Renæssancens byvåben
Under renæssancen ændrede Københavns byvåben sig samtidig med at byen voksede. København var allerede begyndt at vokse i senmiddelalderen og fortsatte i stor stil med øget handel, stærk administration og opførslen af nye store bygningsværker. Snart var der ikke længere plads inden for byens volde. København var for alvor blevet rigets magtcentrum.
I denne periode brugte bystyret to forskellige segl med byvåbenet: Det ene var et lille segl, som bystyret brugte til hverdag og det andet var et stort og prægtigt segl, der kun blev brugt ved særlige lejligheder. Fx ved kongelige begivenheder.
Prinsens hyldest
Den 10. januar 1584 befalede Frederik 2. repræsentanter blandt sine undersåtter i København at deltage i hyldningen af sin 9-årige søn – den senere kong Christian 4. Kongen havde arrangeret en hyldning af prinsen i hver landsdel. På Sjælland foregik hyldningen på torvet i Ringsted. Kongen befalede, at repræsentanter for Sjælland skulle rejse til Ringsted for at hylde prinsen. De skulle medbringe byens segl og en fuldmagt.
Den imponerende stykke fuldmagt vidner om begivenhedens vigtighed. Her afgav det københavnske borgerskab og lavene deres troskabsløfte til prinsen. Det hele blev signeret med borgerskabets og lavenes segl. Det største segl af dem alle var Københavns bystyres.
Københavns belejring
I 1658 belejrede svenskerne København og forsøgte i 1659 at storme byen. I stedet for at flygte udtalte Frederik 3. de berømte ord: “Jeg vil dø i min rede”. Danmark var tæt på total undergang, men københavnerne stod skulder ved skulder med kongen og forsvarede byen. Katastrofen blev afværget.
Under krigen havde kongen lovet borgerne i København særlige privilegier for deres indsats. Som tak for deres mod og tapperhed skulle de blandt andet få en særlig borgerrepræsentation – De 32 Mænd – og indflydelse på regeringen.
Kongens gave
Da kongen d. 24. juni 1661 skulle bekræfte københavnernes nye rettigheder, var han ikke længere i knibe. Krigen var slut og kongen var blevet enevældig. Han ønskede ikke borgernes indblanding på regeringen, og københavnerne blev snydt for den indflydelse, de var blevet lovet. I stedet fik de andre privilegier og et nyt smukt byvåben.
I det nye privilegiebrev bestemte kongen at byens borgere nu måtte købe jord og blive ansat i offentlige embeder på lige fod med adelen. København fik også særlige handelsrettigheder.
Symbolik og nådestegn
Med privilegiebrevet fulgte et nyt og imponerende byvåben malet af Michael von Haven. Byvåbenet hyldede københavnernes indsats under krigen og cementerede byens tætte bånd til kongen.
Her ses tre fritstående tårne uden borgmur. I porten i det midterste tårn står en ridder i rustning med hævet sværd – klar til at forsvare byen. Over porten ridderen sidder Frederik 3.’s monogram.
De tre hjelme i toppen af byvåbnet er et symbol på forsvaret. På hjelmene ses bånd i røde og gule farver. Det er de oldenborgske farver og er altså et nådestegn fra kongen. Nådestegn betyder, at kongen skænker noget fra sit eget katalog fx farver eller symbolik. De røde og gule farver kan derfor både være et udtryk for kongens taknemmelighed og gave til københavnerne, men også at kongen gjorde krav på København.
Løver som skjoldholdere kan både have været et æstetisk valg, men det kan også være endnu et nådestegn, da løverne indgår i kongens rigsvåben.
Nederst i byvåbnet ser vi en samling af våben og redskaber. Der er kanoner, geværer, spyd m.m., der alle symboliserer de våben og redskaber, københavnerne brugte i forsvaret af København under svenskernes belejring i 1658-1660.
