På kbhbilleder.dk kan du, ud over historiske fotos, også finde over 700 kort og 1200 stik og tegninger fra Københavns Stadsarkivs store samling af kort og tegninger. Samlingen rummer over 250.000 enheder, men kun udvalgte dele af samlingen er digitaliseret.
Økonomiske midler fra Helle Lindes Kulturfond har gjort det muligt at digitalisere yderligere 350 kort, som du nu kan kigge nærmere på.
Gå på opdagelse i det gamle København
De mange kort giver blandt andet overblik over byens parkeringspladser i 1931 og valgkredsene omkring 1900.Du kan se kort over Slotsholmen fra 1904 og få indblik i, hvordan ledningsnettet over Vesterbro tog sig ud i 1896. Grundvandstandes højde i 1883 kan også findes på kort, ligesom det er muligt at se nærmere på linjerne for Københavns befæstning i 1889.