Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
Forfatter Indlæg
Link til denne post #13007
Forfatter
Laila Dencker
Deltager

Indlæg

Da jeg indtastede posterne på side 153, https://kildetaster.kbharkiv.dk/#/task/3/unit/14/page/77227/done, stødte jeg på to poster, nemlig 5811 og 5812, hvor de to personer havde bopæl på hhv. Nyborg Straffeanstalt og Horsens Straffeanstalt.
Mit spørgsmål er, om det burde overvejes at oprette dem som institution/sted i lighed med at sindssygeanstalterne i Sakskøbing og Vordingborg, samt Ebberødgaard er oprettet som institution/sted, selvom de også ligger uden for København, Frederiksberg og Gentofte.
Jeg har i begge tilfælde indtastet dem under Resten af Danmark/verden – jeg kom blot til at tænke på, om det måske skulle overvejes ?

Hilsen Laila

Link til denne post #13012
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Laila

Tak for dit spørgsmål. Jeg har gravet lidt i sagen.
Generelt gælder, at kun institutioner i København, Frederiksberg og Gentofte er på Institutionslisten.
Herunder også Sankt Hans Hospital og Boserup Sanatorium, som hørte under Københavns Magistrat, selv om de ligger/lå ved Roskilde.

Men jeg kan se, at der er smuttet nogle med, som efter så strenge kriterier slet ikke skal være der, f.eks. Ebberødgård, Sindssygehospitalet ved Vordingborg (Oringe) og Sindssygehospitalet i Sakskøbing. Det sidste har jeg sat til sletning, og de kun 2 poster er rettet til Resten af Danmark. Vedr. Ebberødgård (selvejende institution, 91 poster) og Oringe (under staten, 32 poster) kan jeg spørge Jeppe eller Signe Trolle, hvad de mener.

Vedr. fængsler:
Der er kun københavnske fængsler på institutionslisten. Heller ikke Vridsløselille (jeg kan optælle ca. 12 poster) lige uden for København er med. Men man kunne godt spørge Stadsarkivet, om store institutioner som statsfængslerne skal med.

Det er noget lidt andet, når det er dødssteder. Her er efterhånden alle landets sygehuse og sanatorier med. Om det har været meningen fra starten, ved jeg faktisk ikke, men sådan er det blevet.

Venlig hilsen Eva

Link til denne post #13013
Forfatter
Laila Dencker
Deltager

Indlæg

Tusind tak for dit svar, Eva….det var faktisk også mest fordi jeg, da jeg prøvede at taste “…anstalt” ind under institution/sted, at jeg opdagede, at der var et par stykker, som lå udenfor København. Og så kom jeg til at tænke på, om det var noget I havde overvejet….er helt med på, at kriterierne er lidt anderledes under dødssted, hvor rigtigt mange institutioner og steder uden for København er med.

Hilsen Laila

  • Dette svar blev ændret 2 år, 1 måned siden af Laila Dencker.
Link til denne post #13328
Forfatter
Eva E.
Moderator

Superbruger

Indlæg

Hej Laila

Stadsarkivet har set på sagen. Fremover oprettes institutioner uden for København på Institutionslisten, forudsat at der er 5 indtastede poster eller mere. Der bliver noget opsamling, men det vil være oplagt at starte med at få statsfængsler og (de resterende) statshospitaler oprettet på listen og få rettet posterne igennem.
Tak fordi du bragte emnet op.

Venlig hilsen Eva

Forfatter
Indlæg
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forummet 'Om indtastningen af Begravelsesprotokoller (Spørgsmål, tydning af skrift mv.) – Lukket for nye indlæg, da protokollerne er færdigtastet' er lukket for nye emner og svar.