Åben men med pladsbestilling
På grund af Covid-19 er vi nødt til at indføre særlige regler for besøg på arkivet. Her kan du læse, hvad du skal gøre, inden du benytter læsesalen.
Reserver en plads
Du skal reservere en læsesalsplads, inden du kommer på Københavns Stadsarkiv. Pladsen gælder for en person og man kan kun reservere plads til sig selv. Læsesalstiderne er opdelt i formiddage og eftermiddage. Hvis du ønsker plads en hel dag, skal du både reservere plads formiddag og eftermiddag.
Du skal møde på ved Rådhusets Bagindgang (ved Brandstationen) til aftalt tid. Ved fremmøde skal du bære mundbind eller visir.
Du vil blive hentet af en ansat fra arkivet og fulgt op til læsesalen.
Husk at holde afstand til personale og andre besøgende.
På læsesalen
Læsesalen er forbeholdt brugere, der skal anvende forudbestilte arkivalier eller arkivalier, der står fremme på læsesalen.
Ved ankomst til læsesalen er der vask og håndsprit til brugerne. Du skal bære mundbind, når du går rundt på læsesalen. Kravet om mundbind gælder fra torsdag den 29. oktober.
Det er ikke muligt at benytte arkivets computere, scannere, printere og kopimaskiner. Medbring gerne egen computer og kamera.
Vi beder alle bruger om at følge personalets anvisninger om sikkerhed og brug af arkivet, så alle føler sig trygge.
Er du syg eller føler dig syg
Københavns Stadsarkiv følger myndighedernes og Københavns Kommunes retningslinjer mod spredning af coronavirus (COVID-19). De særlige foranstaltninger om brug af læsesalen gælder indtil videre.
Du skal blive hjemme, hvis du er syg. Får du det dårligt i løbet af dit besøg, skal du tage hjem. Du skal ikke møde op før 48 timer efter, du ikke er syg mere.
Du er altid velkommen til at kontakte arkivet, hvis du har brug for yderligere information