Gamle og svage gik for lud og koldt vand
Omkring midten af 1700-tallet var datidens socialforvaltning – fattigvæsenet – i store problemer. Antallet af fattige var stort og fattigvæsenet havde hverken penge eller fattighuse nok til at afhjælpe trangen.
Resultatet var, at mange ældre og svagelige københavnere måtte leve under usle forhold og måtte ty til tiggeri, hvilket ellers var forbudt efter datidens love. Noget måtte gøres og derfor besluttede man at bygge et stort, nyt fattighus i det mondæne Frederiksstaden. Dør om dør med samfundets rigeste adelsfamilier.
De fattige skulle arbejde for føden
Den 9. april 1769 var man klar til at indvi Almindelig Hospitals fornemme bygning i Amaliegade. Der var plads til ikke mindre 700 fattiglemmer. Cirka 200 var så gamle og svagelige, at de fik alt betalt, mens resten skulle arbejde for føden ved at spinde uld og hør.
Ordet hospital havde dengang en anden mening end i dag og betød altså nærmere fattighus. Der var dog en række sygestuer på hospitalet, hvor de ældste og skrøbeligste fattiglemmer kunne få egentlig lægebehandling.
Hospitalet gav husly til omkring en tredjedel af byens fattige. De fleste andre fattige fik kun hjælp i form af brød og et yderst beskedent pengebidrag og levede på et eksistensminimum.
Selvom hospitalet ikke ligefrem bød på luksusforplejning, var det ofte en stor forbedring for dem, der var så heldige at få plads.
Der var ikke plads til privatliv
Op gennem 1800-tallet skete der en lang række forandringer på Almindelig Hospital. Blandt andet blev antallet af sengepladser udvidet til cirka 900 omkring 1850.
Flere og flere mennesker blev stuvet sammen indenfor hospitalets efterhånden halvgamle mure. Fattiglemmerne boede på flersengsstuer, hvor der ikke var meget plads til privatliv. En seng og måske en kiste eller kommode til de små og fattige ejendele var alt man havde.
I løbet af 1800-tallet steg antallet af gamle, svagelige og fattige københavnere, der havde behov for plads og pleje på hospitalet. Hospitalet fik nu i højere grad funktion som plejehjem.
Sideløbende med denne udvikling udvidede man også sygehuset på Almindelig Hospital med flere hundrede pladser. Hospitalet spillede således en vigtig rolle under koleraepidemien i 1853.
Forholdene blev bedre og bedre for de ældre
I 1892 flyttede Almindelig Hospital ud af de efterhånden meget utidssvarende bygninger i Amaliegade og få år efter blev hele komplekset jævnet med jorden. Beboerne ville man sikre bedre forhold i et nyopført byggeri ved Nørre Allé og her lå hospitalet i cirka tyve år, hvorefter det flyttede til Ryesgade.
Hospitalet udviklede sig gradvist fra fattighus til alderdomshjem. Samfundets ældre fik generelt bedre vilkår i denne periode og i hospitalets gamle lokaler på Nørre Allé blev alderdomshjemmet De Gamles By indrettet.
I 1941 omdannede man Almindelig Hospital til to selvstændige institutioner ved navn Nørre Hospital og Københavns Plejehjem og dermed forsvandt den gamle betegnelse Almindelig Hospital.
I 1957 nedlagde man Københavns Plejehjem, mens Nørre Hospital eksisterede frem til 1978. Også Nørre Hospitals bygninger blev nedrevet, men gav plads nye og bedre forhold for byens gamle i form af Plejecentret Sølund, som ligger i Ryesgade den dag i dag.
Gå selv på opdagelse i kilderne om Almindelig Hospital
Almindelig Hospitals historie er historien om udviklingen af den sociale forsorg. Fra 1700-tallet, hvor de fattige levede på et eksistensminimum, til 1900-tallet, hvor den moderne velfærdsstat sikrede samfundets svageste mod fornedrende fattigdom.
På Københavns Stadsarkiv opbevares de mange unikke arkivalier, der belyser denne historie:
En stor del af arkivalierne er i løbet af de senere år blevet digitaliseret og kan ses i Kildeviseren på Stadsarkivets hjemmeside.
Andre arkivalier om hospitalet kan bestilles i arkivdatabasen starbas og ses på arkivets læsesal.
Endelig kan en lang række historiske fotos fra hospitalet ses på kbhbilleder.dk
Men hospitalet dukker også op i mange andre af arkivets kilder.
Når fattiglemmerne døde blev de fx registreret i begravelsesvæsenets protokoller ligesom alle andre afdøde københavnere. Disse protokoller bliver for tiden indtastet af Stadsarkivets frivillige til stor glæde for slægtsforskere og historikere.
Find kilderne her
Almindelig Hospital i Kildeviseren
Almindelig Hospital på kbhbilleder.dk
Illustrationer:
Almindelig Hospital i Amaliegade tegnet af Fattig-Holm i 1848: kbhbilleder.dk/kbh-museum/55379
Sengestue med fattiglemmer omkring 1885: kbhbilleder.dk/kbh-museum/55373
Fattiglemmer i hospitalets gård får år inden flytningen til Nørre Allé: kbhbilleder.dk/kbh-museum/82989
Hospitalsbygningen i Amaliegade under nedrivning i 1896: kbhbilleder.dk/kbh-museum/82961