Almindelig Hospital

Det skal du vide på forhånd

Personens navn og periode for, hvornår personen boede eller døde på Almindelig Hospital.

Find et fattiglem

• Lemmer 1777-1844:
  • Mandtal 1777-1797: Intet register.
  • Mandtal 1803-1822: Digitalt register efter efternavn med henvisning til lemmenr
  • Mandtal 1803-1844: Slå personen op i det alfabetiske register efter efternavn. Under personen står et Sag.Nr. (det samme som Lem nr.) Brug nummeret til at slå op i mandtalsbogen.
• Lemmer 1842-1885:
  • Slå personen op i registret efter periode/efternavn. Ud for personen står et nummer. Brug nummeret til at slå op i lemmemandtallet. Nummeret er et hospitalsnr. og det samme som sidetal i protokollen.
• Lemmer 1883-1919:
  • Slå personen op i registret efter periode/efternavn. Ud for personen står der et sidetal. Brug sidetallet til at slå personen op i lemmemandtallet.

Find en patient

• Patienter 1786-1885:
  • Patienter 1786-1798: Intet register.
  • Patienter 1798-1885: Slå patienten op efter indlæggelsesår og navn. Patientmandtallerne er ordnet alfabetisk år for år, og der er ikke noget register.
• Fattigvæsenets protokol over patienter 1873-1882
  • Slå den person, du leder efter op under navn og år. Protokollerne er ordnet alfabetisk efter årgang. 

Find døde lemmer og patienter

• Døde 1845-1863:
  • Slå personen op i registret. Ud for personen står protokollens nummer (121 eller 122) og sidetal. Brug nummer og sidetal til at slå personen op i protokollen.

Oplysninger i protokollerne

• Lemmer 1777-1844:
  • Lemmer 1777-1797: Indskrivningsår, stiftelsesnr., navn, omstændigheder, alder, understøttelse, udskrevet/dødsdato.
  • Lemmer 1803-1844: Lemmenr., navn, alder, civilstand, religion, fødested, helbred, evt. livsomstændigheder, indlagt/udskrevet, evt. dødsdato.
  • Bemærk, at der her også findes en lille protokol med prostituerede kvinder, 1822-1824, indlagt på hospitalet for kønssygdomme, med oplysning om navn, alder, antal indlæggelser og anmærkninger.
• Lemmer 1842-1885:
  • Hospitalsnr., stue, navn, alder, fødested, stilling, helbred, indlagt/udskrevet, almisse, evt. dødsdato.
• Lemmer 1883-1919:
  • Sidetal, navn, fødselsdato, fødested, religion, beskæftigelse, helbred, understøttelse, indlagt/udskrevet eller død.
• Patienter 1786-1885:
  • Navn, alder, indlæggelses- og udskrivningsdato/dødsdato, anmærkning.
• Døde 1854-1863:
  • Protokol nr. 121 (kun patienter): navn, alder, stand, dødsdato, begravelsesdato, kirkegård. Du vil kunne finde patienten i en patientprotokol under dødsdato, se Patienter 1786-1885.
  • Protokol nr. 122 (både patienter og lemmer): navn, begravelsesdato, hvis fattiglem ofte hospitalsnr, anmærkning, fx hvis vedkommende var patient. Hvis personen var fattiglem, vil du kunne finde vedkommende i mandtalsbogen under hospitalsnummer, se Lemmer 1842-1885. Hvis personen var patient, vil du kunne finde vedkommende i patientprotokollen under dødsdato, se Patienter 1786-1885
• Fattigvæsenets protokol over patienter 1873-1882
  • Om patienter der var indlagt på fattigvæsenets regning. Her finder du enkelte andre oplysninger end i de almindelige patientprotokoller. Protokollerne har oplysninger om bl.a. navn, alder, løbenummer, hospitalsnummer, datoer for ind- og udskrivelser, informationer om forsørgelse og anmærkninger.

Papirmateriale

Der findes mere materiale fra Almindelig Hospital, som ikke er digitaliseret.

Mere om Almindelig Hospital

Almindelig Hospital blev oprettet i 1769 som en stiftelse for fattige. Det lå i Amaliegade og havde sin egen kirke. Der var plads til ca. 700 mænd og kvinder. Ca. 200 af dem var gamle, invalider og svagelige.

Et par af stuerne blev indrettet til sygestuer, fordi hovedparten af lemmerne var gamle og skrøbelige. Med tiden optog sygestuerne ikke kun hospitalets egne lemmer, men også syge fattige fra byen.

Omkring 1800 var Almindelig Hospital både lemmestiftelse og sygehus, efterhånden et meget stort sygehus. Sygehuset tog fx imod sårede fra englændernes bombardement i 1807, ligesom det også stod til rådighed under de tilbagevendende store epidemier i byen, ikke mindst koleraepidemien i 1853.

De allerfattigste begravede man på Nørre Kirkegård ved Gothersgade, der var i brug indtil 1842. Patienter, hvis begravelse blev bekostet af slægtninge eller venner, blev begravet på hospitalets kirkegård på Østerbro. Den var i brug indtil 1858. Herefter blev alle begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Sygehuset på Almindelig Hospital blev nedlagt i 1863, da Kommunehospitalet åbnede. Kun nogle få patienter blev tilbage, bl.a. lemmeafdelingens egne syge, prostituerede o.a. I 1885 lukkede den sidste sygeafdeling på hospitalet.

Almindelig Hospital flyttede siden til Nørre Allé og Ryesgade. Med tiden optog hospitalet flere og flere ældre mennesker. I 1933 blev hospitalet omdannet til en plejestiftelse for kronisk syge.