Hvad er politiets efterretninger?
Københavns Politi udsendte fra 1867 næsten dagligt efterretninger til alle landets politikredse. Efterretningerne indeholdt oplysninger om personer, der var efterlyst med grundige beskrivelser af de efterlystes fysiske fremtoning for, at det lokale politi kunne genkende dem, hvis de skulle befinde sig i deres område.
Efterretningerne indeholder oplysninger om alle landets efterlyste, ikke kun dem, der var efterlyst af Københavns Politi.
Sådan bruger du politiets efterretninger
Du kan søge i efterretningernes indhold. Vælg avanceret søgning og sæt kryds ved efterretninger, så søger du kun i efterretningernes indhold.
Du kan fritekstsøge og /eller søge på årstal, nr. og efterretningsdato.
Leder du efter en person, skal du søge på vedkommendes navn som fritekst. Vær opmærksom på variationer i stavemåde, ændrede stavemåder osv..
Du kan med fordel sætte citationstegn om navnet, ex “Anders Jensen”. Dermed søger du efter præcis denne kombination af ord – i netop denne rækkefølge. Søger du efter Anders Jensen uden citationstegn vil søgningen resultere alle de poster hvor enten Anders eller Jensen optræder.
Når du åbner selve pdf-filen med efterretningen, kan du taste CTRL-F og søge på Anders Jensen for at finde det præcise sted i efterretningen, hvor han optræder.
Den tekst, du søger i, er skabt ved automatisk tekstgenkendelse, såkaldt OCR. En del af efterretningerne er trykt med gotisk frakturskrift, og det er sværere end almindelig maskinskrift at genkende for programmet. Det betyder, at omkring 5-10% af teksten ikke er genkendt korrekt og derfor ikke kan at søges i.
Navneregister
Finder du ikke den person, du leder efter, ved at søge i efterretninger, kan du forsøge de alfabetiske navneregistre.
Navneregistrene kan du bruge til at dobbelttjekke om det skyldes at vedkommende ikke optræder i efterretningerne, eller om det skyldes at navnet ikke er genkendt korrekt.
Disse personer finder du i politiets efterretninger
Alle typer af efterlyste personer. Det kan fx være:
- Værnepligtige, der er udeblevet fra tjeneste
- Alimentanter, dvs. barnefædre, der skyldte børnebidrag
- Personer, overgivet til fattigvæsnet
- Udviste af landet
- Løsladte, anholdte og afleverede personer til fængslerne
- I perioden 1877-1903 er der også lister over prostituerede i København. Det var prostituerede, der enten var ind- eller udskrevet som offentlige fruentimmere, var kommet til eller havde forladt København eller var dømt for overtrædelse af prostitutionslovgivningen.
Oplysninger i politiets efterretninger
For hver person indeholder efterretningerne som regel:
- Navn
- Alder
- Fødested
- Forbrydelsen
- Myndigheden, der efterlyste personen
- Eventuel straf
Nummeret i skarp parentes [] efter en person er et generaliebladsnummer. Generaliebladene eksisterer ikke mere, men der findes kopier af dem rundt omkring i Københavns Politis og domstolenes arkiver på Rigsarkivet.
Fra 1890erne begyndte politiet også i nogle tilfælde at bringe fotos af de efterlyste personer.
Fra 1920 blev fotos samlet i særlige bilag, de såkaldte billedbilag.
Efterretningerne indeholder også andre meddelelser:
- lister over tabte og stjålne genstande, de såkaldte koster
- ligfund, dagsbefalinger, vigtige nye love og andre oplysninger af betydning for politiet
Politiets registerblade og politiets efterretninger
Politiets Registerblade indeholder af og til henvisninger til efterretningerne. Henvisninger kan både stå med forkortelsen PE eller som en henvisning til en bestemt efterretning. Du kan prøve med en søgning i registerbladene for at undersøge, om der på personens registerblad er en eller flere henvisninger til efterretningerne.
Sådan kommer du videre fra politiets efterretninger
Efterretningerne henviser ikke direkte videre til andre kilder, så du må forsøge dig lidt frem.
Det er oplagt, hvis du har fundet en person i efterretningerne, der er københavner, at lede videre efter vedkommende i Københavns fattigvæsens arkiv.
På Rigsarkivet kan du også lede videre i politiets, domstolenes og fængslernes arkiver.
Inddeling og indhold i politiets efterretninger
Politiets Efterretninger begyndte at udkomme i 1867.
Hver efterretning er inddelt i ’Almindelige Efterretninger’ og ’Københavnske Efterretninger’. De kan være underinddelt i afsnit som:
- Efterlyste Alimentanter
- Til Fattigvæsenet Afleverede
- Fanger, anmeldt til Løsladelse
- Anholdte
- Strafattester
- Afleveret til Straffeanstalt
- Udvist af Landet
Desuden indeholder de et afsnit om tabte og stjålne genstande – de såkaldte koster.
I 1920 overtog Statspolitiet opgaven, og ændrede navnet til Danske Politiefterretninger. Efterretningerne er herefter opdelt i ’Efterlysninger og aflysninger’, ’Efterlyste personer’ og ’Begåede forbrydelser’. Aflysninger betyder, at efterlysningen er indstillet.
Desuden udkom Kosterbladet fra 1920 som et særskilt lille blad med efterlysninger af tabte og stjålne genstande.