Det ældste af det ældste
Arkivets ældste dokument opbevares i et sikret skab nede i arkivets kælder. Arkivarerne har passet på det siden middelalderen. Pergamentsbrevet fra 1275 tager os tilbage til en tid, hvor byen var langt mindre end i dag og hørte under den katolske kirke. Biskopperne i Roskilde ejede København og havde ret til at lave specielle bylove. Det var de såkaldte stadsretter, der satte rammen om københavnernes liv.
Peder af Guds nåde biskop i Roskilde sender sin hilsen i Herren til alle, som læser nærværende brev.
Det er den første linje på pergamentet, der er skrevet på latin. Her gav biskop Peder Bang københavnerne en række særlige pligter og rettigheder. Byens handlende fik fx favorable vilkår. På den måde fik de særstatus i forhold til andre erhvervsdrivende. Stadsretten betød, at København blev regnet for en af de vigtigste byer i Danmark. Det fik enorm betydning for byens udvikling.
Biskopperne ejede byen
Omkring 1160 fik biskop Absalon København i gave fra Valdemar den Store. Senere forærede han byen til Roskilde Domkirke. Frem til 1400-tallet var det biskopperne i Roskilde, der var herrer over byen. Da biskop Peder Lodehat døde i 1416 overtog Erik af Pommern byen med list og gjorde byen til sin hovedstad, Kongens København. Talrige pergamenter i arkivet vidner om, at det nu var kongerne, der havde magten til at give københavnerne særlige rettigheder.
Stadsretten blev bekræftet med to segl af voks. I middelalderen var et segl garantibevis for at dokumentet var ægte. Det aflange segl forestiller biskop Peder Bang. Det lille er Københavns segl.
