Sådan bruger du protokollerne
Stadsarkivet har materiale fra 12 forskellige fæstekontorer.
De enkelte fæstekontorer førte to sæt af protokoller, nemlig tyende- og husbondprotokoller, hvor henvendelser fra henholdsvis tyende og husbonder er indført kronologisk.
- Tyendeprotokoller indeholder oplysninger om de arbejdssøgende. Der er typisk navn, fødselsoplysninger, oplysninger om konfirmation, tidligere tjenestested, og hvem de blev bortfæstet til og på hvilke vilkår.
- Husbondprotokoller indeholder navne på arbejdsgiverne, bopæl og stilling, og oplysninger og hvem der blev fæstet og på hvilke vilkår.
Et godt sted at starte, er at få overblik over de forskellige fæstekontorer og hvilke protokoller der er bevaret. Nogle kontorer beskæftigede kun mænd som tyende, mens andre kun formidlede arbejde til kvinder. Husbond kan i udgangspunktet dække over både en mand og en kvinde. Se oversigt over de 12 fæstekontorer nederst på siden.
Med og uden registre – og intet samlet register
Der findes desværre ikke et samlet register for alle kontorerne. Leder du efter en navngiven person, kan det altså være, at du skal igennem mange registre og protokoller for at finde det du søger.
Søger du efter en navngiven person, men ikke ved hvilket fæstekontor der blev brugt, kan du starte med at gennemgå de registre, der findes. Husk at, ét register dækker kun ét kontor – og nogle gange omfatter det kun få år.
Nogle fæstekontorer er forsynet med et originalt register, mens andre har fået udarbejdet et efterfølgende. De senere udarbejdede registre kan findes i Starbas. Se link nedenfor.
Registrene henviser til løbenumre i protokollerne.
Finder du ikke personen i registrene, er der ingen anden vej end at starte fra en ende af. Selvom du leder på denne måde, kan du stadig lette din søgning ved at sortere ift.
- Søger du efter en tyende eller husbond?
- Leder du efter en mand eller kvinde?
- Hvilke år søger du efter?
Hvis du ved, hvornår en person var arbejdssøgende, kan det også være en indgang. De enkelte protokoller er nemlig ført kronologisk, efter tidspunktet for hvornår tyende/husbond henvendte sig til kontoret.
Historien om fæstekontorerne
Historien om kontorerne i København går tilbage til 1728, hvor det med kongeligt reskript blev påbudt magistraten at udnævne to mænd, der skulle hjælpe tjenestepiger med at finde hjem at tjene i.
Med tyendeloven af 1854 blev erhvervet reguleret. Det blev bestemt, at fæstekontorerne skulle føre lister over både tyende og husbond i godkendte protokoller, der var autoriseret af magistraten. Derudover var der fastsat takster for, hvordan kontorerne kunne blive betalt.
I 1901 fik fæstekontorerne konkurrence af den kommunale arbejdsformidling, men fortsatte med at eksistere til 1930’erne. I deres levetid blev fæstekontorerne flere gange kritiseret for at have et mildest talt blakket ry.
