Københavns demokrati i centrum
Siden 1840 har beslutninger i Københavns Borgerrepræsentation formet den by, vi kender i dag. Borgerrepræsentationen har møde efter møde beskæftiget sig med rammerne for københavnernes liv gennem en periode af byens historie, hvor udviklingen er gået rigtig stærkt.
Referaterne fra Borgerrepræsentationens møder er derfor en helt central kilde til at forstå Københavns politiske og administrative historie. Her kan man undersøge, hvordan en sag er blevet behandlet, hvilke argumenter der var for og imod og hvem der mente hvad.
Netop referaterne fra Borgerrepræsentationens møder er omdrejningspunktet for et stort projekt i Københavns Stadsarkiv. Projektets formål er at give skoleelever, politikere, forskere og historieinteresserede borgere mulighed for at undersøge og forstå Københavns historie med udgangspunkt i det originale kildemateriale.
Midlerne til projektet er bevilget af Borgerrepræsentationen.
Borgernes mulighed for at følge med
Siden den enevældige Christian 8. oprettede Borgerrepræsentationen ved lov i 1840, har kommunen publiceret referater af Borgerrepræsentationens møder bl.a. for at give borgerne mulighed for at følge med i den demokratiske proces.
- Fra 1840 til 1997 udkom referaterne i trykte bøger kalder ”Borgerrepræsentationens forhandlinger”. Disse udgør i alt 384 bind med registre, der bevares på Københavns Stadsarkiv.
- Siden 1998 er dagsordener og referater blevet offentliggjort på kommunens hjemmeside.
- Siden 2012 er Borgerrepræsentationens møder desuden blevet TV-optaget og streamet på nettet.
De forskellige kilder til Borgerrepræsentationens beslutninger indgår i projektet. På den måde bygger projektet videre på en lang tradition og indsats for give offentligheden mulighed for at kigge byens styre efter i kortene, og få viden om København og demokratiets historie.
De trykte forhandlinger
I Borgerrepræsentationens Forhandlinger 1840-1997 kan man følge, hvordan idéer er blevet til forslag, og hvordan forslag er blevet til virkelighed. Man får ikke bare indblik i, hvad der blev besluttet, men også hvordan beslutningerne blev til.
De trykte forhandlinger dækker 157 år og har gennemgåeten markant udvikling. Fra at rumme kortfattede beslutningsreferater uden bilag, udvikler de sig over tid til at detaljerede med informationer om debatter, politiske synspunkter og personlige udtalelser – ofte ledsaget af fyldige bilag.
Forhandlingerne kan også bruges til at finde yderligere arkivmateriale om de sager, der blev behandlet på møderne. Det kan være forskellige journalsager med eks. rapporter, notater og andet, der har dannet baggrund for beslutningerne.
Tiden før Borgerrepræsentationen
Med sine 185 år er Borgerrepræsentationen blandt de ældste demokratiske institutioner i Danmark. Borgerrepræsentationens opbygning og praksis bygger dog på flere institutioner i København, som går helt tilbage til 1600-tallet.
Før Borgerrepræsentationens oprettelse i 1840 var det overpræsidenten, borgmestrene og rådmændene i Københavns Magistrat samt det særlige borgerråd, Stadens 32 mænd, der varetog forvaltningen og administrationen i København.
Arkivmateriale fra disse institutioner fra 1600-tallet og frem er bevaret i Københavns Stadsarkiv og udvalgte dele af disse samlinger bliver også digitaliseret.
Online, søgbar og med vejledning
Projektet arbejder med flere spor.
- Borgerrepræsentationens trykte forhandlinger i 384 bind er blevet digitaliseret. Flere andre centrale kilder, primært til perioden før 1840, er også på vej til digitalisering.
- Indholdet i de mange forhandlinger, referater og TV-optagelser skal gøres søgbart. Det sker med automatisk genkendelse af lyd, trykte og håndskrevne tekster og flere andre teknikker.
- En ny søgefunktion skal udvikles, der giver brugerne mulighed for at se den originale kilde side om side med den søgbare tekst
- Vejledninger og anden formidling til både digitaliserede og øvrige kilder, skal gøre hele materialet let at gå til for forskellige målgrupper.
Vi forventer at kunne åbne op for de første dele af projektets resultater i slutningen af 2026 – starten af 2027.