Det skal du vide på forhånd
Personens navn og periode for, hvornår vedkommende fik hjælp.
Disse personer optræder i protokollerne
Personer/familier, som på grund af fattigdom eller bolignød i en periode var hjemløse.
Særligt i årene 1916-1925 voksede antallet af husvilde familier dramatisk. Det var især familier, som havde råd til at betale husleje, men som på grund af boligmangel ikke kunne få en lejlighed.
Oplysninger i protokollerne
- Navn, erhverv og eventuelt familie
- Eventuelt almissenr.
- Sidste adresse
- Evt. navnet på den institution, hvor personen/familien blev placeret
- Tidspunkt for indflytning og udflytning fra institutionen
- Bemærkninger.
- Henvisninger til andre protokoller, fx
- EA (Ekstra Almisse)
- II (Indenbys Interimshjælp). II ligner tit et JJ.
- A og B-protokoller. De er ikke på nettet: Gå til…for at se, hvad du skal gøre, hvis du finder en henvisning til en protokol, der ikke er på nettet.
Indenbys og udenbys personer
I rubrikken ’Bemærkninger’ i protokollerne står der tit Kjbhn eller Kjøbenhavn. Det betyder, at personen/familien var indenbys, dvs. skulle forsørges af Københavns Kommune.
Rubrikken ’Udenbyes forsørgelsesberettiget’ bruges til udenbys personer/familier. Udenbys betyder en person, bosat i København, som en anden kommune skulle forsørge. I rubrikken står der oplysning om forsørgelsessted, dvs. den kommune, som København sendte regningen til.
Husvildeafdelingens institutioner
Her blev de husvilde anbragt.
- 1857-1908: Fattiggården. Den lå samme sted som Ladegården, Åboulevard 3. Ladegården var Københavns fattiggård og tvangsarbejdsanstalt
- 1867-1870: Søkvæsthuset, Overgaden Oven Vandet 58A.
- 1908-1913: Sankt Johannes Stiftelsen, Ryesgade 16. Enkelte familier blev henvist til Sundholm, Sundholmsvej 18.
- 1913-1933: Husvildeafdelingen, Øresundsvej 33.
- 1916-ca. 1925: Antallet af husvilde personer steg dramatisk. Fattigvæsnet anbragte derfor også husvilde på skoler, i kaserner, husvildebarakker og på andre institutioner som fx Sundholm. Fattigvæsnet betalte også privatpersoner for at huse husvilde.
Tip til husvilde efter 1916
Søger du i Politiets Registerblade efter personen og tilføjer ordet ’Husvild’ i fritekst, kan du være heldig at finde ud af, hvor personen/familien blev anbragt af kommunen.
Eksempel
Niels Peter Hansen med kone, Caroline, og 5 børn.
Familien står i almisseprotokollen med almissenr. 61. Familiens mange adresser står også i almisseprotokollen. 3 gange i årene 1884-1886 har familiens adresse været Husvildeafdelingen.
Der findes én samlet husvildeprotokol for årene 1882-1888. Registret er inddelt i årstal. Under 1884 og 1886 kan du finde familien, slå den op i protokollen og finde oplysninger om dens tid som husvild.