Mere om Almindelig Hospital
Almindelig Hospital blev oprettet i 1769 som en stiftelse for fattige. Det lå i Amaliegade og havde sin egen kirke. Der var plads til ca. 700 mænd og kvinder. Ca. 200 af dem var gamle, invalider og svagelige.
Et par af stuerne blev indrettet til sygestuer, fordi hovedparten af lemmerne var gamle og skrøbelige. Med tiden optog sygestuerne ikke kun hospitalets egne lemmer, men også syge fattige fra byen.
Omkring 1800 var Almindelig Hospital både lemmestiftelse og sygehus, efterhånden et meget stort sygehus. Sygehuset tog fx imod sårede fra englændernes bombardement i 1807, ligesom det også stod til rådighed under de tilbagevendende store epidemier i byen, ikke mindst koleraepidemien i 1853.
De allerfattigste begravede man på Nørre Kirkegård ved Gothersgade, der var i brug indtil 1842. Patienter, hvis begravelse blev bekostet af slægtninge eller venner, blev begravet på hospitalets kirkegård på Østerbro. Den var i brug indtil 1858. Herefter blev alle begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro.
Sygehuset på Almindelig Hospital blev nedlagt i 1863, da Kommunehospitalet åbnede. Kun nogle få patienter blev tilbage, bl.a. lemmeafdelingens egne syge, prostituerede o.a. I 1885 lukkede den sidste sygeafdeling på hospitalet.
Almindelig Hospital flyttede siden til Nørre Allé og Ryesgade. Med tiden optog hospitalet flere og flere ældre mennesker. I 1933 blev hospitalet omdannet til en plejestiftelse for kronisk syge.