Gotskalk Thorvaldsen på Vartov
Gotskalk Thorvaldsen, far til den berømte billedhugger Bertel Thorvaldsen, blev indlagt som fast fattiglem på Vartov d. 1. juni 1805.
Thorvaldsen var som sønnen billedhugger, 65 år gammel og fik seng nr. 16 af de københavnske senge. Udtrykket ’de københavnske senge’ betød, at det var Københavns Fattigvæsen, der betalte for hans ophold. Et fast fattiglem var en person, der boede fast på en institution og blev forsørget af fattigvæsnet.
Thorvaldsen fik 3 mark i understøttelse om ugen ligesom de andre fattiglemmer på Vartov. I en af protokollerne fra Vartov fremgår det, at han ikke arbejdede. Nogle af de andre lemmer arbejdede med syning eller spinderi, men Thorvaldsen har sikkert været for gammel eller syg. Halvandet år senere døde han på Vartov, d. 24. oktober 1806. Hans få ejendele, nogle møbler og lidt tøj, blev sat på auktion for at betale for hans ophold.
Henrik Sommer på Sankt Hans Hospital
Den 23. juni 1900 døde tobaksfabrikant Henrik Sommer på Sankt Hans Hospital.
Sommer døde af hjernebetændelse som følge af syfilis. Ud over en del tøj efterlod han sig en stak numre af det kulørte ugeblad ’Hver 8 Dag’. Sommer blev indlagt et halvt år inden sin død. Han var indlagt på en af de billigste afdelinger, lå for kommunens regning og umyndiggjort, da han døde 42 år gammel.
Anne- Charlotte Larsen på Ladegården
I 1888 døde Anna-Charlotte Larsen på fattiggården Ladegården.
Anna-Charlotte var født i Gøteborg i 1840 og en af de mange svenske gæstearbejdere, som kom rejsende over Øresund i disse år. Hun blev anbragt på Ladegården første gang i 1881, stak af et utal af gange, blev sendt tilbage enten af politiet eller af Københavns Fattigvæsen og stak af igen. Måske tog hun på sine mange svipture ind til byen for at drikke. Mange fattiglemmer på Ladegården var netop indlagt på Ladegården på grund af alkohol. Hun efterlod sig nogle få ejendele, kjole, sko, strømper, kåbe og bukser.
Find de tre personer i kilderne
Find Gotskalk Thorvaldsen i kilderne
Vartov Hospital. Mandtaller 1686-1934. Protokol 1805-1821
Start med registret bagest i protokollen. Se Thorvaldsen i registret
Registret indeholder en henvisning til de københavnske senge nr. 16, hvor du finder du oplysninger om Gottskalk Thorvaldsens alder og dødsdato. Se Thorvaldsen i protokollen
Vartov Hospital. Mandtaller 1686-1934. Protokol 1805
Protokollen har ikke noget register. Slå op i mandtallet med udgangspunkt i oplysningen om Gotskalk Thorvaldsens sengeplads, de københavnske senge nr. 16. Der er oplysninger om Thorvaldsens erhverv, familie mv. Se Thorvalsen i mandtallet
Døde. Auktion over ejendele, 1686-1933. Protokol 1798-1819
Slå op i auktionsprotokollen med udgangspunkt i oplysningen om Gotskalk Thorvaldsens dødsdato, d. 24. oktober 1806. Auktionsprotokollen er ført kronologisk. Se Thorvaldsen i auktionsprotokollen
Find Henrik Sommer i kilderne
Sankt Hans Hospital. Patientmandtaller 1861-1919, bind D, 1897-1911
Patientmandtallerne er gode, hvis du kender det omtrentlige indlæggelsesår: Se Sommer i patientmandtallet
Sankt Hans Hospital. Døde og begravede 1861-1938.
Protokol 1900-1903 (19/2 1900-1/8 1903): Se Sommer i protokollen
Sankt Hans Hospital. Patienter 1808-1935, Patientregister 1808-1927
Hvis du ikke ved, hvornår patienten blev indlagt på Sankt Hans Hospital, må du prøve patientregistret 1808-1935. Her vil Henrik Sommer også kunne findes: Se Sommer i patientregistret
Med udgangspunkt i patientmandtallet bind D eller patientregistret vil du også kunne finde Henrik Sommer i Kurhusets indlæggelsesjournaler/mandtaller 1899-1904. Der vil også findes en patientjournal på ham. Begge dele bestilles i Starbas.
Find Anna-Charlotte Larsen i kilderne
Ladegården. Indsatte 1844-1892. Alfabetisk register til kvinder, 1875-1888
Anna-Charlotte Larsen, fabriksnr. 1011, mandtalsnr. 16026
Ladegården. Indsatte 1844-1892, Mandtal nr. 15500-16526
Opslag under mandtalsnr. 16026. Her finder du oplysning om at Anna-Charlotte er død 5. marts 1888.
Ladegården. Alfabetisk fortegnelse over indsatte 1852-1907
Kvinder 1880-1883: Opslag under Larsen, Anna-Charlotte
Kvinder 1884-1891: Opslag under Larsen, Anna-Charlotte