Fra min forlængst afdøde far, der tumlede med slægtsforskning før internettets tid, har jeg et ark med eksempler på gotisk skrift. Det første bogstav, hvor der ligesom er et kryds foroven, ligner meget et T (fra skrifteksempler 17. og 18. årh., men skriveren kan jo være af ældre årgang).
Så mit bedste bud er: Thehandler. Det er i hvert fald noget med -handler.
Det hedder som bekendt næsten det samme på tysk, og jeg kan med lidt god vilje godt læse Theehändler i Petri kirkebog.
Men er ikke 100 % sikker. Jeg har ikke fundet ham i Kraks Vejviser 1819-20 (set under både Schmidt, Smith og Smidt).
vh Eva