Gift på rådhuset
I Københavns Stadsarkivs samlinger finder man vielsesprotokollerne med oplysninger om de mange par, der siden 1851 har valgt at blive borgerlig viet på Københavns Rådhus. Nu er en del af disse mange protokoller blevet indtastet af frivillige og oplysningerne er derved blevet søgbare. Det er godt nyt for slægtsforskere med aner i København.
Grundloven gjorde borgerlige vielser mulige
Det var i 1851, at muligheden for borgerlig vielse blev introduceret i Danmark. Før var kirkelig vielse den eneste juridisk gyldige måde at indgå ægteskab på.
Borgerlig vielse var en følge af Grundlovens øgede religionsfrihed, hvilket gjorde det muligt for par uden medlemskab af Folkekirken – eller par fra forskellige trossamfund – at gifte sig borgerligt. Første par, der lod sig vie i København den 14. juli var Christen og Christine, der begge var ugifte og mormoner.
Samfundsstrømninger og sjældne trossamfund
Fra 1880’erne begyndte mange, særligt socialdemokrater, at erklære sig som fritænkere. For fritænkerne var den borgerlige vielse en grundsten i det sekulære samfund, som de ønskede at styrke. Antallet af borgerlige vielser steg derfor kraftigt. Den sekulære tendens kan også aflæses i antallet af brude og gomme som ikke bekender sig til en nogen trosretning – det er omkring halvdelen af alle viede i perioden.
I vielsesattesterne kan man også finde mange sjældne trossamfund, fx Kongretionalisme, Unitarernes tro og Plymouth-brødrenes trossamfund, bare for at nævne et par stykker.
Med ægteskabsloven af 1922 forsvandt betingelserne for hvem, der måtte lade sig borgerligt vie og borgerlig vielse blev et frit valg for alle hetero-par der ønskede at indgå ægteskab. I 1989 blev det også en mulighed for par af samme køn.
Indtastet af frivillige
I september 2024 startede frivillige ildsjæle med at indtaste oplysningerne i vielsesprotokollerne. Indtastningen er foregået i arkivets online værktøj, kaldet Kildetasteren. De frivillige har derfor deltaget hjemmefra, men har mødtes til tastecaféer på arkivet for at udveksle erfaringer og hygge sig sammen.
Vi startede med perioden 1887-1922, hvor vielserne står i fortrykte skemaer. Herefter tog vi fat på protokollerne fra 1851-1886, hvor oplysningerne står skrevet i mere fri hånd.
I alt har 42 frivillige deltaget i projektet. 13 frivillige har hver især indtastet mere end 500 vielser, mens en enkelt har indtastet knapt 5000 vielser.
Tusind tak til alle, der har bidraget til projektet!
Søg på oldemors pigenavn
Med indtastningen er oplysningerne fra vielsesprotokollerne blevet meget lettere at tilgå. Nu kan du på et øjeblik søge efter personer i de 22.000 borgerlige vielser. Ud over brud og brudgom er også forældre og forloveres navne søgbare, samt selvfølgelig brudens fødenavn: en information der kan være en stor hjælp for slægtsforskere.
Oplysningerne kan også bruges af forskere og studerende i historie og samfundsfag.