Folkeliv i smal passage ved Adelgade. År: 1898. Foto: Fotograf ukendt, Københavns Museum.

Online foredrag: Interesserer du dig for slægtsforskning og har familie i København? Så er denne introduktion til slægtsforskning i Stadsarkivets arkivalier noget for dig.

Kommer du fra en københavnsk familie og har du lyst til at udforske den? Så er denne introduktion til Københavns Stadsarkivs vigtigste slægtshistoriske arkivalier et godt sted at begynde. Stadsarkivet har nemlig en perlerække af kendte og mindre kendte arkivalier om københavnere og deres historier. Nogle af kilderne kan ses på arkivets digitale læsesal på internettet, mens andre skal bestilles og ses på arkivets smukke læsesal på Københavns Rådhus. I eftermiddagens foredrag guider arkivar Nicolai Eberholst dig rundt i disse spændende samlinger.

Foredraget foregår online via Teams. Du sidder foran din computer med mikrofon og kamera slukket. Du behøver ikke at have noget installeret på din computer. Bare brug det link, som du får tilsendt i ugen op til foredraget.

Lokation
Online
Pris
Gratis
Tilmeld (Åbner i nyt vindue og fører til anden hjemmeside)