Få en god historie i ørene
I Københavnerhistorier præsenterer Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum en række tidsbilleder fra byens tusindårige historie. Arkivets og museets eksperter fortæller om alt fra dramatiske og uhyggelige epidemier og katastrofer til københavnernes hverdagsliv i krig og fred, byens udvikling og politiske forhold.
I over 20 afsnit i 2021 vil Københavnerhistorier zoome ind på detaljer i byens store samlinger og folde de mange spændende historier ud.
Serien er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum. Musik: Komponist Mads Koch.
Find Københavnerhistorier på din foretrukne podcastkanal eller på Podbean.
Stadsarkivets afsnit – oversigt
Udvides efterhånden som der kommer nye afsnit.
Arkivets samlinger giver en enestående mulighed for at komme helt tæt på mennesker og begivenheder i byen. Lytterne bliver taget med helt ind i vores samlinger og får adgang til spændende hjørner og detaljer, der kaster lys over historien.
Gode råd til jobsøgning – i 1700-tallets København
Hvad kan en gammel stak jobansøgninger fortælle om livet i 1700-tallets København? Ikke så lidt. For arbejde var dengang som nu helt grundlæggende for de fleste mennesker. Det gav brød på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet. Men arbejdet var også en vigtig social markør. Ikke mindst blandt 1700-tallets københavnere, for hvem pladsen i det sociale hierarki betød uendeligt meget. De bevarede jobansøgninger i Stadsarkivets samlinger fortæller om arbejdets betydning samt om helt almindelige københavneres forestillinger om status, normer og rettigheder i 1700-tallets København.
Medvirkende: Arkivar ved Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen.
- Se digitaliserede protokoller fra fæstekontorer, der hjalp tjenestefolk med at finde job
- Bestil bevarede jobansøgninger i Starbas til brug på læsesalen(åbner i ny fane)
Københavnerne under luppen – fra politikontrol til frivillige
For 200 år siden begyndte myndighederne en omfattende registrering af københavnerne. Byens borgere blev optegnet i mandtal og registre, så politiet vidste, hvor alle var i den hurtigt voksende by. Systemet var en forløber for vore dages personregistrering. I dag er politiets mandtal og registre en værdifuld kilde for slægtsforskere. Siden 2010 har hundredvis af frivillige borgere indtastet de håndskrevne kilder, så de i dag er søgbare og frit tilgængelige på arkivets hjemmeside for alle interesserede. Det giver helt nye muligheder.
Medvirkende: Arkivarer ved Københavns Stadsarkiv Signe Trolle Gronemann og Anders Møller.
- Se oversigt over alle kilder på nettet
- Vær med til at indtaste kilderne som frivillig
- Læs om de 10 mest brugte digitaliserede kilder
Det første valg
Københavns Rådhus rummer et af byens mange valgsteder. Men det er også hjem for det lokale demokrati. I over hundrede år har Borgerrepræsentationen haft til huse højt hævet over den imponerende rådhushal. I etagerne under ligger Københavns Stadsarkiv. I arkivet findes der referater og spor af borgerrepræsentanternes diskussioner og beslutninger gennem 160 år. Dokumenterne fortæller bydemokratiets historie – fra det spirende demokrati i enevældens sidste årtier, over kvindernes kommunale valgret i 1908 til vore dages bredt favnende demokrati, som på ny fejres på valgdagen hvert fjerde år.
Medvirkende: Arkivar ved Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen og skuespiller Rasmus Hammerich
Det papirløse arkiv
Nutidens arkivarer arbejder hver dag for at sikre viden om den by og den hverdag, københavnerne lever i. Men til forskel fra tidligere er de nye arkiver ikke af papir, der gemmes i kasser i afkølede mørke rum. De er derimod digitale, opbevares på servere og harddiske i skyen, og det giver nye udfordringer, opgaver og muligheder. Det giver også anledning til interessante diskussioner om retten til at blive glemt, retten til at blive husket og hvordan fremtidens københavnere vil læse og forstå det papirløse arkiv.
Medvirkende: Digitalarkivar Lars Vangen Christensen og afdelingsleder i Københavns Stadsarkiv Mads Neuhard
- Læs mere om Københavns Stadsarkivs arbejde med digitale arkiver(åbner i ny fane)
- Se en liste over digitale arkivalier fra København(åbner i ny fane)
Arkivet brænder
Storbranden i 1728 var en katastrofe for København. Branden spredte sig lynhurtigt og store værdier gik tabt på få dage. Flammerne nåede også byens rådhus på Nytorv. Her opbevarede man byens ældgamle arkiver, som nu var i fare for at gå op i røg. Men takket være en handlekraftig arkivar blev en lang række vigtige dokumenter reddet. Meget andet gik tabt. Historien minder os om, at vores viden om fortiden afhænger af den kulturarv, der – af den ene eller anden grund – er overlevet til i dag.
Medvirkende: Arkivar ved Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen
- Læs mere om Københavns rådhuse gennem tiden
- Find og bestil arkivalier om branden i Starbas(åbner i ny fane)
De husker besættelsen
21. marts 1945 faldt der engelske bomber over København. Målet var Shellhuset, som var Gestapos tilholdssted. Samme dag blev Den Franske Skole på Frederiksberg også ramt – ved en fejl og med bomber tiltænkt det forhadte Shellhus. Tre københavnere, Kirsten Kirstein, Lizzie Simonsen og Sven Erik Bangsrud fortæller, hvordan de husker den 21. marts 1945, besættelsen og befrielsen. De tre har deltaget i Københavns Stadsarkivs erindringsklub, som er etableret i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Medvirkende: Kirsten Kirstein, Lizzie Simonsen og Sven Erik Bangsrud.
