Læsesalen åbner igen 25. maj

Fra 25. maj kan du igen besøge læsesalen. Du skal fortage pladsreservation og benytte rådhusets bagindgang.

Stemningsbilleder fra læsesalen

Opdateret: Læsesalen åbner fra august som normalt og uden pladsreservation. Dog skal du vise gyldigt coronapas, for at komme ind på rådhuset, hvor læsesalen ligger.

Nu er den god nok – 25. maj åbner læsesalen igen

Nu er det endelig sikkert og vist. Læsesalen åbner igen og vi har glædet os til at slå dørene op og tage godt imod jer.

For at et besøg på læsesalen er en god og sikker oplevelse for gæster som for ansatte, er der forskellige ting du skal være opmærksom på.

Det skal du være opmærksom på ved besøg på læsesalen

  • Du skal reservere plads inden dit besøg. Se nedenfor.
  • Da Københavns Rådhus endnu ikke er åbent som normalt foregår adgang til læsesalen gennem rådhusets bagindgang. Henvend dig ved bagindgangen på det tidspunkt, du har reserveret plads til.
  • Det er ikke muligt at benytte arkivets computere, scannere, printere og kopimaskiner. Medbring gerne egen computer og kamera.
  • Du skal vise dokumentation for at du har haft COVID-19, er vaccineret eller har en negativ test, der er under 72 timer gammel. Med andre ord, skal du kunne fremvise et coronapas.
  • Du skal bære mundbind fra du går ind på Rådhuset til du sidder på din plads. Og når du bevæger dig fra din plads og rundt på læsesalen. Opdateret: Fra 14. juni er mundbind ikke længere nødvendigt.

Reserver en plads på læsesalen

Du skal reservere en læsesalsplads, inden du kommer på Københavns Stadsarkiv. Pladsen gælder for en person og man kan kun reservere plads til sig selv. Læsesalstiderne er opdelt i formiddage og eftermiddage. Hvis du ønsker plads en hel dag, skal du både reservere plads formiddag og eftermiddag.

Du skal møde på ved Rådhusets Bagindgang (ved Brandstationen) på det tidspunkt, din reservation starter.

Du vil blive hentet af en ansat fra arkivet og fulgt op til læsesalen.

Husk at holde afstand til personale og andre besøgende.

Bestillinger i Starbas

Vi er i fuld gang med at få alle de arkivalier, der er bestilt i Starbas, frem til læsesalen. Du modtager en mail, når din bestilling er klar på læsesalen.

På læsesalen

Læsesalen er forbeholdt brugere, der skal anvende forudbestilte arkivalier eller arkivalier, der står fremme på læsesalen.
Ved ankomst til læsesalen er der vask og håndsprit til brugerne.

Det er ikke muligt at benytte arkivets computere, scannere, printere og kopimaskiner. Medbring gerne egen computer og kamera.

Vi beder alle bruger om at følge personalets anvisninger om sikkerhed og brug af arkivet, så alle føler sig trygge.

Københavns Kommune overholder de til enhver tid gældende retningslinjer i forbindelse med covid-19. Desuden opfordrer kommunen besøgende og brugere til at holde sig orienteret om reglerne om mundbind, coronapas mv.