Velkommen til nummer 16 i rækken
Da rådhusklokkerne ringede det nye år ind, markerede det også et skifte i ledelsen på Københavns Stadsarkiv. Mads Neuhard tiltrådte som ny stadsarkivar og er hermed blevet den 16. ansvarlige for at lede arkivet siden 1751.
Mads Neuhard er uddannet cand.mag i historie, og har siden 2007 været ansat på Københavns Stadsarkiv. Siden 2009 har han været leder for afdelingen Digital Arkivering og Formidling, forkortet DAF. I 2023 blev han konstitueret stadsarkivar, da Elisabeth Bloch fratrådte.
Forskellige titler har fulgt de ansatte og institutionen, der igennem historien har værnet om arkivets dokumenter. De ansvarlige er altså ikke altid blevet kaldt for arkivarer, og arkivet har ikke altid været kaldt for Københavns Stadsarkiv.
Den ældste borgmester og rådstueskriverne
Arkivets historie er nært knyttet til styret af byen. I middelalderen understreges det af, at det var den ældste af byens borgmestre, der havde ansvaret for at passe på byens dokumenter. De blev opbevaret bag lås og slå på Rådhuset, der lå på henholdsvis Gammeltorv og på hjørnet af Nørregade og Studiestræde i de nuværende universitetsbygninger.
I 1563 får vi første gang direkte besked om, at der har været indrettet et egentligt arkiv på Rådhuset. Der omtales lokaler og indretning, men det nævnes ikke, hvilke dokumenter der har været opbevaret her. I 1500-tallet lå rådhuset på Gammeltorv/Nytorv, i forskellige bygninger, indtil byens rådhus og arkiv flytter ind i Martin Nyrops rådhus fra 1905.
Frem til 1751 er arkivets historie og listen over arkivarer en anelse usikker. I middelalderen var det den ældste af byens borgmestre, der havde ansvaret for at passe på byens dokumenter. Præcis hvilke navne, der er tale om, er mindre klart.
På et tidspunkt skifter ansvaret fra den ældste borgmester til rådstueskriveren. Denne var magistratens øverste embedsmand. En af rådstueskriverne var Antoni Raff, der under Københavns brand i 1728 var med til at redde arkivalier ud af det brændende rådhus.
Arkivarer på deltid til fuldtid
I 1751 fik arkivet på rådhuset sin første egentlige arkivar. Det var Hans Tausan, der var fuldmægtig i magistraten. Hans Tausan og hans efterfølgere kombinerede jobbet som arkivar med andre hverv i kommunen. De havde altså andre opgaver ved siden af, at de drev et arkiv.
Arkivet blev til en opgave på fuld tid i 1817. Her indstillede byens styre til kongen, at der blev oprettet et særskilt embede som rådstuearkivar. Det skete den 26. juli 1817 og Christian Michael Winther blev udnævnt til ”Archivarius ved Raadstuen”. Winther var den første af fire med titlen rådstuearkivar. Han var uddannet jurist og havde hidtil været fuldmægtig i magistraten.
Winthers efterfølger blev Oluf Nielsen, der var uddannet historiker. Hermed blev der sat gang i en ny tradition, for siden da er stillingen fortrinsvist blevet besat af en uddannet historiker.
Fra rådstuearkiv til stadsarkiv
I 1936 skiftede rådstuearkivet navn til stadsarkivet, der fremover skulle ledes af en stadsarkivar. Den første leder med den nye titel var Flemming Dahl, der samtidig med navneskiftet også gik et løntrin op. Siden 1936 har otte arkivarer haft titlen som Københavns stadsarkivar.
Stadsarkivet var ikke den eneste stads-institution i Københavns Kommune. Kommunen havde bl.a. en stadsingeniør, stadsarkitekt, stadslæge og stadsbibliotekar. På den måde har arkivets navneskifte også afspejlet kommunens måde at navngive institutioner.
I landets aviser kunne man læse, at baggrunden for navneskiftet var, at de i udlandet ofte tog fejl af navnet. Rådstuearkivet kunne forveksles med rådhusretten, der var retsarkiv for byretten.
Søger man i historiske aviser på stadsarkivet, er det udenlandske arkiver i bl.a. Norden og Preussen, der bruger betegnelsen stadsarkiv. Der er altså meget i kilderne, der peger på, at Københavns Stadsarkiv var det første stadsarkiv i Danmark.