaler.


Protokoller og registre fra Kommunehospitalet 1863-1940


Patientjournaler fra Kommunehospitalet 1863-1910


Det skal du vide på forhånd

Personens navn og omtrentligt år for, hvornår vedkommende var indlagt eller døde på Kommunehospitalet.


Sådan bruger du materialet

Patientregistre 1863-1912

  • Slå personen op i registret efter år og efternavn. Notér patientens dagbogsnummer og indskrivningsdato.
  • Med dagbogsnummer og dato kan du slå op i patientprotokollen.
  • Bemærk at registre og protokoller for perioden 1893-1904 ikke er bevaret. Læs mere her under Perioden 1893-1904.

Patientprotokoller 1863-1912

  • Find personen i protokollen efter det dagbognummer og indskrivningsdato, du har slået op i registret.
  • I protokollen står der også oplysning om, hvilken stue patienten blev indlagt på.
  • Med den oplysning kan du slå op i stueoversigten for Kommunehospitalet for at se, hvilken afdeling vedkommende blev indlagt på og finde patientjournalen.
  • Husk at stuerne er opdelt i stuer til mænd og stuer til kvinder. De har forskellige numre. Lige til kvinder og ulige til mænd.

Patientjournaler – 1863-1910

  • For at finde en patientjournal, skal du først finde oplysninger i patientregistre og patientprotokol. Efter at have slået op i stueoversigten, ved du hvilken afdeling patienten var indlagt på. Herefter kan du finde patientjournalen.
  • Under afdeling finder du det rigtige bind med patientjournaler. Bindet er ordnet efter udskrivningsdatoen og evt. også efter køn.
    Herefter kan du finde selve patientjournalen i bindet. Bemærk at journalerne i et bind kan være henlagt på forskellig vis. De fleste journaler i bindet er ordnet efter efternavn, men der er undtagelser. Hvis det ikke er entydigt, hvordan et bind er ordnet, kan du prøve og se om de er henlagt på en af disse måder:

    • Efter efternavn. Alfabetisk, enten fra a-å, eller omvendt fra å-a.
    • Efter løbenummer – undersøg om der er et alfabetisk register i bindet.
    • Efter dato – det kan være efter indskrivnings- eller udskrivningsdato.
    • Efter køn og så alfabetisk. Det kan også være, at bindet er ordnet alfabetisk – men i flere underinddelinger.
    • Hvis der ikke er en entydig ordning af journalerne i bindet, må du bladre igennem.
  • Patientjournaler med udskrivningsdato efter 1910 kan bestilles til læsesalen, patienter udskrevet før 1910 er for flere afdelinger digitaliseret. Det er 1.-6. afdeling og øjenklinikken i perioden 1863-1910.

Døde 1863-1940

  • Dødebøger 1863-1940: slå personen op under efternavn i registret bagest. Ud for personen står et sidetal. Brug sidetallet til at finde personen.
  • Oplysningen om stue kan du bruge til at se, om der er en patientjournal for vedkommende, se ovenfor.

Fattigvæsnets protokoller (over patienter 1863-1880 og sygejournal 1881-1882)

  • Slå den person, du leder efter op under navn og år. Protokollerne er ordnet alfabetisk efter årgang.
  • Sygejournalen er opdelt i hhv. indenbys og udenbys patientener, dvs. om personer skulle forsørges af Københavns Kommune eller af andre kommuner.

Oplysninger i protokollerne

Patienter 1863-1912

  • Patientregistre: dagbogsnummer, navn, stilling, alder, fødested, indkommet, udgået, evt. dødsdato, evt. anmærkning. Stilling, alder og fødested findes kun frem til 1871.
  • Patientprotokoller: Løbenummer, dato, alder, stilling, fødested, bemærkning ved indlæggelsen, stue, eventuelle andre bemærkninger. Løbenummer og dagbogsnummer er ikke det samme.
  • Patientjournaler: I patientjournalerne er der oplysninger om patientens sygdom, behandling, forløb og historik.

Patientjournalerne 1863-1910

  • I patientjournalerne er der oplysninger om patientens sygdom, behandling, forløb og historik.

Døde 1863-1940

  • År, løbenr., begravelsesdato, navn, stilling, alder, fødested, indlæggelsesdato, stue, dødsårsag, hvor begravet og hvem der har sørget for begravelsen. Fra 1875-1940 får du også oplysning om dødsdag, adresse samt dagbogsnummer.

Fattigvæsenets protokoller

  • Om patienter der var indlagt på fattigvæsenets regning. Her finder du enkelte andre oplysninger end i de almindelige patientprotokoller.
    Oplysninger om bl.a. navn, fødselsdato- og sted, løbenummer, hospitalsnummer, datoer for ind- og udskrivelser, informationer om forsørgelse, om der kan ventes arv og refusion, og anmærkninger.

Perioden 1893-1904

  • Registre og protokoller for perioden 1893-1904 er ikke bevaret. I denne periode kan du prøve at se efter i uge- og kvartalslister over indkomne patienter. Du skal kende indlæggelsesdatoen nogenlunde.
  • Hvis patienten døde på Kommunehospitalet, se Døde 1863-1940.
  • Uge- og kvartalslisterne er ikke digitaliseret.

Papirmateriale

Der findes mere materiale fra Kommunehospitalet, som ikke er digitaliseret.

Der er afleveret flere arkiver fra Kommunehospitalets forskellige afdelinger, dem kan du se i denne oversigt under Kommunehospitalet.
Patientjournaler efter 1910 kan bestilles til læsesalen. Er patientjournalen under 75 år, skal der søges adgang.


Mere om Kommunehospitalet

Kommunehospitalet blev oprettet i 1863 i forlængelse af koleraepidemien. Kommunehospitalet blev bygget på Øster Farimagsgade, uden for voldene i grønne omgivelser ned mod søerne, stort, lyst og med adgang til frisk luft. Ved åbningen havde det plads til ca. 850 patienter.
Hospitalet havde fra begyndelsen 4 afdelinger: 1. afdeling Kirurgisk, 2. og 3. afdeling Medicinsk og 4. afdeling Hud- og kønssygdomme.

Afdelingerne var inddelt i stuer for kvinder og mænd. I 1870 oprettede hospitalet 5. afdeling, en blandet kirurgisk og medicinsk afdeling. Den blev i 1875 opdelt i to afdelinger, 5. afdeling Kirurgisk og 6. afdeling Psykiatrisk. Med tiden skiftede afdelingerne navne og der kom flere afdelinger til. Du kan få overblik over afdelingerne via linket til arkivfinder ovenfor.

Kommunehospitalet blev formel nedlagt i 1999 og den sidste patient forhold hospitalet i 2001.