Oplev byens liv anno 1761
Selv om byens huse og galgebakken udenfor byens midte blev tegnet ind på kortet, er der ikke meget, der giver indtryk af det levede liv i byen.
Vi har trukket historier ud af domssager og sager fra Rådstuerettens arkiv, Rådstueskriverens arkiv og Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender for at give liv til nogle af de mennesker, der boede i byen i 1761.
Stokhuset
I vinteren 1761 er Bente Bentsdatter, der er gift med en tømmermand, under anklage for tyveri. Bente bliver indsat i fængslet Stokhuset, hvor hun bliver forhørt. I Stokhuset anvender betjentene? ofte tortur, når man vil have en anklaget til at tilstå sine forbrydelser. Så vidt kommer det ikke med Bente. Alene truslerne om ”hug og slag” samt at blive hængt på væggen ”for at blive tampet og kattet” får hende til at tilstå. Efterfølgende bliver hun idømt piskning for sine forbrydelser. Da hun senere anker dommen, bliver den omgjort til seks måneders tvangsarbejde.
Laksegade
Den 19. januar 1761 bliver der fundet et dødt spædbarn under en seng på et kvistværelse i Laksegade. Man finder hurtigt ud af, at det er tjenestepigen Anne Christensdatter, der i hemmelighed har født barnet samme morgen. Nu går en lang række undersøgelser i gang, for det er strengt forbudt at føde i hemmelighed. Anne påstår, at barnet var dødfødt, men myndighederne mistænker hende for – bevidst eller ubevidst – at have slået barnet ihjel. Byretten idømmer hende halshugning, men da hun senere anker dommen, bliver dommen forandret til tre års fængsel, da man ikke mener, det er barnemord.
Thygesens/Bjørnsens Plads – Christianshavn
Klokken ti om aftenen den 22. februar 1761 vælter en fordrukken mand ind i Christen Jensen og hans kones hjem i en kælder på Christianshavn. Manden, som er matros på et svensk skib, der ligger ved kaj tæt ved parrets bolig, kaster sig over det stakkels ægtepar: Først smadrer han hele hjemmet, så giver han konen et blåt øje, hvorefter han trækker Christen ud af kælderen ved håret. Efterfølgende klager Christen sin nød og vil have matrosen straffet, men han er tilsyneladende forsvundet lige så hurtigt, som han dukkede op.
Nørrebro/Nørre forstad
Peder Jensen Østergaard er møller og ejer en mølle i den såkaldte Nørre forstad – i dag Nørrebro. Den 23. februar 1761 rammer et større uvejr København. Møllen bliver ødelagt i ”det hårde Guds vejrlig” og nu er Peder ikke mere i stand til at forsørge sin kone og tre børn. Møllen skal repareres, men han har ingen penge, og derfor går han til magistraten – kommunen – og søger om hjælp til møllens genopbygning. Desværre kan han ikke få hjælp fra det offentlige.
Nørrevold/Vestervold
Om aftenen, påskedag i 1761, er håndværkeren/gibseren Johan Christian Schubert ude at gå i byen efter at have været til aftengudstjeneste. Da han spadserer ved foden af volden, kommer en murersvend, Christopher Brouner, løbende ned ad volden og overfuser ham med en sværm af skældsord: ”Landløber, skælm, bedrager”, skriger han. Johan vælger ikke at gå til genmæle, da der er mange mennesker på gaden, og skynder sig i stedet væk. Efterfølgende mødes de begge på rådhuset, hvor de giver hinanden hånd på, at de lægger historien bag sig.
Farvergade
I 1761 bor thehandleren Mogens Sørensen med sin kone i Farvergade. Tjenestepigen Mette Catharina Nielsdatter er veninder med konen og har netop som tegn på deres venskab lånt konen sin nye røde silkekåbe. En kåbe, som Mette har været flere år om at spare sammen til. Men da Mette en dag kommer for at få sin kåbe tilbage, vil madam Sørensen ikke give hende den. Det viser sig nemlig, at Sørensens mente, at Mette skylder dem penge. Det er ord mod ord og derfor er sagen svær at løse.
Nyhavn
I vinteren 1761 går rygtet i Nyhavn, at skipper Jens Gierilds kone, Anna Sophia Møller, har fået et barn, før hun blev gift med skipperen, altså udenfor ægteskab Det er læsseren – dvs. havnearbejderen – Søren Olsen, der har udbredt rygtet, mens Jens har været bortrejst til Sverige. Jens vil have sin kones navn renset og beder derfor naboerne i Nyhavn underskrive et brev, hvor de bekræfter, at det er Søren Olsen, der har fortalt historien. Nu må rygtesprederen krybe til korset og sige undskyld til madam Møller.
Pilestræde
I sommeren 1761 lever Else Madsdatter i frygt. Hun er nogen tid forinden blevet separeret fra sin voldelige mand, skoflikkeren Peder Nielsen, men han vil ikke lade hende være. En søndag i juni møder han op på hendes bopæl i Pilestræde og da han ikke kan brække hendes dør op, som hun har låst forsvarligt, smadrer han alle vinduerne, mens han råber og skriger. Tumulten tiltrækker en del tilskuere, men da politiet endelig kommer frem, er alle væk. Eksmanden bliver senere idømt tvangsarbejde, og håbet er, at det vil bringe ham på bedre tanker.
Nytorv
I 1761 liger Københavns Rådhus midt mellem Gammeltorv og Nytorv. Siden Nytorvs anlæggelse på Christian IV’s tid har et af byens rettersteder ligget her. Her bliver byens kriminelle pisket, brændemærket og henrettet af bødlen. Men i efteråret 1761 er det slut. Retterstedet er så forfaldent, at det ikke kan bruges mere. Bystyret ønsker heller ikke et nyt rettersted på pladsen, for skafottet ”vansirede” det ellers så nydelige og ”reelle” torv. Bødlens grumme forretninger må foregå et mere afsides sted. Fremover må byens borgere til Halmtorvet ved Vesterport (i dag Regnbuepladsen) for at se en piskning og helt ud på Vester fælled (i dag Vesterbro), hvis de skal overvære en henrettelse.
Christiansborg Slot
Morten Jensen arbejder på Christiansborg Slot, hvor kong Frederik V residerer. I 12 år har han arbejdet med forgyldning af kongens rigt dekorerede gemakker. I 1761 begynder synet at svigte ham, og han ser sig ude af stand til at fortsætte på slottet. Derfor ansøger han om tilladelse til at udføre simpelt malerarbejde i byen. Men det er malerlavet – de faglærte maleres forening – der bestemmer, hvem der kan blive malere i byen. Lavet mener, at den ufaglærte Morten slet ikke er dygtig nok og at han vil undergrave de andre maleres økonomi.
Købmagergade/Klareboderne
Den 20. januar 1761 kan læseinteresserede københavnere for første gang købe et nummer af ugebladet Den Patriotiske Tilskuer hos Ackermanns Boglade, der ligger på hjørnet af Købmagergade og Klareboderne. Bladet er skrevet af den indflydelsesrige professor ved Sorø Akademi, Jens Schelderup Schneedorff, og har et folkeopdragende – patriotisk – sigte. Den Patriotiske Tilskuer er støttet af kongehuset og senere i 1761 flytter Schneedorff fra Sorø til hovedstaden for at være privatlærer for arveprins Frederik.