Uoverenstemmelse

Skrevet af 2016-02-20 05:17:56
Hej Eva og Brian

Adresserullen: Sønder Allè

Politiets Mandtal Søndre Allé, 1901, maj


Bedes venligst rettet.

Med venlig hilsen
Inge
Skrevet af 2016-02-20 08:49:26
Hej Inge

Det hedder Sønder Allé frem til ca. 1926, hvor stavemåden ændres til Søndre Allé.
Mandtallerne bruger vist de 2 stavemåder i flæng.

Så på registerbladenes tid er Sønder Allé det rigtige, men det vil nok være praktisk at ændre til en dobbeltform, som vi har ved flere andre gader (f.eks. Vester/Vestre Boulevard).

Jeg skriver det på listen til Jeppe.
Med venlig hilsen
Eva E, Frederiksberg
Skrevet af 2016-02-20 08:58:06
Hej Eva

På bladet stod der Sønder Allé så jeg skrev det eller forsøgte, at slå det op på mandtal, men de har kun Søndre Allé

Jeg var i tvivl om en ulæselig fødselsdato. Her bruger jeg en del opslag så vi kan få lukket nogle af de huller og ?.

Tak fordi du vil ordne det.

Med venlig hilsen
Inge
Skrevet af 2016-02-20 09:15:07
Hej Inge

Eva og jeg kan allerhøjst rapportere om de fejl vi finder.
Vi har ingen reel magt til at ændre noget.

Når det er sagt, så er jeg i tvivl om, hvad du vil have rettet.

Hvis du vil have ændret noget på adresserullen på politiets registerblade, er det nok Jeppe du skal have fat i.

Hvad angår mandtallerne, kan jeg ikke se noget galt med Søndre Allé, 1901, maj.
Selvom gadenavnet på forsiden af nogle mandtaller fra Søndre Allé er stavet "Sønder", bliver gaden konsekvent stavet "Søndre" i KRAK.

Kan du præcisere?
Ærbødigst Brian (FouNDaTioN) i Valby
Skrevet af 2016-02-20 10:04:11
Hej begge

Krak 1923 har Sønder Allé
Krak 1929 har Søndre Allé

Min kilde var Bent Jørgensen: Storbyens stednavne, som angiver, at grunden til rettelsen skulle være at ensrette navneformen med andre alleer i Valby (Nordre og Vestre).
Men så meget desto mere grund til at få rettet til en dobbeltform.
Jeg må se at få sendt den liste til Jeppe. Har været forsinket af en syg computer, som ikke kunne håndtere Krak, endeligt computernedbrud og travlhed med andre ting.
Med venlig hilsen
Eva E, Frederiksberg
Skrevet af 2016-02-20 10:09:38
Hej Brian

På adresserulle i politiets registerblade findes der kun Sønder Allé.

Jeg skulle bruge en fødselsdato på en person og da jeg går ud fra, at det i mandtaller også hedder Sønder Allé, men det var kun Søndre Allé.

Læs venligst Eva E svar til mig, at mandtal skal have Sønder Allé og politiets mandtal skal have Søndre Allé. :dry:

Eva har nu lovet, at det bliver rettet hos Jeppe og Helga.

Med venlig hilsen
Inge