Afsnittet er en del af podcastserien “Københavnerhistorier”, som er produceret af historiejournalisterne Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen i tæt samarbejde med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum.
- Læs mere om erindringsklubben for seniorer 65+
- Læs mere om arkivets samling af erindringer
- Se fotos fra bombardementet på kbhbilleder.dk(åbner i ny fane)
Tiggerjagt
Tiggerne var en plage i 1700-tallets København. Ingen steder kunne man gå i fred for deres evindelige bønner og fremstrakte hænder. Derfor havde kongen forbudt betleri. Myndighederne kæmpede indædt for at få has på de uønskede elementer. Tiggerjagter, fængsling og tvangsarbejde hørte til dagens orden. Men mange københavnere var mere på tiggernes end myndighedernes side. For de fattige var med til at skabe balance i samfundet og den enkeltes forhold til Gud.
Medvirkende: Arkivar ved Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen
- Find fortidens fattige i digitaliserede kilder her
- Læs om fattighuset Almindelig Hospital
- Søg og bestil arkivalier om Fattigvæsenet i starbas(åbner i ny fane)
En gammel historie
Det er ikke let at blive gammel. Måske er det derfor, at mange ældre hellere fortæller om deres barndom og unge år, når de deler deres erindringer med yngre generationer. Ikke desto mindre er historien om de ældres liv og forhold – før og nu – vigtig, for pensionistlivet er ofte en lang og vigtig del af livet. Nye beretninger og gamle sager fra arkivet kan gøre os klogere på livet som ældre i København i dag og for hundrede år siden.
Medvirkende: Facilitator Britt Boesen og arkivar ved Københavns Stadsarkiv Anders Møller.
- Udforsk kilder om alderdomsforsørgelse for hundrede år siden(åbner i ny fane)
- Læs om Erindringsklubben for københavnske seniorer 65+
Sojakagen og havnen – fra industri til penthouse
Det er ikke længe siden, at København så meget anderledes ud. Særligt havnen har forandret sig. Hvor der nu er beboelse, endeløse cykelstier og kontorbygninger, lå der engang industri. En af havnens og byens markante arbejdspladser var Dansk Sojakagefabrik. En dag i juli 1980 eksploderede Sojakagen og debatten om fabrikkens fremtid tog til.
Medvirkende: Arkivar ved Københavns Stadsarkiv Anders Møller.
- Se billeder fra Sojakagefabrikken på kbhbilleder.dk(åbner i ny fane)
- Find arkivmateriale fra Sojakagefabrikken i Starbas(åbner i ny fane)
Erindringer om Den Store Krig
På Københavns Stadsarkiv findes tusindvis af erindringer skrevet af københavnere. Nogle af erindringerne er indsamlet i 1969 og giver et unikt indblik i, hvordan Første Verdenskrig prægede byen med rationering, militær tilstedeværelse og social nød.
Medvirkende: Arkivar ved Københavns Stadsarkiv Nicolai Eberholst, Jesper Thomas Møller, Sophie Bruun.
Kolaraen kommer
Den første, der bliver ramt af kolera i 1853, er en 19-årig tømrer.
Sygdommen koster ham livet, og derefter spredes koleraen over hele byen, hvor den rammer alle aldre og sociale klasser. 5000 dør i løbet af sommeren, blandt andet en kvinde i 20´erne, hvis skelet nu findes på Københavns Museum.
Medvirkende: Museumsinspektør ved Københavns Museum Jakob Parby og arkivar ved Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen
Kampen mod pesten
Da pesten kom til København i 1711, gjorde myndighederne alt for at inddæmme den dødelige sygdom med lovgivning og pesthospitaler. Der blev ført protokoller over de syge og brugt åndelige værnemidler som bøn i kampen mod sygdom og død.
Kom med i pestarkivet på Københavns Stadsarkiv og hør om håndteringen af epidemien.
Medvirkende: Arkivar ved Københavns Stadsarkiv Peter Wessel Hansen og arkæolog ved Københavns Museum Stine Damsbo.
Byen på Tegnebordet
Københavns Stadsarkiv har en fantastisk samling arkitekttegninger, der rummer mange af byens bygninger. Tegningerne fra Stadsarkitektens Tegnestue viser, hvordan byen er vokset, og hvordan københavnernes liv har foldet sig ud i byens skoler, i Kødbyen og på plejehjemmet Ringbo. I forbindelse med udstillingen Byen på Tegnebordet, der løber frem til november 2021, har Københavns Museum fundet nogle af de bedste frem.
Medvirkende: Museumsinspektører ved Københavns Museum Regitze Lindø Westergaard og Stefanie Høy Brink samt arkivbibliotekar ved Københavns Stadsarkiv Mona Steen.
- Se tegninger fra Stadsarkitektens samling på kbhbilleder.dk(åbner i ny fane)
- Læs om stadsarkiktens samling og udstillingen Byen på Tegnebordet