Kampen mod epidemien
I sommeren 1711 hærgede en alvorlig pestepidemi København. Folk døde som fluer. Den 7. juli besluttede Frederik 4. at tage ekstraordinære midler i brug og gav Den Overordentlige Sundhedskommission ansvaret for pestbekæmpelsen. Alle syge skulle nu anmeldes til kommissionen, der bestod af folk fra toppen af det københavnske embedsapparat.
I løbet af sommeren forværredes epidemien drastisk. Flere hundrede københavnere mistede dagligt livet.
Alle kommissionens smittebegrænsende tiltag blev nidkært nedskrevet i tykke protokoller, der er bevaret i Stadsarkivet. Her kan man på 300 års afstand læse om sundhedsmyndighedernes kamp mod det, der skulle blive den sidste pestepidemi i Danmark.
Syndsforladelse som værnemiddel
Som noget af det første tog kommissionen initiativ til et pesthospital uden for byen, hvor de syge kunne isoleres og behandles. Man indrettede også et karantænehus, hvor nære kontakter til smittede skulle opholde sig i to uger.
Sundhedskommissionens tiltag havde en vis lighed med, hvordan man håndterer smitsomme sygdomme i dag. Bedre hygiejne, social afstand og isolation. Men vigtigst var det, at københavnerne bad Gud om syndsforladelse. Åndelige værnemidler var de mest effektive, mente man. Men det var ikke nok.
Pestens ofre
I protokollen fra pesthospitalet kan man læse navnene på pestsyge københavnere. En del var dog så svækkede, at de end ikke kunne sige deres navn til personalet, når de ankom til hospitalet. Hen på efteråret klingede epidemien af. På få måneder var ca. 25.000 københavnere døde. Byen havde mistet over en tredjedel af sine indbyggere.
Gå selv på opdagelse
Du kan bestille arkivalier fra pestarkivet i Starbas.
Eller høre podcast om pestarkivet.
