Forlystelser

Forlystelsesliv var også en del af krigsårene. For nogle var det flotte fester, for andre var det mere beskedent.

Da krigen sluttede, ankom mange mange krigsfanger til Københavns Havn. Skibene og deres passagerer var en seværdighed for københavnerne.

Unges forlystelser under krigen

 For Inger Esther Holm Andersen (f. 1901) og krigstidens andre unge var udvalget af forlystelser begrænset:

”Efter en teateraften var det det helt store at blive inviteret i Industri Cafeen, der hvor nu Frascati (i dag Industriens hus, red) ligger. Der var mange forskellige mennesker, også nogle særdeles flotte og udmejede med store paradisfjer i hattene, masser af smykker, silkekjoler, pelsværk.

De var ufine og meget støjende, det gjaldt jo om, at vi alle rigtig fik set dem. ”Gullasch” sagde vi, dem kunne vi altid udpege med det samme, let tjente penge på gullasch lavet af det dårligste af det dårlige kød og solgt til tyskerne under krigen.

Om sommeren gik vi i Tivoli, cyklede til Esplanaden, hvor der hver sommeraften var god musik. Så stod vi af vores cykler et stykke tid og lyttede til musikken, og kørte så hjem igen. Længere ud ad Langelinie måtte vi ikke gå, der lå alle de udenlandske krigsskibe, som var på besøg, og der kom alle disse ”Langeliniepiger”, som mor sagde. Nå, det gjorde vi nu heller ikke. Vi ville dog nødig kaldes ”Langeliniepiger”.” 



Emner

Se mere indhold om ,