Fotos fra Stadsgartneren viser bynaturen
Når varmegraderne stiger og solen skinner nyder københavnerne godt af byens grønne arealer til fodbold, solbadning og sociale arrangementer. På kbhbilleder.dk kan man lige nu finde en stor samling fotos, der dokumenterer denne bynatur op gennem 1900-tallet. For bag ved de blomstrende bede og de nyslåede plæner har Københavns Stadsgartner arbejdet for at vedligeholde og anlægge Københavns grønne oaser.
Byens grønne arealer
Hvis du gik en tur i København for 150 år siden ville du blive mødt af snævre gader og travle pladser. Hvis du havde behov for et hvil, ville du måske søge mod byens volde, som dengang var det bedste bud på en bypark. København er nemlig vokset organisk inden for sine faste volde. Der var ikke tænkt store offentlige haver og parker ind i byens udformning, hvilket betød, at der var ganske få grønne områder i hovedstaden i midten af 1800-tallet.
Da voldene havde mistet deres militære betydning og blev overdraget til Københavns Kommune i 1869, åbnede det helt nye muligheder for at skabe byparker. Byens første parker opstod derfor på det gamle voldanlæg, hvor kommunen eksempelvis kunne etablere Ørstedsparken. Da man i starten af 1900-tallet indlemmede yderdistrikterne Sundbyerne, Valby, Vigerslev, Vanløse, Husum, Brønshøj, Emdrup og Utterslev, gav det ydermere nye muligheder for at omdanne naturområder eller etablere nye store parker.
Stadsgartnerens kontor opstår
I takt med at parkerne blev etableret opstod behovet for at ansætte gartnere til vedligeholdelse. Kommunen havde i mange år en fast privat gartner tilknyttet, der i nogle aviser vil kunne ses omtalt som ”stadsgartner.” Tilløbet til det egentlige Stadsgartnerens kontor blev gjort i 1907, da man fastansatte en afdelingsgartner i kommunen. Men først i 1919 blev Valdemar Fabricius Hansen (1866-1953) den første med den officielle titel af ”Stadsgartner” i København.
Det var stadsgartnerens opgave at anlægge nye offentlige parker og haveanlæg eller vedligeholde træalléer, græsarealer og beplantede pladser. Kontoret etablerede legepladser i byen og sørgede for kælkebakker og skøjtebaner om vinteren. Arbejdet bestod altså i daglig drift og vedligeholdelse af de grønne arealer eller i at projektere og udføre større anlægsarbejder. Stadsgartneren drev også kommunens gartneri på Bispebjerg, der blev oprettet i 1910. Her kunne gartnerne producere de planter og træer, der skulle plantes ud i byen og sikre sig arter, der egnede sig godt til levevilkårene i en storby.
Stadsgartnerens arbejde kan følges i de protokoller, dokumenter og fotos, som er bevaret på Københavns Stadsarkiv. Her ligger eksempelvis historiske redegørelser om byparkerne, besigtigelsesture til byens legepladser, store projekteringer eller driftsplaner for gartneriet. Kontoret brugte kameraet aktivt og har gennem fotos dokumenteret deres arbejde med de grønne byrum gennem hele 1900-tallet.
- Find Stadsgartnerens arkiv i Starbas(åbner i ny fane)
- Se Stadsgartnerens fotos på kbhbilleder.dk(åbner i ny fane)
Nye parker og nye behov
Stadsgartnerens kontor er ansvarlig for mange af de parker, vi kender i dag som eksempelvis Enghaveparken, Lersøparken og Valbyparken eller omdannede naturarealer som Utterslev Mose, Vestvolden og Amager Strand, så de i dag kan benyttes af besøgende. De kommunale grønne arealer steg fra næsten ingen arealer i midten af 1800-tallet til cirka 155 hektar i 1925 og over 1.000 hektar i dag. Udviklingen kan følges i Stadsgartnerens årsberetninger, som ligger i arkivet.
