Kildetasteren
Kildetasteren er arkivets online værktøj, hvor frivillige indtaster arkivmateriale, så det bliver søgbart – og dermed lettere at bruge for slægtsforskere, historikere og alle andre interesserede. Til dette indtastningsprojekt skal du kunne læse gotisk håndskrift.
Begravelser på Assistens Kirkegård 1805-1862
Kirkegården blev anlagt i 1760 som en assisterende kirkegård til de overfyldte kirkegårde inden for voldene. Sidst i 1700-tallet skiftede kirkegården fra at være en fattigkirkegård til at blive københavnernes foretrukne kirkegård og ligefrem mondæn.
Sådan foregår introduktionen
Vi starter med en kort intro til indtastning og vil derefter følge flere indtastninger ved en af vores dygtige superbrugere. Der er rig mulighed for spørgsmål undervejs.
Hvsi du ønsker det, kan du efterfølgende kan du få kontakt til en superbruger, som kan hjælpe dig i din videre indtastning.
Vi mødes via onlineplatformen Teams, som du får tilsendt et link til. Det er en fordel, hvis du har et headset og et kamera, men ikke et krav.