Ud fra kirkebogen kan det se ud, som om dødsårsagen er byttet om med personen ovenover – Ane Cathrine Jensen.
Hos hende læses “Forhærdelse i Maven” (på listen som Maveforhærdelse, nu rettet med variant), men det samme ser jeg faktisk i rubrikken længst til højre i kirkebogen under Ulrikke Lovise Thiersen. Dødsårsagen ovenover i kirkebogen læses som “Anfald af ??” (tænkte på Krampe, men det ligner ikke rigtig), og det er det ord, jeg ser som dødsårsag ved Ulrikke. Men jeg kan simpelthen ikke læse det, tror det er forvansket af skriveren.
vh Eva