I årsberetningerne kan man også se, hvordan København så småt løb tør for arealer til nyanlæggelse. Derfor bestod arbejdet primært i at modernisere og forny de gamle parker og legepladser, jo længere vi kommer op i tid. Fælledparken, der blev anlagt i 1908-1914, blev eksempelvis løbende udvidet med friluftsbad, færdselslegeplads, sansehave og skateboardbane for at tilgodese nye behov.
De første parker, der blev anlagt i København, var promenadeparker – de skulle nydes fra en bænk eller parkens stier. Men byboernes behov ændredes i løbet af 1900-tallet, hvor der kom et stigende behov for plads til aktiv udfoldelse og mulighed for store sociale arrangementer. I 1980’erne var nye tanker om inkluderende byrum og biodiversitet også med til at sætte deres præg på Stadsgartnerens arbejde.
Fra sandkasser til byggelegepladser
I 1932 udfærdigede den første Stadsgartner – Fabricius – en fortegnelse over byens lege- og sportspladser. Der var tale om 67 kommunale legepladser, der primært bestod af åbne arealer og sandkasser eventuelt udstyret med drikkeposte og læskure. Ganske få legepladser havde desuden klatrestativer og balancebomme.
De første legepladser i København blev oprettet i slutningen af 1800-tallet i takt med, at byparkerne opstod. Det blev sidenhen Stadsgartnerens opgave at etablere og vedligeholde byens legepladser blandt andet fordi, de oftest lå i forbindelse med grønne arealer. Denne opgave fylder meget i arkivet, hvor legepladserne er blevet fotodokumenteret af kontoret. Op gennem 1900-tallet eksperimenterede man med nye former for legeapparater som rutsjebaner og karusseller og siden hen med nye tiltag som skrammel-, bygge- og naturlegepladser, friluftsbade og dyrehold.
I arkivet finder vi også hæftet ”Offentlige legepladser i København 1968” som blev udgivet af kommunen i 1968. På det tidspunkt havde København 136 legepladser, som står listet i hæftet. Heri findes også et reglement, der blandt andet opfordrer børnene til at passe på parkerne ved ikke at medtage farligt legetøj som slangebøsser og kun spille fodbold på ”de rigtige steder.”
Bytræernes svære vilkår
Stadsgartneren holdt skarpt øje med byens træer og lavede hvert år optællinger på bestanden. Derfor ved vi, at antallet har ligget stabilt på mellem 15.000-18.000 træer siden den første optælling i 1925. Vi ved også, hvordan fordelingen på træarter så ud, hvor elm og lind var de store højdespringere.
Der har dog været én stor undtagelse i 1970’erne. Træerne blev fældet for at gøre plads til parkeringspladser og den stigende trafik, ligesom luftforurening og vejsalt gjorde levevilkårene svære. Ydermere kom elmesygen til København i 1978 og slog store bestande af elmetræer ihjel. Stadsgartneren har dokumenteret denne udvikling, men også det store arbejde i at plante nye træer ud og forbedre træernes vilkår i byen.
(Find træerne under Natur, Miljø og Klima).
Efterliv
Stadsgartnerens kontor varetog alle disse opgaver frem til 1992, hvor kontoret blev omlagt og fremover hed Parkafdelingen. I dag passes der selvfølgelig fortsat på byens grønne områder men af afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold under Teknik- og Miljøforvaltningen.
Stadsgartnerens arkiv blev afleveret til Københavns Stadsarkiv, herunder en fotosamling på over 15.000 papirfotos og dias. Disse kan nu ses på kbhbilleder, og med stor hjælp fra frivillige er billederne søgbare ved hjælp af emneord og kortplaceringerne. Samlingen giver et bredt indblik i Københavns grønne byrum og arbejdet med at etablere, vedligeholde og beskytte naturen i byen gennem 100 år.
