Boligmangel

I 1910'erne var der mangel på boliger i København. Den store bolignød ramte ikke mindst fattige og børnerige familier.

Flere familier i en lejlighed

Ester Holmetoft (f. 1902), der boede på Vesterbro, fortæller om husvildeboliger, hvor flere familier måtte deles om en lejlighed:

”Samtidig kom bolignøden. For at bøde lidt på det, byggede kommunen ejendomme. Blandt andet var der mellem Sønder Boulevard og Ingerslevgade store dybe og firkantede huller, der blev brugt til at kælke ned af om vinteren, og hvor folk smed kasserede madrasser, sofaer og lignende, og som om sommeren blev benyttet af hjemløse.

De blev fyldt op med ejendomme, som blev gjort til husvildehjem. Der boede 2 familier i hver lejlighed med 2 værelser. Der var 2 gasmålere og 2 gasborde i køkkenet med små huller i gashanerne, så man kunne sætte en lille lås i, når man ikke var hjemme.

Sådanne ejendomme blev bygget mange steder i byen, store lejligheder blev beboet af 3 familier. Men det kunne ikke gå så hurtigt som bolignøden, så til sidst blev enkelte skoler taget i brug, hvor en klasse blev delt med forhæng. 

Emner

Se mere indhold om , , ,